En forsnævring i urinrøret skyldes, at der dannes arvæv i urinrørets slimhinde. Disse ar stammer fra sår i slimhinden pga. f.eks. betændelse, skader mod penis eller skader under indgreb, hvor der indføres instrumenter i urinrøret
Urinrøret er normalt et elastisk rør, mens arvæv er ueftergiveligt og kan nedsætte gennemløbet af urin
Urinstrålen bliver slappere, og det tager derfor længere tid at lade vandet
Trangen til at lade vandet (tisse) melder sig hyppigere på små portioner, og det kan blive sværere at tømme blæren
Forsnævringer kan behandles ved operation, hvor man enten udblokker eller gennemskærer forsnævringen ved hjælp af en kikkert ført op i urinrøret
Hvad er forsnævring i urinrøret?
Forsnævring i urinrøret kaldes på fagsprog for urethrastriktur (urethra = urinrør, striktur = forsnævring).
En forsnævring i urinrøret skyldes, at der dannes arvæv i urinrørets slimhinde. Slimhindesårene kan fx skyldes betændelse, skader mod penis eller skader under indgreb, hvor der indføres instrumenter i urinrøret
Urinrøret er normalt et elastisk rør, mens arvæv er hårdt og ueftergiveligt, hvilket kan medføre at gennemløbet af urin nedsættes
Urinrøret rammes typisk af forsnævringer i den forreste del af urinrøret, som omfatter urinrørets passage gennem penis og penisroden.
Hvad er symptomerne på forsnævring i urinrøret?
En ubehandlet forsnævring i urinrøret kan:
Nedsætte strålekraften
Irritere urinblæren og lede til trang til hyppigere vandladning af mindre portioner
Resultere i dårlig tømning af blæren eller akut stop i vandladningen
Dårlig blæretømning øger risikoen for blærebetændelse
Længden og graden af forsnævringen er bestemmende for risikoen for komplikationer.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Slap urinstråle og symptomer på blærebetændelse som komplikation til forsnævringen.
Hvordan stilles diagnosen?
Sygehistorie med oplysning om skader mod skridtet (spark/cykelstang), kønssygdom, kateter eller instrumenter i urinrøret
Længerevarende vandladninger med nedsat strålekraft
Lægen mistænker diagnosen på grundlag af sygehistorien. Mistanken vil ofte bestyrkes, hvis man har en dårlig strålekraft ved en urinflowsmåling som kan foretages på sygehuset.
For at kunne stille diagnosen skal der udføres en cystoskopi. Ved denne undersøgelse fører man en tynd bøjelig kikkert ind i urinrøret og/eller en røntgenundersøgelse, hvor røntgenkontrast sprøjtes ind i urinrøret.
Der er dog i de fleste tilfælde ingen umiddelbar forklaring, og det kan skyldes skader mod skridtet tidligere i livet. Et klassisk eksempel er fald ned på cykelstang. En sådan skade kan forårsage en rift i urinrøret, fordi urinrøret overstrækkes. Skade i urinrøret medfører, at der dannes ar. Arret omfatter typisk hele urinrørets omkreds. Med tiden vil arvævet skrumpe, og det er det der giver forsnævringen.
Er forsnævring i urinrøret arveligt?
Der kan være en vis arvelighed til medfødte misdannelser i urinrøret (hypospadi), men ikke i forhold til en almindelig erhvervet forsnævring.
Hvordan behandler man forsnævringer i urinrøret?
Målet med behandlingen er at bedre urinstrålen og forhindre komplikationer til et besværet afløb.
Traditionelt er forsnævringer i urinrøret behandlet ved at udblokke det forsnævrede område eller lave et eller flere snit i slimhinden ved en operation med kikkert gennem urinrøret.
Ulempen ved disse indgreb er, at de ofte fører til dannelse af nyt ny arvæv og endnu snævrere forhold. På den måde kan der opstå en ond cirkel, hvor gentagne indgreb i længden forværrer ardannelsen i forsnævringen, hvilket komplicerer fremtidig rekonstruktion.
Efter forsnævringen er gennemskåret, oplæres man derfor typisk i at føre et engangskateter gennem urinrøret 1-2 gange om ugen i en periode. Dette forhindrer, at forsnævringen gendannes under opheling, og urinrøret forbliver åbent. Dette kaldes RID (Ren Intermitterende Dilatation).
Den egentlige kirurgiske behandling af forsnævring i den forreste del af urinrøret har udviklet sig meget og ledt til forbedrede resultater af behandlingen. Transplantationsteknikker betragtes i dag som den bedste metode til at behandle komplicerede forsnævringer i forreste del af urinrøret.
Korte forsnævringer (<2,5 cm) kan normalt helt fjernes, og urinrøret kan efterfølgende sys sammen igen.
Længere forsnævringer (>2,5 cm) eller forsnævringer i forreste del af urinrøret kræver normalt, at det skadede område erstattes med et transplantat for at udvide det snævre område i urinrøret. Væv til transplantationen kan tages fra forhuden eller fra mundens slimhinde. I næsten alle tilfælde kan man genskabe det ydre urinrør og bevare penis' længde, følesans og evnen til at få rejsning.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis man får problemer med vandladningen, bør det undersøges og behandles, inden der opstår komplikationer.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre indsnævring i urinrøret?
Undgå kønssygdomme eller kroniske tilfælde af blærebetændelse.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har vandladningsgener efter en skade.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste tilfælde af forsnævret urinrør giver meget få gener og behøver ingen behandling.
Ved gener som kræver gennemskæring af urinrørsforsnævringen vil cirka 50 % helt få løst problemet. Ved mere udtalte gener og behov for en egentlig operation er prognosen god.
Hvor udbredt/hyppig er forsnævring i urinrøret?
Forsnævring i urinrøret er en hyppig årsag til symptomer fra de nedre urinveje hos mænd. Forekomsten er alligevel lavere end tidligere. Det skyldes færre tilfælde med og bedre behandling af betændelse i urinrøret - oftest på grund af gonorré.
