Med udgangspunkt i hvordan kræftcellerne ser ud i mikroskopet, opdeles lungekræft i to typer:
ikke-småcellet
småcellet (12-15 %)
Opdelingen har betydning for forløbet og for valg af behandling
Ikke-småcellet lungekræft spreder sig langsommere end småcellet, og operation kan være muligt
Foruden operation kan behandlingen omfatte kemoterapi og strålebehandling
Denne artikel omhandler kun ikke-småcellet type
Hvad kan du selv gøre, hvis du har lungekræft:
Undgå at ryge
Spis sund kost
Minimer dit indtag af alkohol
Dyrk motion og vær aktiv hver dag
Lidt om lungekræft
Der er to hovedtyper af lungekræft: ikke-småcellet og småcellet lungekræft. Denne artikel omhandler kun ikke-småcellet type.
I Danmark får cirka 5.000 personer lungekræft pr. år, og cirka 87 % af disse er af typen ikke-småcellet lungekræft.
Lunger m. forskellige sygdomme
Hvad er ikke-småcellet lungekræft?
Betegnelsen ikke-småcellet lungekræft stammer fra, at kræftcellerne ser relativt store ud i mikroskopet.
Der findes to hovedtyper af ikke-småcellet lungekræft, som navngives ud fra celletypen (se typerne nedenfor). Af praktiske årsager samles de to typer under betegnelsen ikke-småcellet lungekræft for at skelne svulsterne fra såkaldt småcellet lungekræft
Ved ikke-småcellet lungekræft, kan sygdommen være afgrænset, og det giver en mulighed for operation. Mange får desværre tilbagefald, fordi sygdommen har spredt sig mikroskopisk før. operationen.
Hvad er symptomerne på ikke-småcellet lungekræft?
Lungekræft kan give mange symptomer, som afhænger af svulstens beliggenhed og udbredelse.
Almindelige symptomer er kronisk hoste, hæshed og åndenød.
Man kan også få brystsmerter, hævelse på halsen og i ansigtet og blodigt opspyt fra lungerne.
Gentagne lungebetændelser bør vække mistanke og føre til undersøgelse.
En række andre diffuse symptomer kan være hovedpine, træthed, vægttab og dårlig appetit.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Især hvis du er ryger eller har været ryger i mange år, skal du være opmærksom på, at tiltagende og vedvarende hoste og ophostning af blodigt slim kan være tegn på lungekræft.
Se animation om lungekræft
Hvordan stilles diagnosen?
For at kortlægge sygdommen skal lægen finde ud af:
Hvor i lungen kræften sidder
Hvor omfattende sygdommen er (eventuel spredning)
Hvilke celletyper svulsten består af
Undersøgelser
For at vurdere hvor kræften er lokaliseret, samt for at tage prøver, laves en lang række undersøgelser:
Bronkoskopi, hvor en tynd fleksibel kikkert anvendes til at kigge ned i luftvejene og tage vævsprøver fra svulsten for at finde ud af hvilken kræfttype, der kan være
Såkaldt PET-skanning for at undersøge, om der er tegn på at sygdommen har spredt sig udenfor lungerne
Mediastinoskopi, som er en kikkertundersøgelse af brystkassen, som finder sted i fuld bedøvelse. Man laver et lille snit lige ovenfor brystbenet og fører en lille stiv kikkert ind langs forsiden af luftrøret. Herigennem kan man tage vævsprøver
Knogleskanning, som er en billedgengivelse af skelettet, hvor der sprøjtes en lille mængde radioaktive stoffer ind i blodet. Undersøgelsen kan påvise, om kræften eventuelt har spredt sig til knoglerne
De to hovedtyper af ikke-småcellet lungekræft
Pladeepitelkarcinom = kræftsvulst udgået fra slimhinden i luftvejene: Denne type begynder som regel i luftvejsslimhinden i luftrøret eller i de mindre luftveje (bronkier). I modsætning til andre former er kræften ofte afgrænset i længere tid uden at sprede sig. Antallet er let faldende.
Adenokarcinom = kræftsvulst udgået fra kirtelvævet i luftvejene: Denne form udvikler sig oftest i yderkanterne af lungerne. Den kendetegner sig ved, at den relativt tidligt spreder sig udenfor lungen. Antallet er stigende.
Spredningsveje
Lungekræft kan sprede sig til mange steder i kroppen.
Regionalt - det vil sige til samme lunge og lungehinde:
Til lymfeknuderne ved lungeroden (lunge hilus)
Til den anden lunge
Metastaser - det vil sige med spredning til andre steder i kroppen:
Skelettet
Leveren
Binyrerne
Hjernen
Lymfeknuder andre steder i kroppen
Hud
Selvom sygdommen har spredt sig til fx leveren, hedder det fortsat lungekræft, fordi celletypen er lungekræft.
Hvorfor får man ikke-småcellet lungekræft?
Den typiske årsag til ikke-småcellet lungekræft er rygning. Hvis man udsættes for lungeskadelige stoffer, som asbest og radon, øger det også risikoen for lungekræft.
Udtalt udsættelse for passiv rygning øger også risikoen for at få sygdommen.
Er ikke-småcellet lungekræft arveligt?
Det korte svar er "nej". Der findes ekstremt sjældne arvelige sygdomme, der disponerer til lungekræft.
Hvordan behandler man ikke-småcellet lungekræft?
Ikke-småcellet lungekræft er ofte delt i tre grupper, afhængigt af spredningen:
Den første gruppe er kendetegnet ved, at der kun er kræft i én lunge eller den ene lungelap. Her vurderes muligheden for at fjerne den ved operation. Både dele af eller hele lungen kan fjernes. Strålebehandling kan også vælges, hvis man ikke kan operere
Den anden gruppe har lokal spredning til nærliggende væv eller lymfeknuder. Strålebehandling eventuelt sammen med kemoterapi bruges som regel her
Den tredje gruppe har fjernspredning til andre steder i kroppen. Medicinsk kræftbehandling (kemoterapi, væksthæmmere, antistoffer og immunterapi) bruges til at forlænge overlevelsen, mindske svulsterne og lindre symptomer. Strålebehandling bruges som regel lokalt (på begrænsede områder). Strålebehandling lindrer smerter eller andre symptomer
Andre former for behandling, når det gælder ikke-småcellet lungekræft, inkluderer brug af laser specielt for at skabe større åbning i luftrøret.
Nyere behandling og forskning
Rundt om i verden afprøves nye behandlinger for lungekræft, blandt andet nye typer af medicin og nye kombinationer af flere typer medicin.
Bivirkninger af de mest almindelige behandlinger
Operation
Kirurgisk indgreb ved lungekræft kan være en stor belastning for kroppen, men efter nogle måneder vil de fleste som regel fungere ganske godt i dagligdagen.
Strålebehandling
Strålebehandling ødelægger cellernes evne til at dele sig. De normale celler har de bedste muligheder for at blive repareret igen. Bivirkningerne af strålebehandling er knyttet til flere forhold:
Hvor på kroppen den gives
Hvor stor en dosis der gives og patientens almene tilstand
Stråling af lungerne kan give blandt andet åndenød, kvalme, problemer med at synke, hudreaktioner og træthed. Der findes gode hjælpemidler mod bivirkninger.
Kemoterapi
Kemoterapi kan give bivirkninger i form af fx kvalme, opkastninger, diarre, mundbetændelse og nedsat immunforsvar.
Hvad kan jeg selv gøre?
Sørg for god levevis, det vil sige:
Sund kost
Ingen tobak
Et minimum af alkohol
Daglig motion
Foreningen Kræftens Bekæmpelse kan rådgive dig og pårørende om forhold, der har relation til kræftsygdom.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre ikke-småcellet lungekræft?
Hvis du ryger, bør du holde op med at ryge. Det er vigtigt med god kost og motion.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
For dem, som kan opereres, er prognosen afhængig af flere ting, herunder størrelsen af svulsten og personens fysiske tilstand. Risikoen for tilbagefald er stor selvom operationen er vellykket. Ved tilbagefald behandles på samme måde som ved sygdom med spredning. tilbagefald og spredning er uhelbredelig.
Desværre har de fleste (cirka 70-80 %) en svulst, som ikke kan opereres væk. De behandles med kemoterapi og/eller strålebehandling, som kan lindre symptomerne og forbedre overlevelsen.
Hvor udbredt/hyppig er ikke-småcellet lungekræft?
Der opdages cirka 4.400 nye tilfælde af ikke-småcellet lungekræft hvert år.
