Ved testikelkræft dannes der en kræftknude i en eller sjældent i begge testikler. Tilstanden viser sig normalt ved en knude i testiklen, eller at testiklen ændrer sig i størrelse og evt. føles hård og uregelmæssig. I nogle tilfælde har man en fornemmelse af tyngde og ubehag i testiklen.
Testikelkræft er den hyppigste form for kræft blandt yngre mænd i alderen 15-35 år. Omkring 300 danske mænd rammes årligt. Cirka 15 af tilfældene opstår hos mænd med tidligere eller nuværende testisretention/kryptorkisme, dvs. hvor en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen.
Testikelkræft udgår næsten altid fra såkaldte stamceller, der producerer sædceller. Man mener, at forstadier til testikelkræft kan opstå allerede i fosterstadiet. Kræftknuderne kan opdeles i to typer kræftceller, som kan opføre sig lidt forskelligt:
Testikelkræft kan sprede sig i kroppen gennem lymfe- og blodbanen.
Den egentlige årsag til testikelkræft kendes ikke. Testikelkræft forekommer dog hyppigere, hvis en eller begge testikler ikke kom helt ned i pungen på fødselstidspunktet (testisretention/kryptorkisme) eller hvis mænd i nærmeste familie har fået konstateret testikelkræft.
Man ved også, at der er en sammenhæng mellem testikelkræft og nedsat fertilitet (forplantningsevne) samt forekomst af små forkalkninger i testikelvævet.
De fleste føler en afgrænset knude i en ellers normal testikel. I andre tilfælde bliver hele testiklen hård og/eller ændrer størrelse.
Tilstanden kan ledsages af lette smerter, stik eller tyngdefornemmelse svarende til den syge testikel. Testikelkræft er oftest uden smerter i de tidlige stadier.
Vækst af brysterne (gynækomasti) eller smerter i brystvorterne kan hos en voksen mand skyldes produktion af hormoner udgået fra en kræftknude i testiklen. Testikelkræft kan forveksles med andre sygdomme i testiklerne som f.eks. lyskebrok, betændelse i bitestiklen, vandbrok, sædbrok samt snoning af testiklen.
De første symptomer kan i nogle tilfælde stamme fra spredning af testikelkræft:
Hvis du mærker en knude i testiklen, eller den bliver større og hårdere og evt. uregelmæssig uden andre symptomer. Vær specielt opmærksom hvis du ved, at din(e) testikel/testikler ikke var i pungen ved fødslen, eller der er tilfælde af testikelkræft i din nærmeste familie.
Hvis der er mistanke om testikelkræft, skal der hurtigst muligt laves en ultralydsscanning af testiklerne, som kan bekræfte mistanken. Man tager ikke en vævsprøve, men fjerner testiklen i fuld narkose indenfor få dage.
Efter kræftdiagnosen er stillet, skal der laves en CT-skanning af lunger og maveregion for at undersøge om der kan være spredning spredning af kræften.
Nogle svulster i testiklerne producerer specielle proteiner - tumormarkører, som kan påvises i blodet. Det ene hedder alfa-føtoprotein (AFP), og det andet er koriogonadotropin (HCG). Påvisning af AFP eller HCG hos en yngre mand betyder næsten altid, at der er tale om testikelkræft. Dog kan man ikke modsat sige, at fravær af AFP eller HCG udelukker testikelkræft.
Behandling startes i et kræftpakkeforløb på en urinvejskirurgisk afdeling. Efter endt operation med fjernelse af testiklen, vil man blive henvist til en afdeling for kræftbehandling til opfølgning og evt. efterbehandling.
Hvis der ikke påvises spredning, vil opfølgningen typisk bestå af blodprøve- og skanningskontrol. Ved påvist spredning tilbydes supplerende kemo- og/eller strålebehandling.
Man behandler testikelkræft ved kirurgisk fjernelse af testiklen og supplerer evt. med kemoterapi og strålebehandling ved tegn på spredning.
De fleste kan nøjes med operation. Men man skal gå til regelmæssige opfølgning, således at der kan opstartes behandling, hvis restsygdom senere påvises. Hvis der påvises spredning kræver det at der hurtig påbegyndes behandling.
Enkelte patienter med spredning af kræfttypen seminom behandles kun med stråler, mens anden form for spredt sygdom behandles med kemoterapi. Bivirkninger til kemoterapi kan være kvalme, opkastninger, diarre, skader på slimhinder, nerver, nyrer og træthed. Hvis der efter kemoterapi fortsat påvises kræftvæv et enkelt sted i kroppen, forsøges det oftest kirurgisk fjernet.
Inden påbegyndt behandling anbefales det at deponere sæd til nedfrysning til eventuelt senere brug ved "kunstig" befrugtning i tilfælde af, at behandlingen medfører sterilitet.
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Testiklen "vandrer" inden fødslen ned fra området omkring nyren, og forbindes til resten af kroppen gennem lyskekanalen. Testiklen fjernes derfor gennem et snit i lysken. Når man har fundet forbindelsesstrengen, kan testiklen trækkes op fra pungen.
Man kan i tvivlstilfælde tage en vævsprøve fra knuden i forbindelse med operationen og sende den til hurtig vurdering under et mikroskop og afvente svaret, inden testiklen fjernes. Da enkelte vil have forstadier til kræft i den anden testikel, trods at den føles normal, vil lægen ofte samtidig tage en vævsprøve derfra.
Man bliver oftest udskrevet fra hospitalet den samme dag eller senest dagen efter operationen.
Man skal efter operationen regne med smerter fra såret, som typisk kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin. De oftest forekommende komplikationer er blodansamling i pungen eller betændelse i såret. Sammensyningen af senehinden over den yderste bugmuskel kan sprænge, hvorfor hårdt fysisk arbejde frarådes 2-4 uger efter operationen.
Nogle få ønsker af kosmetiske årsager senere at få indopereret en silikone testikelprotese.
Prognosen er god, over 95 % helbredes. Resultaterne af behandlingen skyldes først og fremmest effektiv kemoterapi, specielt med stoffet cisplatin og eventuelt supplerende kirurgi. Men også bedret udredning af patienten og mulighed for at påvise mikroskopiske mængder svulstvæv ved måling af følsomme svulstmarkører i blodet (AFP, HCG) er medvirkende til de gode resultater.
Detaljeret kendskab til risikofaktorer kombineret med effektiv kemoterapi giver mulighed for at minimere behandlingen til patienter med god prognose, og til hurtig og effektivt at behandle de patienter, som har stor risiko for at få tilbagefald.
Efter kemoterapi vil svulstvævet skrumpe betydeligt eller forsvinde helt hos mindst 70–80 % af patienterne. Efter afsluttet kemoterapi kan det være nødvendigt at fjerne tilbageværende svulstvæv ved en operation. Hvis der ikke opnås komplet bedring ved en sådan kombineret behandling, eller ved tidligt tilbagefald trods behandling med cisplatin, forsøger man alternative kombinationer eller nye typer kemoterapi, suppleret med kirurgi eller strålebehandling.
Langt de fleste mænd med testikelkræft kan i dag regne med at blive helbredt uden alvorlige senfølger. En til to måneder efter afsluttet behandlingen, kan de fleste arbejde, og idræt samt andre fritidsaktiviteter kan som regel genoptages.
En del vil have både fysisk og psykisk nytte af et genoptræningsprogram.
Senfølger af kemoterapi kan være:
Der produceres som regel tilstrækkeligt med mandligt kønshormon (testosteron) og sædceller i den tilbageværende raske testikel. De fleste patienter kan derfor have et normalt seksualliv og få børn efter behandlingen. Efter strålebehandling og kemoterapi tager det normalt 1-2 år, før produktionen af sædceller kommer i gang igen. Selvom produktion af testosteron og sædceller kommer i gang igen, vil der være en del, som oplever problemer med fertiliteten og vil have nedsat produktion af testosteron.
Mænd, der skal gennemgå operation for formodet testikelkræft med fjernelse af den ene testikel, vil blive tilbudt at deponere sæd til nedfrysning til eventuelt senere brug ved "kunstig" befrugtning.
Du kan ikke selv gøre noget for at undgå at få testikelkræft. Du kan dog undgå, at en testikelkræft udvikler sig unødigt ved at søge læge hurtigst muligt ved mistanke om forandringer i en testikel. Vær specielt omhyggelig med at undersøge dine testikler selv i forbindelse med f.eks. bad. Især hvis du ved, at én eller begge testikler ikke var i pungen ved fødslen, eller hvis der er tilfælde af testikelkræft i din nærmeste familie.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
