Sundhedsloven giver personer over 18 år adgang til at søge om sterilisation. Sterilisation er en permanent form for prævention og bør overvejes grundigt. Personer mellem 18 og 25 år har en obligatorisk refleksionsperiode på 6 måneder og kan tidligst steriliseres efter, at et tilbud om operation er givet. Den behandlende læge kan dog under visse omstændigheder beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens udløb.
Man søger om sterilisation hos sin praktiserende læge. Den praktiserende læge er forpligtet til at give information om, hvad indgrebet indebærer, og de medicinske konsekvenser heraf. Begge parter skal underskrive en begæring, der bekræfter dette.
Se animation om sterilisering af mænd (vasektomi)
Indgrebet foretages enten på sygehus eller hos privatklinik/privatpraktiserende kirurg.
Sterilisering hos mænd indebærer, at sædlederne afbrydes ved at blive skåret over eller lukket med varme.
Operationen kan foretages gennem et snit i huden på hver side af pungen eller et enkelt i midten. Sædlederen føres hen lige under huden, hvor den nemt kan findes og trækkes frem. Kirurgen skærer eller brænder den derefter over, således at passagen brydes.
Hvis sædlederen skæres over, vil kirurgen aflukke de 2 ender og som regel fjerne et stykke af sædlederen. Ofte vil den ene ende af sædlederen bliver "pakket ind" i den hinde, som omgiver sædlederen. Tilsvarende gøres, hvis kirurgen brænder sædlederen over og "svejser" de to ender af sædlederen.
Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse. Proceduren kan variere fra sted til sted, og indgrebet efterlader ganske små ar, som dårligt kan ses på den i forvejen rynkede pung.
Man behøver ikke at være sygemeldt efter indgrebet. Indgrebet foretages uden, at man bliver indlagt.
Sterilisering regnes som meget sikker prævention. Der findes dog enkelte tilfælde, hvor der dannes en ny kanal, eller hvor kirurgen har gjort et ufuldstændigt arbejde.
Da der på tidspunktet for operationen vil være sædceller i sædvejene, er det vigtigt at få tjekket, om de sidste sædceller er tømt ud. Dette sker ved en sædprøve cirka 3 måneder efter indgrebet.
Sædcellerne udgør normalt mindre end 5 % af den samlede mængde sæd ved en sædudløsning. Det er ikke muligt at se, om der er sædceller med det blotte øje. Først efter denne kontrol kan man stole på indgrebet. Det er derfor vigtigt at bruge anden prævention, indtil kontrolprøven viser, at der ikke længere er sædceller.
Sterilisation bør betragtes som permanent.
I nogle tilfælde kan man forsøge at genskabe passagen ved operation, men det lykkes ikke altid.
Produktionen af kønshormoner og den seksuelle funktion forstyrres ikke ved indgrebet.
Indgrebet påvirker ikke lyst, rejsningsevne eller evnen til at få orgasme.
Sædmængden ændres kun minimalt.
Der er steriliserede mænd, som senere i livet ønsker at ophæve sterilisationen for at få børn, men chancen for at dette lykkes er ikke stor.
Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at sterilisering øger risikoen for prostatakræft eller blodpropper.
Komplikationer er sjældne. I nogle tilfælde kan man have generende smerter i pungen de første dage efter indgrebet.
Der kan komme betændelse i sårene, men de hyppigste bivirkninger er let hævelse og ømhed i pungen i dagene efter indgrebet.
Nogle vil over nogle uger få et trykkende ubehag i testiklerne, der dog for langt de fleste vil aftage med tiden.
I sjældne tilfælde kan der opstå længerevarende smerter.
På længere sigt vil der være nogle, der får en lille godartet kugle omkring operationsstedet på sædlederen - et såkaldt spermiegranulom. Nogle gange vil dette være ømt.
Sædcellerne dannes i testiklerne. Fra testiklerne føres sædcellerne til bitestiklerne. Her modnes sædcellerne, inden at de ledes videre op gennem sædlederen til sædblæren og videre til blærehalskirtlen (prostata), som producerer sædvæsken.
Ved sædafgang tømmer sædcellerne sig over i urinrøret sammen med sædvæsken fra prostata.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen