Bronkiektasier er udposninger og arvæv i luftvejene, som kan være medfødte eller er opstået som følge af en svær infektion i lungerne
Symptomerne er hoste ofte med slim samt hyppige infektioner i lungerne
Bronkiektasier er en kronisk tilstand, som ikke kan helbredes. Men ved hjælp af vejtrækningsøvelser og medicin kan man begrænse generne og nedsætte antallet af infektioner
Hvad kan du selv gøre, hvis du har bronkiektasier?
Hold dig i god fysisk form
Udfør hver dag lungefysioterapeutiske øvelser for at rense luftvejene
Vær opmærksom på, om en lungebetændelse kan være på vej og følg den medicinplan, som du har aftalt med lægen
Hvad er bronkiektasier?
Lunger og bronkier
Bronkiektasier er medfødte eller opståede udposninger og arvæv i luftvejene (bronkier). De typiske symptomer er kronisk hoste med rigeligt slim fra lungerne. Man har desuden øget tilbøjelighed til at få infektioner i lungerne.
Bronkiektasier kan være en selvstændig sygdom, men ses også som led i sygdommene cystisk fibrose (hos børn), astma, KOL eller andre sygdomme i lungerne.
Hvad er symptomerne på bronkiektasi?
De vigtigste symptomer er vedvarende hoste med slim, som i perioder kan blive gullig eller grønlig.
Der kan ofte opstå lungeinfektion, hvor man får feber og bliver træt og uoplagt. Af og til kan der være blod i slimen. Hos nogle er hosten for det meste tør - det vil sige, at der ikke kommer slim op, når man hoster.
I svære tilfælde kan man få åndenød, fordi lungernes funktion bliver nedsat.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis mængden af slim tiltager, og det skifter farve til gullig eller grønlig, eller hvis der kommer feber, bør du kontakte lægen. Det skyldes, at det kan tyde på en infektion, og du kan have behov for antibiotika.
Se animation om bronkiektasi
Hvordan stilles diagnosen?
Hoste med slim fra lungerne og hyppige lungeinfektioner tyder på bronkiektasi, men disse symptomer ses også ved andre lungesygdomme, fx KOL og astma.
Blodprøver giver normalt ingen sikker hjælp til diagnosen. Et røntgenbillede af lungerne kan nogle gange afsløre tilstanden - især i de mest udtalte tilfælde.
Man kan også anvende kikkertundersøgelse af luftvejene, såkaldt bronkoskopi. Det gælder især, hvis man mistænker en lokal forsnævring af en luftvej, og hvis man ønsker at tage vævsprøver fra slimhinden i luftvejene.
Hvorfor får man bronkiektasi?
Luftveje, bronkiektasier
Bronkiektasi opstår, fordi slimhinden i luftvejene (bronkierne) er ødelagt, og der kommer arvæv i bronkierne.
Den mest almindelige årsag er svære og eventuelt gentagne infektioner i barndommen, som fx gentagne lungebetændelser eller svære tilfælde af kighoste eller mæslinger.
Hvis slimpropper, som indeholder bakterier, bliver liggende og tilstopper bronkierne, kan der opstå skade, så bronkievæggen bliver svagere end normalt. De små fimrehår, der normalt transporterer slim, bliver som konsekvens heraf ødelagt, og der kommer små udposninger som "buler" ud.
Sygdommen er også en medfødt lidelse især, hvis de små fimrehår i luftvejene (cilier) allerede fra fødslen ikke fungerer optimalt.
Hvor udbredt er bronkiektasi?
Bronkiektasier er hyppigere i u-lande, hvor behandling af børn med lungeinfektioner med antibiotika ikke er så udbredt som Danmark.
Hvad er de hyppigste årsager til bronkiektasier?
I den vestlige verden er den hyppigste årsag til bronkiektasier et dårligt fungerende immunsystem. Det kan fx være mangelfuld funktion af de små fimrehår eller nedsat mængde af antistoffer i slimhinden i luftvejene.
Men i de fleste tilfælde af sygdommen er det svært at påvise en sikker årsag.
Sjældne arvelige sygdomme som cystisk fibrose og dårligt fungerende fimrehår (cilier) ledsages ofte af bronkieektasier.
Hvornår er man mest udsat for at udvikle bronkiektasier?
Man er mere udsat for at udvikle bronkiektasier, hvis man har:
Cystisk fibrose. Det er sandsynligvis den hyppigste årsag til svære tilfælde af bronkiektasier i Danmark. Cystisk fibrose er en medfødt sygdom, hvor slimen i luftvejene er meget sej og svær at hoste op. Derfor ophober slimen sig i luftvejene, hvilket fører til gentagne infektioner
En sjælden gang kan man se bronkiektasier, som kun er tilstede i én enkel luftvej fx, hvis luftvejen tidligere har været aflukket på grund af et fremmedlegeme, fx en legetøjsklods, som barnet har fået i den gale hals
Personer med gigtsygdomme og kroniske inflammatoriske sygdomme i tarmen har også øget risiko for at få bronkiektasier
Smitter bronkiektasier?
Bronkieektasier smitter ikke.
Er bronkiektasier arvelige?
Specielt i de tilfælde, hvor sygdommen hænger sammen med cystisk fibrose og ved tilstande, hvor kroppen ikke danner nok antistoffer (immundefekt), kan der være en arvelig komponent.
Hvordan behandler man bronkiektasier?
Hensigten med behandlingen er at forhindre svære lungeinfektioner, som kan ødelægge luftvejene yderligere og medvirke til, at lungernes funktion bliver nedsat. Det vil sige, at man bør behandle infektioner i lungerne tidligt med antibiotika.
Man vælger antibiotika ud fra den type bakterier, som er til stede i luftvejene. Ved behandlingen prøver man også at minimere mængden af slim fra lungerne mest muligt.
Nogle personer med sygdommen har god virkning af inhaleret luftvejsudvidende og luftvejsstabiliserende medicin, som man normalt anvender til at behandle astma eller KOL. I andre tilfælde anvender man længerevarende behandling med antibiotika i lav dosering. Man får antibiotikaen i form af tabletter 3 gange om ugen og nogle gange som daglige inhalationer.
Lungefysioterapi med brug af en såkaldt PEP-fløjte kan være med til at holde luftvejene rene for slim.
Hvis bronkiektasierne er til stede i et mindre område af lungen, kan man i enkelte tilfælde foretage en operation, hvor man fjerner det syge område.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du bør holde dig i god fysisk form
Du bør hver dag udføre lungefysioterapeutiske øvelser, f.eks. ved hjælp af en PEP-fløjte for at rense luftvejene for slim
Du bør holde øje med, om en lungeinfektion er på vej og kontakte din læge eller følge den plan som I sammen har lagt: nogle gange kan du selv starte en kur med antibiotika, hvis det er det, som I har aftalt
Hvordan undgår jeg at få eller forværre bronkiektasi?
Ved tegn på en tilstødende infektion (mere slim, som bliver gulligt eller grønligt), bør du kontakte lægen med henblik på behandling med antibiotika.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Mange personer med bronkiektasier har altid gener fra luftvejene. Generne bluser op, når der opstår en infektion i luftvejene. Nogle personer kan ende i en ond cirkel med gentagne infektioner, som kan være medvirkende til, at nye bronkiektasier opstår.
Personer med bronkiektasier kan opleve, at de hoster blodig slim op.
Nogle personer med bronkiektasier kan også med tiden få nedsat lungefunktion med tiltagende åndenød.
I mange tilfælde kan man dog begrænse antallet af nye infektioner og bevare lungernes funktion. Nogle gange går sygdommen i ro, og de daglige symptomer aftager.
Er bronkiektasier farlige?
I de fleste tilfælde betyder sygdommen ikke noget for ens levelængde.
Mange personer med bronkieektasier føler, at daglig hoste med slim og hyppige lungeinfektioner forværrer deres livskvalitet.
Hvor udbredt/hyppige er bronkiektasier?
Man kender ikke til hyppigheden af bronkiektasier i Danmark. Forekomsten af svære tilfælde er dog aftagende. Det er fordi, man er bedre til at bruge antibiotika ved svære lungeinfektioner i barndommen.
Sygdommen forekommer meget sjældnere end astma eller KOL, som er meget hyppigere årsager til kronisk hoste.
Kan jeg få bronkiektasier mere end én gang?
Bronkiektasier er en kronisk sygdom - det vil sige, at den forbliver med at være tilstede, selv om sværhedsgraden af de daglige symptomer kan veksle.
Hos nogle patienter forværres sværhedsgraden med tiden, men hos mange er den uændret.
