Hoste

Hvad er hoste?

• Hoste er en naturlig refleks, hvor kroppen forsøger at fjerne fremmede elementer fra luftvejene. Det vil sige, at hvis der kommer støvpartikler eller irriterende gasser, slim og pus i luftvejene, eller hvis slimhinden bliver betændt, så hoster man for at fjerne disse elementer
• Fimrehårene i luftvejene opfanger og fragter slimen og de små partikler, som er blevet aflejret på slimhinden
• Slimen transporteres sammen med de aflejrede partikler op til svælget, så du kan synke den eller spytte ud. Fimrehårene og hosten er tilsammen vigtige faktorer, som beskytter luftvejene mod sygdom og irritation
• Hoste som har varet i over 8 uger kalder man kronisk hoste

Forekomst

• Hoste er almindelig under og efter en infektion i luftvejene. Oftest vil det være tør hoste - det vil sige, at der ikke er noget slim, som kommer op ved hosten
• Ved langvarige infektioner, men også ved slutningen af kortvarige infektioner i luftvejene, er der som regel noget slim, som hostes op. Det vil sige, at hosten ændrer karakter og bliver våd og løs, også kaldet produktiv hoste
• Ved bihulebetændelse kan der dryppe slim bagover til svælget fra næsen og bihulerne. Også dette kan udløse hoste, som en refleks for at rense svælget og forhindre, at slim skal komme længere ned i luftvejene og til lungerne
• Ved nogle tilstande er hosterefleksen svækket. Det er almindeligt hos spædbørn og hos ældre, og det kan også komme efter blodprop i hjernen, og hvis man er påvirket af alkohol. Ved disse tilstande opstår der hyppigere lungebetændelse, da luftvejene ikke renser sig tilstrækkeligt ved hjælp af hosten
• Hos nogle er hosterefleksen øget. Det kan føre til, at disse personer har lettere til hoste, når de bliver udsat for kulde, stærke lugte eller røg

Hvad kan årsagen være?

De mest almindelige årsager

• Forkølelse
  • Er den mest almindelige forklaring på pludseligt opstået hoste
  • Symptomer på forkølelse som går over i hoste, først tør irritationshoste, senere løsere og mere våd hoste
  • Bortset fra hosten så har man det godt. Hosten kan nogle gange vare ved i ugevis
• Rygning
  • Fører ofte til hoste, specielt hoste om morgenen med slim, også kaldet "tobakshoste"
• Akut bronkitis
  • Er ofte en del af forløbet ved en forkølelse
  • Mistænkes ved hoste som er intensiv, og som varer udover en uge. Først tør og senere løsere; ømhed i hals og bryst. Lidt feber og ikke særlig nedsat almentilstand
• Bihulebetændelse
  • Varighed kortere end 30 dage
  • Tæthed i næsen, smerte over bihulerne( i den ene side), pusholdig slim fra næsen, rådden lugt eller smag. Kan også give hoste, fordi det "drypper" fra næsen og bag i svælget
• Astma
  • En kronisk tilstand med irritation i luftvejene
  • Medfører anfald med åndedrætsbesvær; eventuelt tilbagevendende perioder med plagsom og langvarig hoste og åndenød med pibende vejrtrækning
  • Kronisk hoste kan være det eneste tegn på astma hos op til halvdelen af de personer, der har astma. Hosten bliver ofte værre af kulde og anstrengelser og kan blive værre om natten og tidlig om morgenen
• KOL
  • Forekommer ofte hos tidligere eller nuværende rygere, forekomsten stiger frem mod 70-årsalderen
  • En tilstand som udvikler sig over tid med perioder med åndenød på grund af forsnævrede luftvejene og hoste
  • Tilstanden forværres ved infektion i luftvejene
• Lungebetændelse
  • Forekommer hyppigst blandt ældre og personer med svækket almentilstand, men kan opstå i alle aldre. Årsagen er som regel infektion med bakterier
  • Giver løs hoste med gulliggrøn eller rustbrun farve af slimen, feber, nedsat almentilstand, ofte åndenød, eventuelt med smerter fra lungehinden ved dyb vejtrækning
• Kighoste
  • Optræder ofte som epidemier. Det tager 1-2 uger fra man bliver smittet, til man får sygdommen
  • Hoste som varer ved i mange uger. Hosteanfald ender typisk med higen efter vejret
• Bivirkning af medicin
  • Gælder specielt såkaldte ACE-hæmmere, som især bruges til at behandle hjertesvigt og forhøjet blodtryk
• Nervøs hoste
  • Er en uvane, hvor der ikke er nogen sygdom i luftvejene, men hvor man på grund af hoste og rømmen vedligeholder en tilstand af irritation i luftvejene

Sjældnere årsager

• Fremmedlegeme i luftvejene
  • Kan forekomme hos børn eller stærkt svækkede personer
  • Medfører ofte pludselig indsættende hoste og åndedrætsbesvær. Personen kan blive blå om læberne og fingre. Hos enkelte kan der efter de første symptomer være et tidsrum af dage til ugers varighed uden symptomer. Derefter tager åndedrætsbesværet til på grund af irritation af luftvejen og eventuel aflukning af en luftvej
• Tilbagestrømning af syre fra maven til spiserøret (gastroøsofageal refluks)
  • Kan opstå i alle aldre, også blandt små børn, men der er stigende forekomst med alderen
  • Medfører symptomer på refluks som halsbrand, sure opstød, sviende smerte øverst i maven og nogle gange har man svært ved at synke. Lindres ved behandling med syreneutraliserende medicin. Er en vigtig årsag til kronisk, som regel tør hoste
• Støvlunge 
  • Sygdomme, blandt andet asbestose og silikose, hvor der ophobes uorganisk støv i lungerne med betændelse og dannes arvæv, også kendt som fibrose. Rammer personer udsat for støv i bestemte erhverv
  • Reaktion overfor inhalation af organisk støv, kaldet allergisk alveolitis, kan også give hoste. Opstår hos personer som er udsat for støv i landbruget og fugleholdere
  • Symptomerne er som regel kun åndedrætsbesvær ved anstrengelse, men der kan være hoste, og man kan hoste blodigt slim op
• Lungetuberkulose
  • Er almindelig på verdensplan, men sjælden i Danmark. Opstår især blandt ældre og indvandrere fra lande med høj forekomst af tuberkulose
  • Symptomerne er ikke klare, og tilstanden viser sig ved træthed, vægttab, nattesved, tør og senere løs hoste
• Lungekræft
  • Opstår oftest hos personer, som har røget i lang tid
  • Tidlige symptomer kan være hoste, åndedrætsbesvær, smerter i brystet, man hoster blodigt slim op, nedsat appetit og vægttab
• Cystisk fibrose
  • Kronisk lungesygdom med lungeinfektioner, hoste og vejrtrækningsbesvær hos børn og unge
  • Bør mistænkes hos børn med påfaldende mange infektioner i de nedre luftveje. Der kan samtidig være en kronisk betændelse i bugspytkirtlen, hvilket medfører fedtglinsende kronisk diarré
• Sarkoidose
  • Er en akut eller kronisk betændelsessygdom, som især rammer lungerne. Sygdommen starter ofte i 30-40-årsalderen
  • Sygdommen kan vise sig med træthed, feber, uforklarlig langvarig hoste og åndedrætsbesvær. Men nogle gange bliver tilstanden opdaget tilfældigt ved rutine røntgen af lungerne. Den kan også give symptomer fra hud, øjne, nerver, lever, nyre eller hjerte
• Hjertesvigt
  • Forekommer som regel hos ældre mennesker
  • Akut hjertesvigt
    • Opstår pludseligt og uventet, ofte i forbindelse med blodprop i hjertet. Der kan være betydelig åndedrætsbesvær, hoste og skummende ophostet slim (akut lungeødem)
  • Kronisk hjertesvigt
    • Er præget af åndedrætsbesvær ved anstrengelse, hoste, træthed og åndenød ved anstrengelse og i liggende stilling. Man har anfald af åndedrætsbesvær om natten og tager på i vægt grund af øget mængde væske i kroppen, der blandt andet kan vise sig som hævede ben
• Udposninger på luftvejene (bronkiektasier)
  • Er en medfødt eller erhvervet tilstand, hvor slimhinden i luftveje beskadiges og ikke længere kan rense luftvejene for slim
  • Giver periodevis eller kronisk hoste, betydelig mængde af slim og øget mængde slim ved fx skift af liggestilling og øger risikoen for lungebetændelser

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe har hosten varet?
• Er du forkølet?
• Har du feber?
• Har du kendt sygdom, som kan forklare hosten?
• Er hosten intens?
• Varierer hosten henover døgnet?
• Er det tør hoste eller hoste med slim?
  • Hvis du hoster meget slim op, har slimen nogen farve?
• Er der påfaldende meget hoste efter måltid, kaffe etc.?
• Er der meget hoste om natten?
• Er der meget morgenhoste?
• Er der faktorer, som udløser din hoste?
• Kommer hosten særligt når du anstrenger dig?
• Er du forpustet?
• Generes du meget af sure opstød og halsbrand?
• Er du udsat for meget støv og gas?
• Bruger du noget medicin fast?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af lungerne:
  • Se på, hvordan du trækker vejret, om du har hævede ben, og om dine blodårer på halsen er fremstående
  • Lytte og banke på dine lunger

Andre undersøgelser

• Blodprøver er ofte aktuelle for at afdække infektion eller anden sygdom
• Røntgen af lungerne kan blive udført

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved en uklar diagnose eller manglende effekt af behandling vil du blive henvist til en lungespecialist, øre-næse-hals specialist eller hjertespecialist
• Hvis der er tegn på alvorlig sygdom, vil du blive indlagt på sygehus

Vil du vide mere?

• Antibiotika eller ej? Et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Europæisk antibiotikadag, FOA, KL og Statens Serum Institut om behandling med antibiotika

Illustration

• Tegning af lunger og bronkier
• Tegning af næse og bihuler