Fakta
- Azoospermi er en tilstand, hvor sæden ikke indeholder sædceller
- Tilstanden er uden symptomer, men medfører nedsat eller manglende evne til at få børn
- Behandlingen afhænger af årsagen og kan bestå i hormontilskud eller kirurgi
Azoospermi er en tilstand, hvor der ikke findes sædceller i sæden i mindst to sædprøver.
Azoospermi kan skyldes
Som udgangspunkt er tilstanden ikke arvelig.
Nedsat udskillelse af stimulerende hormoner fra hjernen gør, at produktionen af kønshormoner bliver lav. Ved at behandle med et præparat, der fremmer dannelsen af hormoner, vil man som regel kunne forbedre sædkvaliteten hos disse mænd.
Skade på testiklerne kan medføre meget lav eller ophørt produktion af sædceller, selv om mængden af kønshormoner i kroppen er normal.
En vigtig årsag til testikulær azoospermi er testikelretention, hvilket vil sige, at testiklerne ved fødslen ikke er nået ned i pungen, men er forblevet inde i maven eller i lyskekanalen.
Testikelretention forekommer hos 3-5 % af alle nyfødte drengebørn. Tilstanden kan forklare årsagen til azoospermi hos omtrent hver femte mand, hvor der ikke er sædceller i sæden. En del af forklaringen er, at kønscellerne i testiklerne er meget temperaturfølsomme. Temperaturen er højere inde i maven og i lyskekanalen end nede i pungen, og hvis testiklerne ligger for varmt dør kønscellerne. Det er derfor vigtigt, at testikler på afveje opereres ned i pungen i tidlig barndom.
Infertilitet (manglende evne til at få børn) forekommer hos cirka 50 % af mænd med testikelretention på den ene side og hos 75 % med testikelretention i begge sider.
En anden årsag til skade på testiklerne er fåresyge opstået efter puberteten. Hver fjerde mand, som rammes af fåresyge, vil samtidigt få betændelse i testiklerne (orkitis). Det vil kunne skade kønscellerne i så stor grad, at det resulterer i azoospermi.
Kromosomafvigelser forekommer hos omkring 10% af alle mænd med testikulær azoospermi, sammenlignet med mindre end 1% i resten af befolkningen. Den mest almindelige kromosomafvigelse er Klinefelters syndrom.
Azoospermi kan være et tegn på testikelkræft.
Testikelkirurgi, strålebehandling eller kemoterapi/cellegift kan alle resultere i azoospermi. Det er derfor vigtigt, at mænd inden sådanne behandlinger påbegyndes, får information om mulighederne for at deponere nedfrossen sæd.
Mænd med denne tilstand har normal produktion af hormoner og sædceller. Årsagen til de manglende sædceller i sæden er enten en medfødt eller erhvervet hindring på vejen fra testiklerne. Et eksempel herpå er cystisk fibrose, hvor 97 % har medfødt fravær af normale sædledere. Et andet eksempel er overskæring af sædlederne (vasektomi) i forbindelse med sterilisering. Dette er naturligvis en tilsigtet tilstand.
En anden hovedgruppe er svigt i udskillelsen af sæd. Det kan være manglende evne til rejsning/erektion (erektil dysfunktion), manglende udtømning af sæd eller at sæden tømmer sig baglæns op i urinblæren i stedet for ud gennem urinrøret (retrograd ejakulation).
Det er vigtigt at finde ud af, hvilken type azoospermi det handler om. Man kan da undersøge, om der produceres sædceller, så kunstig befrugtning kan udføres.
Sygehistorien giver ofte lægen information om en mulig årsag. De områder, som bør afklares, er
Da azoospermi som udgangspunkt påvises i forbindelse med udredning af nedsat frugtbarhed, bør resultatet af sædprøven diskuteres med parret, som bør informeres om mulighederne for videre udredning og behandling.
Behandling af azoospermi afhænger af den tilgrundliggende årsag og kan i nogle tilfælde bestå i enten hormontilskud eller operation.
Derudover udføres undersøgelser til påvisning af sædceller som led i fertilitetsbehandling. Dette foregår ambulant og i lokalbedøvelse.
Udsugning af sædceller (såkaldt testikulær spermieaspiration) benytter man til både at påvise sædceller i testiklerne og som led i kunstig befrugtning. Ved hjælp af en lille nål, som stikkes ind i testikelvævet, suges eventuelle sædceller ud. Fund af sædceller bekræftes ved at undersøge det udsugede materiale i et mikroskop.
Testikler beliggende i lyske og mave skal opereres ned i pungen. Skader på testiklerne bør undersøges og behandles. Sæd bør deponeres forud for behandling af testikelkræft.
Ved manglende frugtbarhed.
Hvis man ved udredningen finder modne sædceller, vil kunstig befrugtning kunne gennemføres på et senere tidspunkt.
Tidspunktet for, hvornår behandlingen kan udføres, afhænger af den operative udredning. Hvis det lykkes at påvise sædceller ved udsugning fra testiklerne, kan ny operativ udhentning af sædceller i forbindelse med kunstig befrugtning udføres allerede nogle uger senere. Ved brug af andre metoder anbefaler man, at der går mindst seks måneder mellem operationerne.
Ved testikulær azoospermi er chancen for graviditet cirka 65 % af, hvad man normalt opnår ved kunstigt indsprøjtede sædceller fra normalt produceret sædprøve.
Chancen for at finde sædceller ved azoospermi som følge af udløbshindring er i princippet 100 %, da der her er en normal produktion af sædceller.
Uden behandling/hjælp bliver man ved med at være ufrugtbar.
Tilstanden findes hos cirka 1 % af alle mænd og hos 10-15 % af alle mænd med nedsat befrugtningsevne (infertilitet)
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af