Efter operation på blærehalskirtlen (prostata) kan lukkemusklen beskadiges
Dette kan medføre, at urinen ufrivilligt siver ud (urininkontinens), hvis trykket i maven og dermed også på blæren øges:
host
nys
latter
løb
dans
tunge løft
Det kan være nødvendigt at bruge ble eller indlæg
Den ufrivillige lækage kan som regel afhjælpes ved at træne bækkenbunden og kun i meget udtalte tilfælde ved operation med:
kontinensballon
urinrørsslynge
kunstig lukkemuskel
Hvad er ufrivillig vandladning efter prostataoperation?
Ufrivillig vandladning kaldes urininkontinens og kan skyldes
Manglende kontrol af vandladningsrefleksen
En overaktiv blære, hvor man under pludselig stærk trang skal lade vandet med meget kort varsel
Stressinkontinens pga. nedsat funktion af blærens lukkemuskel. En tilstand som meget sjældent ses hos mænd, der ikke har gennemgået et indgreb på blærehalskirtlen (prostata)
Mænd opereret for prostatakræft er pga. skade på lukkemusklen særligt udsatte for at få ufrivillig vandladning.
Hvad er symptomerne på ufrivillig vandladning efter prostataoperation?
Ved nedsat funktion af lukkemusklen siver urinen ud, når trykket i blæren pludseligt stiger ved f.eks. host, nys, løb og tunge løft ("griner så man tisser i bukserne").
Symptomer på overaktiv blære er derimod stærk bydende trang til vandladning, hvor man oplever ufrivillig stor vandladning med blæretømning.
Hvordan stilles diagnosen?
Manden bør allerede inden prostataoperationen oplyses om risikoen for at småtisse i bukserne. Efter operationen vil der blive spurgt ind til denne bivirkning.
Hvorfor får man ufrivillig vandladning efter prostataoperation?
Mænd opereret for prostatakræft er særligt udsatte for at få ufrivillig vandladning, da hele prostata fjernes. Prostata og lukkemusklen ligger i forlængelse af hinanden, ligesom prostata ligger i nær relation til de nerver, der styrer såvel lukkemusklen som rejsningsevnen.
Ved en skrælleoperation (TUR-P) af prostata pga. aldersbetinget godartet forstørrelse (BPH), er der kun en meget lille risiko på få procent for, at lukkemusklen beskadiges.
Hvordan behandler man ufrivillig vandladning efter prostataoperation?
Hvad kan jeg selv gøre?
Tegning af urinveje og mandlige kønsorganer
Bækkenbundstræning
Særligt træning af bækkenbunden hos prostataopererede mænd har vist effekt på urinutætheden og kan afkorte den periode, hvor generne er mest udtalte. Man kan allerede inden operationen øve sit i at knibe og standse urinstrålen. Utætheden efter operationen kan dog være så udtalt, at man ikke kan træne sig ud af problemet.
Behandling med medicin
Medicin til nedsættelse af blæretrykket er testet hos mænd med ufrivillig vandladning udløst af akut trykstigning i blæren - f.eks. ved hoste og nys. Konklusionen er, at medicinen i bedste fald har en beskeden effekt. Behandlingen er kun relevant i enkelte tilfælde, og hvis man har beskedne gener.
Mindre kirurgiske indgreb
Bulking
Ved bulking skabes lidt ekstra fylde ved lukkemusklen ved at indsprøjte fyldstof som silikone ind under urinrørets slimhinde. Behandlingen opleves som nyttig i ca. halvdelen af tilfældene, men kun 5-20 % oplever at blive helt tørre (kontinente).
Der er tendens til, at effekten aftager med tiden, og det er ofte nødvendigt med flere behandlinger. Behandlingen anvendes fortrinsvis til personer med beskeden men fortsat generende ufrivillig vandladning.
Bulking ved hjælp af indsættelse af ballon har vist rimeligt gode resultater. Således oplever to ud af tre patienter at blive tørre, mens flertallet af resten oplever en væsentlig forbedring.
En slynge under urinrøret
En slynge, bestående af en aflang "pude", kan ved en lille operation anbringes under urinrøret. Ved hjælp af en bardun i hver ende af slyngen holdes "puden" fast, som med en slags sikkerhedssele, så urinrøret presses mod "puden" ved hoste, nys og lignende. Omkring tre ud af fire patienter angiver, at de bliver tætte eller næsten tætte med slyngen.
Kunstig lukkemekanisme i urinrøret
Den mest effektive måde at behandle svær stressinkontinens efter prostataoperation på er at etablere en kunstig lukkemekanisme omkring urinrøret. Ved dette indgreb indopererer man en protese omkring urinrøret.
Protesen består af en væskefyldt plastikballon, som placeres rundt om urinrøret, der dermed presses sammen, ligesom med den rigtige lukkemuskel. Når vandet skal lades, tømmes ballonen til en plastikpose oppe i lysken ved aktivering af en kontakt, placeret nede i pungen.
Omkring 90 % er tilfredse med resultatet efter indgrebet. Hos 75 % virker protesen fortsat efter 10-15 år.
Metoden er i dag den foretrukne måde at behandle svær ufrivillig vandladning efter prostataoperation.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Ufrivillig vandladning ses hyppigt umiddelbart efter operation for prostatasygdom. De lettere tilfælde af urininkontinens bedres i mange tilfælde af sig selv i det første år efter operation. Herefter sker der kun ubetydelig bedring spontant. Ved udtalt inkontinens vil man blive tilbudt operativ behandling relativt tidligt.
Fuldstændig tørhed (kontinens) er der kun få der opnår. De fleste får dog så meget mindre ufrivillig vandladning, at det er til at leve med.
Hvor udbredt/hyppig er ufrivillig vandladning efter prostataoperation?
Ufrivillig vandladning efter prostataoperation for godartet prostataforstørrelse forekommer hos meget få (ca. 1 %) af opererede mænd. Derimod opstår der desværre ufrivillig vandladning hos op til hver tredje efter operation for prostatakræft.
En betydelig andel af personer med ufrivillig vandladning vil have behov for kirurgisk behandling.