Sundhedslovens giver personer over 18 år adgang til at søge om sterilisation. Personer mellem 18 og 25 år kan tidligst steriliseres 6 måneder efter, at et tilbud om operation er givet. Den behandlende læge kan dog under visse omstændigheder beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens udløb.
Man søger om sterilisation hos sin praktiserende læge. Den praktiserende læge er forpligtet til at give information om, hvad indgrebet indebærer og de medicinske konsekvenser heraf. Begge parter skal underskrive en begæring, som sendes sammen med henvisning til sygehus/specialklinik, der foretager disse indgreb.
Se animation om sterilisering af mænd (vasektomi)
Indgrebet foretages enten på sygehus eller hos privatklinik/privatpraktiserende kirurg.
Sterilisering hos mænd indebærer, at sædlederne skæres eller brændes over.
Operationen kan foretages gennem et snit i huden på hver side af pungen eller et enkelt i midten. Sædlederen føres hen lige under huden, hvor den nemt kan findes og trækkes frem. Kirurgen skærer eller brænder den derefter over, således at passagen brydes.
Hvis sædlederen skæres over, vil kirurgen aflukke de 2 ender og som regel fjerne et stykke af sædlederen. Ofte vil den ene ende af sædlederen bliver "pakket ind" i den hinde, som omgiver sædlederen. Tilsvarende gøres, hvis kirurgen brænder sædlederen over og "svejser" de to ender af sædlederen.
Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse. Proceduren kan variere fra sted til sted, og indgrebet efterlader ganske små ar, som dårligt kan ses på den i forvejen rynkede pung.
Man behøver ikke at være sygemeldt efter indgrebet. Indgrebet foretages uden, at man bliver indlagt.
Sterilisering regnes som helt sikker prævention. Der findes dog enkelte tilfælde, hvor der dannes en ny kanal, eller hvor kirurgen har gjort et ufuldstændigt arbejde.
Da der på tidspunktet for operationen vil være sædceller i sædvejene, er det vigtigt at få tjekket, om de sidste sædceller er tømt ud. Dette sker ved en sædprøve cirka 3 måneder efter indgrebet. Sædcellerne udgør normalt mindre end 5 % af mængden ved en sædudløsning. Det er ikke muligt at se dette med det blotte øje. Først efter denne kontrol kan man stole på indgrebet.
Det er vigtigt at forstå, at indgrebet som udgangspunkt ikke kan gøres om.
Produktionen af kønshormoner og den seksuelle funktion forstyrres ikke ved indgrebet.
Der er steriliserede mænd, som senere i livet ønsker at ophæve sterilisationen for at få børn, men chancen for at dette lykkes er ikke stor.
Der findes undersøgelser, som har antydet, at sterilisering af en mand kunne øge risikoen for prostatakræft og blodpropper, mens andre undersøgelser har vist det modsatte. En sikker sammenhæng kan man således ikke udtale sig om.
Komplikationer er sjældne. I nogle tilfælde kan man have generende smerter i pungen de første dage efter indgrebet. Der kan komme betændelse i sårene, men den hyppigste bivirkning er forbigående blodansamling og hævelse af pungen.
Nogle vil over nogle uger få et trykkende ubehag i testiklerne, der dog for langt de fleste vil aftage med tiden.
På længere sigt vil der være nogle, der får en lille kugle omkring operationsstedet på sædlederen - et såkaldt spermiegranulom. Nogle gange vil dette være ømt.
Sædcellerne dannes i testiklerne. Fra testiklerne føres sædcellerne til bitestiklerne. Her modnes sædcellerne, inden at de ledes videre op gennem sædlederen til sædblæren og videre til til blærehalskirtlen (prostata), som producerer sædvæsken.
Ved sædafgang tømmer sædcellerne sig over i urinrøret sammen med sædvæsken fra prostata.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
