Urinrørskateterisation, intermitterende

Hvad er Ren Intermitterende Kateterisation (RIK)?

Ren Intermitterende Kateterisation (forkortet RIK) anvendes hos personer, som ikke kan tømme blæren normalt. Et tyndt plastkateter indføres gennem urinrøret og op i blæren, som herved tømmes.

Når kateteret når blæren, begynder urinen at løbe ud af kateteret. Når blæren er tom, skal man fjerne kateteret og kassere det.

Processen gentages med jævne eller varierende mellemrum (intermitterende) i forhold til behov og rutiner. Med lidt instruktion og træning kan man selv let tømme sig (selvkateterisering).

For at undgå infektioner er det vigtigt, at kateteriseringen udføres under rene forhold.

Hvem kan have nytte af selvkateterisering?

RIK kan bruges af personer, som har problemer med lade vandet på normal vis eller tømme blæren godt nok. Problemerne med at lade vandet kan skyldes en række meget forskellige forhold, for eksempel:

• Nerveskader i hjernen og/eller rygmarven - ved f.eks. rygmarvskade eller rygmarvsbrok
• Multipel sklerose
• Skader på nerverne som går fra blæren til rygmarven ved f.eks. diabetes og iskias
• Komplikation efter overfyldning af blæren (såkaldt overdistenderet blære)
• Tilbagevendende infektioner i urinvejene pga. dårlig blæretømning (resturin)
• Indsnævringer (strikturer) i urinrøret
• Forstørret prostata    
• Ufrivillig vandladning af forskellige årsager på grund af manglende tømning af blæren ses hos både mænd og kvinder

Selvkateterisering hos mænd

Urinrøret hos manden er 15-20 cm langt og S-formet. Ved at løfte og strække penis op i retning af maven, vil S-formen rettes ud, og det bliver lettere at indføre kateteret. Man skal finde en stilling, hvori man kan slappe af. Det spiller ingen rolle, om man sidder eller står.

Selvkateterisering hos kvinder

Udfordringen for kvinder er at finde urinrørets åbning. Den befinder sig opad ved skedens åbning og lige under klitoris. Hos nogle ligger urinrørets åbning lidt oppe i skedens forvæg. I disse tilfælde hjælper det at trække lidt fremad i huden, hvorved urinrørets åbning bliver synligt.

I starten kan det være en god ide at bruge et spejl til at finde urinrørets åbning. Når man er blevet bedre kendt med teknikken, bliver det enklere at føre kateteret ind, og man kan undvære spejlet. Find den stilling som passer bedst – siddende, stående eller liggende. Slap af og før kateteret ind.

Hvis man vælger at føre kateteret ind i liggende stilling, bør man rejse sig op, før kateteret trækkes ud. På den måde sikres det, at blæren bliver helt tømt.

Selvkateterisering hos børn

Blæren tømmer sig bedre, når kroppen er oprejst, fordi man da udnytter tyngdekraften. Små børn skal derfor helst sidde, når de får ført et kateter ind. Hvis barnet ikke kan selv kan sidde op, kan man f.eks. benytte en pude eller lignende under barnets ryg på puslebordet.

Så snart barnet kan sidde af sig selv, bør man begynde at kateterisere på toilettet. Så bliver barnet vant til, at det er på toilettet, det er naturligt at tisse.

Det er vigtigt at lade barnet deltage i at indføre kateteret. Allerede i 4-6 årsalderen vil barnet kunne begynde at føre kateteret ind på egen hånd. Det er en stor fordel, hvis barnet kan kateterisere sig selv, når det begynder at gå i skole.

Praktiske råd

Det er vigtigt ikke at være overdreven renlig og bortvaske den naturlige flora af beskyttende bakterier. Derfor bør man kun bruge vand, når man vasker sig for neden 1-2 gange pr. dag. Det er vigtigt at vaske hænder, før man fører kateteret ind.

Lægen anviser, hvor mange gange det skønnes nødvendigt at tømme blæren i løbet af døgnet. Dette varierer fra person til person, afhængig af årsagen til tømningen, hvor meget man drikker, og eventuel hvilken medicin man bruger.

For at undgå infektion er det vigtigt at følge de råd, som lægen giver. Man bør samtidigt have som regel, at mængden af urin ved den enkelte tømning ikke skal overstige en normal øvre blærefyldning på 3-400 ml.