Nedsat frugtbarhed er et andet ord for infertilitet og den medicinske betegnelse for, at man ikke har opnået graviditet efter at have forsøgt i mindst et år. Ca. 15-20 % af alle par er infertile i perioder.
Nedsat frugtbarhed er defineret ved manglende graviditet efter 12 måneder, hvor parret har haft regelmæssig, ubeskyttet samleje.
2-5 % af alle par oplever at have mindst tre på hinanden følgende graviditetstab.
Nogle par, som har fået diagnosen nedsat frugtbarhed, kan opnå graviditet uden behandling. Derfor bruges ofte betegnelsen subfertilitet, som betyder nedsat befrugtningsevne.
Subfertilitet beskriver enhver form for nedsat befrugtningsevne, hvor tiden med uønsket barnløshed er forlænget.
Se animation om nedsat frugtbarhed
Hos cirka halvdelen af infertile par, som bliver henvist til fertilitetsbehandling, kan årsager hos manden forklare, at frugtbarheden er nedsat.
Hos ca. 1/3 af par, som oplever barnløshed, kan årsagen findes hos manden, hos 1/3 hos kvinden, og hos 1/3 af alle par er det en blanding af årsager hos mand og kvinde.
Man anbefaler, at et par venter med at opsøge læge, til efter de har forsøgt at opnå graviditet i et år. Men hvis manden har haft manglende nedsynkning af testiklerne i pungen i barndommen, er det en god idé at få undersøgt sædkvaliteten med det samme. Hvis kvinden har menstruationscyklus over 35 dage eller har haft en graviditet uden for livmoderen tidligere, skal I blive undersøgt inden der er gået 1 år. Ligeledes bør du blive undersøgt, hvis du har oplevet 3 eller flere graviditetstab.
Ja. Det er vigtigt at påvise og behandle eventuelle problemer hos mænd med nedsat befrugtningsevne. Nogle mænd har et underliggende medicinsk problem, som fører til nedsat frugtbarhed, og det kan påvises ved lægeundersøgelsen.
Lægen vil udspørge dig om forskellige forhold omkring det faktum, at din partner ikke er blevet gravid. Lægen vil også undersøge dig.
Sædprøven er afgørende, ofte skal der afgives to sædprøver med måneders mellemrum. En sædanalyse kan fortælle lægen, om antallet af sædceller og deres kvalitet, hvilket er vigtigt i vurderingen af nedsat frugtbarhed. Nogle gange finder lægen det nødvendigt at tage bestemte blodprøver.
Inseminationsbehandling kan bruges, hvis sædkvaliteten kun er nedsat i mild til moderat grad. Her oprenses sæden, så kun de levende og bevægelige sædceller er tilbage. Selve inseminationen består i, at den oprensede sædprøve med et tyndt kateter føres ind i livmoderen. Inseminationen times, så den passer med kvindens ægløsning.
IVF står for In Vitro Fertilisation og kaldes på dansk også assisteret befrugtning. Tidligere kaldte man det kunstig befrugtning. IVF-behandlingen indebærer, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd i en petriskål i et varmeskab i laboratoriet. Her udvikler de befrugtede æg (embryoner) sig, medens de første celledelinger finder sted. Efter 2-5 dage lægges det bedste befrugtede æg op i livmoderhulen, for at det kan sætte sig fast i slimhinden og udvikle sig til et foster. Fuldstændig som efter en normal befrugtning.
Omkring 8-10 % af alle danske børn fødes i dag efter en eller anden form for fertilitetsbehandling.
IVF behandling tilbydes til par, som har forsøgt inseminationsbehandling. Hvis kvinden har beskadigede æggeledere, eller hvis der er svært nedsat sædkvalitet, tilbydes IVF behandling uden forudgående inseminationsbehandling.
I de fleste tilfælde med meget nedsat sædkvalitet kan man lave ICSI (mikroinsemination). Behandlingen består i, at man udvælger sædceller direkte fra sædprøven eller sjældnere direkte fra testiklen og indfører en enkelt sædcelle i hvert af de æg, som er udtaget fra kvinden.
ICSI (mikroinsemination) står for Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion. ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling ved almindelig IVF.
Derudover findes en række særlige tilfælde, hvor manden ikke har sædceller i sædprøven, men hvor han har sædcelleproduktion i testiklerne, eller hvor han har sædudtømmelse i urinblæren (retrograd ejakulation), eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udtage sæden direkte fra testiklerne.
Der er en ganske let øget risiko for misdannelser/kromosomfejl ved reagensglasteknik, hvilket formentlig skyldes faktorer relateret til nedsat frugtbarhed hos kvinden eller manden, og ikke selve fertilitetsbehandlingen. Helt nye studier tyder på, at unge mænd, der er født efter ICSI metoden ligesom deres far, også har nedsat sædkvalitet.
Hvis dårlig sædkvalitet hos manden er hovedårsagen til barnløshed, og der kan udføres ICSI behandling, vil godt 2 ud af 3 par have opnået fødsel efter 2 -5 år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
