Sterilisering, mand

Michael Borre

Speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Sterilisation er et simpelt ambulant kirurgisk indgreb via scrotum, der har til formål at gøre et frugtbart individ ufrugtbart

  • Indgrebet skal betragtes som permanent prævention

  • Ved vasektomi overskæres vas deferens, hvorved spermierne, dannet i testis og modnet i epididymis, forhindres i at nå frem til vesicula seminalis 

  • Vasektomi er en af de mest effektive præventionsmetoder, der findes1

  • Manden kan tage direkte hjem efter behandlingen. Se tegning af vasektomi

  • Sammenlignet hermed er den hyppigere foretagne tubaligering hos kvinder et abdominalt kirurgisk indgreb i generel anæstesi

Forekomst

  • Der ses internationalt stor variation i anvendelsen af vasektomi

  • Enhver myndig mand, som er fyldt 18 år og med fast bopæl i Danmark, kan lade sig sterilisere. Mænd i alderen 18-25 år skal dog have en refleksionsperiode på 6 måneder, før indgrebet må foretages

  • Omkring 5.000 danske mænd beslutter sig hvert år for denne form for prævention 

  • Vasektomi udføres sjældnere end tubaligering hos kvinder, selv om det er et enklere indgreb

Metode

  • No-scalpel vasectomy (NSV) anvendes hyppigt og er associeret med færre komplikationer2

  • Ved vasektomi isoleres ductus deferens, på begge sider via scrotum. Der fjernes et stykke af ducti, hvorefter enderne lukkes

  • Der er angivet utallige metoder til mest hensigtsmæssig at forsegle vas deferens, omend kvaliteten af de foreliggende studier ikke gør sammenligning mulig3

  • Aktuelle metoder:

    • Ligering og excision af en del af vas deferens

    • Ligering + excision + fascie interposition

    • Kauterisering +/- fascie interposition

Procedure

  • Ductus deferens identificeres ved palpation

  • Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse, som injiceres i huden på scrotum evt. i lysken. Ductus fattes med en klemme

  • Der foretages en lille incision over ductus. Vas deferens fripræpareres og trækkes ud gennem incisionsåbningen

  • Vas deferens fripræpareres i nogle cm's længde som fjernes. Den ene eller begge ender af vas deferens omstikkes eller ligeres, eller enderne lukkes ved kauterisering

  • Nogle vælger at bruge fascien omkring vas deferens til at forsegle den ene af ductusenderne

  • Incisionen lukkes med suturer, gerne intrakutant

  • Samme procedure gentages på den anden side. Nogle vælger at dissekere begge vas gennem et lille midtliniesnit i raphe scroti

  • Indgrebet kræver erfaring for at minimere smerte og komplikationer. Træk i ducti medfører stort abdominalt ubehag

Effekt

  • <1 % ved korrekt udført procedure (lavest ved kauterisering + fascie-interposition) mislykkes, dvs. de medfører ikke infertilitet

Ligering og excision

  • Den globalt hyppigste metode udføres ved at sætte to ligaturer samt at fjerne en del af den mellemliggende vas deferens1

tegning der viser vasektomi

Vasektomi

Fascie interposition

  • For at skabe en naturlig vævsbarriere trækkes ved denne teknik skeden omkring vas deferens over den ene ligerede ende (f.eks. den testikulære ende), hvorefter den lukkes 

  • Ligering af ductus + excision + fascie-interposition er vist at give bedre resultater end ligering og excision alene

Kauteriseringsbehandling

  • Lumen til vas deferens kauteriseres med varme eller elektrisk strøm

  • Metoden er bl.a. den hyppigst anvendte i USA

  • Studier antyder, at antallet af mislykkede indgreb herved er lavere end ved ligering og excision

    • Kombineres kauterisering med fascie-interposition, mislykkes færre end 1 % af indgrebene

  • Kauteterisering af den testisnære ende af vas deferens undlades ofte i et forsøg på at mindske evt. bivirkninger

  • Det er uklart, om der er nogen effektforskel mellem brug af elektro- og termal-kauteterisering

    • Sidstnævnte foretrækkes typisk, da det medfører færre granulomer og mindre nodulær fortykkelse af vas

Kontrol

  • Det bør sikres, at patienten bliver infertil, hvorfor patienten bedes møde til kontrol med sædprøve efter 3 måneder og mindst 20 ejakulationer

  • Patienten er infertil, når sædprøve viser fuldstændig fravær af spermier (azoospermi) eller få ikke-motile spermier

  • Almindeligvis bør man forvente azoospermi efter tre måneder

  • Patienten skal anvende alternativ prævention, indtil kontrolprøve er godkendt

  • Spontan rekanalisering af ductus er sjælden (<1 %), men kan forekomme både tidligt og sent

  • Omend meget sjældent forekommer det, at patienter har dobbel ductus på en eller begge sider. I så fald hjælper det ikke kun at ligere to ducti. Det er også set, at kirurgen fejlagtigt har fjernet to stykker af samme ductus, hvorfor histologisk sikring af to stykker ductus deferens ikke er nogen garanti for korrekt indgreb

Bivirkninger

  • Indgrebet har få komplikationer

  • Postoperativ blødning og hæmatom forekommer hos få procent (typisk <5 % ved erfarne operatører)

  • Infektion hos 0,2 - 1,5 % er som regel mild og lokaliseret til såret

  • Kroniske smerter forekommer hos få procent; svære smerter er sjældne

  • Post-vasectomy pain syndrome (PVPS) kan forekomme4

  • Der er ikke evidens for, at vasektomi øger risikoen for

    • prostatakræft

    • hjertekarsygdom

  • Vasektomi påvirker ikke libido, erektion eller ejakulation (sædvolumen ændres minimalt)

  • Reversering (vasovasostomi) er mulig, men succesraten varierer og kan ikke garanteres

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Kilder

Referencer

  1. Labrecque M, Dufresne C, Barone MA, St-Hilaire K. Vasectomy surgical techniques: a systematic review. BMC Med. 2004; 2.; 21. PubMed
  2. Cook LA, Pun A, Gallo MF, Lopez LM, Van Vliet HA. Scalpel versus no-scalpel incision for vasectomy. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 2014.; CD004112. PubMed
  3. Dohle GR, Diemer T, Kopa Z, Krausz C, Giwercman A, Jungwirth A, European Association of Urology Working Group on Male Infertility. European Association of Urology guidelines on vasectomy. Eur Urol. 2012; 61.; 159-63. PubMed
  4. Urbanski M, Walker D, Morrison JC, Islam MM. Post-vasectomy Pain Syndrome: A Review of the Literature and Updated Treatment Algorithm. Cureus. 2025; 17.; e79592. PubMed

Fagmedarbejdere

Michael Borre

Overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen