Når der skal stilles en diagnose af sygdomme i lungerne, foregår det som regel ved, at personen bliver undersøgt af en læge, og eventuelt får foretaget lungefunktionsundersøgelse og røntgenundersøgelse af lungerne.
Nogle gange behøver man imidlertid mere information. Bronkoskopi er en undersøgelse, som kan give information om, hvordan luftvejene ser ud, og om der er abnorme celler eller infektion i luftvejene.
Et tyndt bøjeligt rør, der fungerer som en kikkert, et bronkoskop, føres ind gennem munden eller næsen, ned i svælget, ned gennem luftrøret og ned i luftvejene. Se tegning af bronkoskopi.
Lægen kan se gennem bronkoskopet, fordi det også indeholder en lyskilde. Man tager prøver fra vævet, celleprøver og suger slim op igennem bronkoskopet.
Bronkoskopi gør det muligt at se indersiden af luftrøret. Lægen kan se slimhinden, eventuelle forsnævringer, svulster, betændelse, blødninger etc. Eventuel kan man supplere med ultralyd for at vurdere underliggende lymfeknuder. Det er samtidig muligt at skaffe mere information ved at tage vævsprøver (biopsier) af slimhinden og suge slim op for at undersøge det for mikroorganismer.
Ved at føre vævsprøvetangen igennem de mindste luftveje kan lægen også tage små prøver af lungevævet uden for luftrøret. Ved at føre en tynd nål gennem væggen kan man tage celleprøver fra de lymfeknuder, som ligger langs luftvejene.
Vævsprøverne analyseres i et laboratorium, hvor man foretager en undersøgelse med mikroskop og leder efter betændelse og celleforandringer. Vævsprøverne og den slim man suger op, kan også bruges til at dyrke bakterier, virus eller svampe.
Bronkoskopi udføres som led i undersøgelsen af forskellige sygdomme i lungerne. Forandringer, der er påvist på røntgenbilledet, kan man efterse direkte via bronkoskopet.
Vævsprøverne kan give et klart svar på, hvad der er galt, fx om det er en godartet eller ondartet svulst, som man ser på røntgenbilledet.
Undersøgelsen kan også bidrage til at finde sygdomme, hvis man har uklare symptomer som gentagne lungebetændelser, kronisk hoste eller blodigt slim fra lungerne.
Bronkoskopi kan også bruges til at undersøge for sjældne eller langvarige infektioner i lungerne.
Bronkoskopi anvendes også til at behandle alvorligt syge personer ved fx at
Bronkoskopi udføres i dag ofte ambulant. Det vil sige, at du møder op på undersøgelsesdagen og kan tage hjem nogle timer senere.
Før undersøgelsen starter, får du anlagt en lille plastikslange (et drop) i en åre på håndryggen, så du kan få beroligende og søvndyssende medicin. Du vil blive lokalbedøvet med en spray i næsen, munden og svælget.
Før bronkoskopien vil lægen have undersøgt dig grundigt. På dagen for bronkoskopien skal du have fastet i mindst 4 timer før undersøgelsen. Det skal du for at undgå at gylpe indhold fra maven op i luftvejene.
Tandproteser, smykker og kontaktlinser skal du fjerne før undersøgelsen.
Bronkoskopi er en undersøgelse, som kan være ubehagelig og kan give anledning til hoste. Men den er ikke forbundet med smerte.
Lokalbedøvelsen kan smage lidt bittert og give følelsesløshed i svælget. Nogle oplever det som om, at slimhinden hæver lidt op, på samme måde som efter, man er blevet bedøvet hos tandlægen. Lokalbedøvelsen gør, at hoste- og svælgreflekserne er svækkede, men de kommer igen i løbet af cirka 2 timer.
Komplikationer til bronkoskopi er meget sjældne.
Bronkoskopet føres forsigtigt ind gennem næsen eller munden og ned i svælget og luftvejene. Lægen kan suge slim op og tager eventuelle celle-, vævs- og mikrobiologiske prøver igennem bronkoskopet.
Prøvetagning afhænger af, hvad man leder efter, og hvad man finder. Den hyppigste måde man tager prøver på er, at man "vasker" bronkialslimhinden med lidt saltvand, og saltvandet suges så op.
Når undersøgelsen er gennemført, bliver du bedt om at slappe af i en seng nogle få timer. Sygeplejersker vil holde øje med, at du har det godt og holde øje med din vejrtrækning og kredsløb.
Du må ikke få noget at drikke og spise, før man er sikker på, at virkningen af lokalbedøvelsen er væk, og du kan synke igen uden problemer.
Svaret på undersøgelsen vil typisk være klar i løbet af 3-7 dage afhængig af, hvilke undersøgelser celle- og vævsprøverne skal gennemgå.
Bronkoskopi kan vise, om de forandringer, som man ser på røntgenbilledet, er kræft. Undersøgelsen kan fastslå, om der er infektion i lungen, og hvilken type infektion der er tale om.
Hvis man tager prøver fra selve vævet i lungerne, kan de vise, om man skulle have en af de mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, allergisk lungebetændelse (allergisk alveolitis) eller sarkoidose.
Undersøgelsen er ikke farlig. I sjældne tilfælde kan det bløde fra slimhinden efter, man har taget vævsprøve fra slimhinden.
I de relativt sjældne tilfælde, hvor man tager prøver fra selve vævet i lungen, kan lungen klappe sammen. Det kan kræve, at man anlægger et dræn, så den folder sig ud igen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
