Pneumon er det græske ord for lunge, og konis betyder støv. Direkte oversat betyder pneumokoniose "støvlungesygdom".
Pneumokonioser skyldes indånding af ikke-organiske støvpartikler. Støvpartiklerne fremkalder en betændelsesreaktion i lungerne. Denne proces kan ende med, at der dannes arvæv i lungerne. Det er ligesom, når der dannes et ar efter et sår på huden.
Støvpartiklerne bliver ofte i lungerne i mange år, hvilket gør betændelsen kronisk. Når det normale væv i lungerne bliver erstattet af arvæv, kommer lungerne til at arbejde dårligere. Jo mere støv man bliver udsat for, jo mere arvæv dannes der, og desto dårligere bliver lungernes funktion.
Man opdeler pneumokonioser efter, hvilken type støv der er skyld i sygdommen.
Symptomerne på pneumokoniose kommer næsten altid snigende. Det første, man mærker, er som regel, at man får åndenød, når man anstrenger sig. Det er heller ikke usædvanligt, at man får en irriterende tør hoste. Hvis sygdommen udvikler sig, kan man også få åndenød i hvile og ved ganske små anstrengelser.
Åndenød og hoste kan være tegn på pneumokoniose. Men det er yderst sjældent. De mest almindelige sygdomme i lungerne med disse symptomer i Danmark er KOL eller astma.
Åndenød er det mest almindelige symptom ved mange lunge- og hjertesygdomme. Derfor kan det være svært at stille diagnosen pneumokoniose i en tidlig fase. Det er derfor vigtigt for lægen at vide, om man har været udsat for støv, der kan give betændelsesreaktion i lungerne. Det er desuden vigtigt, at du giver så gode oplysninger som muligt om dit arbejde.
Lægen undersøger dig, laver lungefunktionsundersøgelse, tager et røntgenbillede af lungerne og eventuelt hjertekardiogram og blodprøver for at komme nærmere på diagnosen. Man kan næsten altid se pneumokoniose på et røntgenbillede af lungerne. Hvis man stadig er i tvivl efter røntgenundersøgelsen, kan man lave en computerskanning af lungerne (HR-CT).
Sidste mulighed er at tage en vævsprøve fra lungerne og undersøge den i et mikroskop. Af og til kan man finde støvpartikler i lungevævet, der afslører årsagen til arvævet.
Det er først og fremmest i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor man gennem længere tid udsættes for store mængder mineralsk støv eller asbestfibre.
Se en kort animation om silikose
Der findes ingen medicin til behandling af pneumokonioser. Derfor er det allervigtigste, at man begrænser skadelig udsættelse for støv. Ar i lungevævet går ikke væk igen.
Hvis lungerne ikke ilter blodet tilstrækkeligt, kan man blive nødt til at behandle med ilt. Man får ilten ind i kroppen ved hjælp af en tynd dobbeltløbet slange, der placeres lige indenfor næseborene.
Hvis man har mistanke om, at sygdommen skyldes udsættelse for skadeligt støv på ens arbejde, skal sygdommen anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det allervigtigste er, at man holder op med at blive udsat for de skadelige partikler. I praksis vil det sige, at man overholder arbejdsmiljøreglerne.
Som ved andre sygdomme i lungerne er det vigtigt at holde en normal kropsvægt og en god kondition. Det er også meget vigtigt ikke at ryge. Det skyldes, at rygning kan accelerere, og kombineret med asbest mangedobler risikoen for at udvikle lungekræft.
Hvis man har mere end nogle ugers hoste eller åndenød, bør man kontakte sin læge. Her vil der som regel bliver lavet en lungefunktion, målt iltmætning og henvist til røntgen af lungerne.
I modsætning til lungefibrose er langtidsudsigterne ved pneumokonioser bedre. Det er fordi, pneumokonioser som regel ikke bliver værre, efter at udsættelsen for det mineralske støv er ophørt.
Heldigvis er arbejdsmiljøforholdene i Danmark i dag forbedret så meget, at der kun er ganske få nye tilfælde af pneumokonioser hvert år. Og de allerfleste skyldes påvirkninger, der har fundet sted for mange år siden. Ofte for mere end 30 år siden.
Se en kort animation om interstitielle lungesygdomme
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
