Rejsningsproblemer og impotens er to ord for samme tilstand. Begge betyder, at manden har svært ved at få penis stiv nok til at gennemføre et samleje
Alle mænd kan opleve problemer med rejsningen af og til. Der er kun grund til bekymring, hvis det sker tit eller hver gang
Årsagerne kan være fysiske, psykologiske eller sociale. Ofte vil der være tale om en blanding
Der er flere ting, du selv kan forsøge for at bedre situationen:
Hvis du er overvægtig, bør du tabe dig
Undgå tobak og større mængder alkohol
Fysisk aktivitet i form af konditionstræning og styrkeøvelser forbedrer blodomløbet
Tal med din partner om problemet
Samtaleterapi, eventuelt sammen med partneren, kan være nyttig
Bækkenbundstræning (knibeøvelser) kan styrke musklerne i bækkenet og øger blodcirkulationen
Det er vigtigt, at du går til læge, hvis du får problemer med rejsningen, efter at den tidligere har fungeret normalt
Hvad er rejsningsproblemer?
Rejsningsproblemer betyder, at manden ikke kan få eller opretholde en rejsning, på trods af at han bliver seksuelt stimuleret. Nogle mænd har problemer med at få penis stiv nok i det hele taget, mens andre oplever, at rejsningen falder for hurtigt. I begge situationer kan samlejet blive utilfredsstillende for både manden og hans partner. Det kan føre til stress, påvirke mandens selvbillede og betyde, at han føler sig utilstrækkelig som sexpartner. Det i sig selv kan gøre rejsningsproblemerne værre og bevirke, at han trækker sig fra seksuel aktivitet.
Hvad er symptomerne på rejsningsproblemer?
I nogle tilfælde bliver penis slet ikke større på trods af seksuel stimulation. Det mest almindelige er dog, at der kommer en vis stivhed, men den er ikke kraftig nok eller varer ikke længe nok til, at penis kan føres ind i skeden.
Selvom man har problemer med rejsningen, betyder det ikke, at evnen til at få udløsning er påvirket.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Problemer med rejsning kan være det første tegn på en sygdom som åreforkalkning eller forhøjet blodtryk. Årsagen kan også være diabetes, hormonforstyrrelser eller nervesygdomme. Det er derfor vigtigt, at du går til læge, hvis du får problemer med rejsningen, efter at den tidligere har fungeret normalt.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen undersøger dig og spørger dig, hvordan dine symptomer har udviklet sig. Du vil muligvis også få taget blodprøver.
Ting, der tyder på, at årsagen er psykologisk
Pludselig start på problemet
Ung alder
Penis bliver stiv, men stivheden forsvinder hurtigt
Normal rejsning om morgenen
Ingen rejsningsproblemer ved onani
For tidlig eller manglende sædudløsning
Problemer eller forandringer i forholdet til partneren
Vigtige begivenheder i livet, stress eller depression
Ting, der tyder på, at årsagen er kropslig (fysisk)
Gradvis start på problemet
Ingen spontan rejsning om natten eller morgenen
Normal sædudløsning
Normal sexlyst
Sygdomme som diabetes, neurologisk sygdom eller hjerte- og karsygdom
Operationer, stråling eller skader i underlivet
Brug af medicin
Rygning, højt alkoholforbrug, brug af doping
Hvorfor får man rejsningsproblemer?
Der er mange forskellige ting, der kan give problemer med rejsningen:
Psykologiske forhold
Forhold, der fremkalder angst eller vrede i forbindelse med sex. Det kan være:
Relationen til partneren
Seksuelle oplevelser eller traumer tidligere i livet
En opdragelse, hvor seksualitet er knyttet til skyld og skam
Præstationsangst, hvis du tidligere har følt, at du ikke slog til seksuelt
Urealistiske forventninger til dit sexliv, fx efter indflydelse af pornografi
Omverdens forventninger om en speciel seksuel adfærd
Hormonbalance
Det mandlige kønshormon testosteron har en betydning. Det kan være lavt ved diabetes, depression og efter kemoterapi, men falder ofte også med alderen
Nerver, reflekser og følesans
Efter skader, operation eller stråleterapi i nærheden af kønsorganerne kan nerverne tage skade. Det kan også ske ved kroniske sygdomme som diabetes og Parkinsons sygdom
Blodcirkulation
Blodomløbet til og i penis kan være nedsat, så der ikke bliver tilført nok blod til svulmelegemerne i penis. Den hyppigste årsag til et utilstrækkelig blodomløb er åreforkalkning, som kan skyldes overvægt, diabetes eller rygning
Medicin
Forskellige former for medicin kan også påvirke lysten til sex og evnen til at få rejsning. Det gælder fx medicin mod depression og nogle former for blodtryksmedicin. Andre stoffer, der påvirker sexlivet negativt, er alkohol i større mængder, tobak, narkotika og anabole steroider (dopingmidler)
Er rejsningsproblemer arveligt?
Så vidt vides er rejsningsproblemer ikke arveligt.
Hvordan behandler man rejsningsproblemer?
Mange oplever, at seksualiteten ændrer sig, når de bliver ældre. Sex kan give kulør til tilværelsen og glød til parforholdet hele livet. Men mange sygdomme kan påvirke seksuallivet i negativ retning. Heldigvis er der kommet flere og flere gode muligheder for behandling. Så hvis du har et problem, skal du ikke holde dig tilbage i forhold til at tage det op med din læge.
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er flere ting, du selv kan gøre for at bedre situationen:
Hvis du er overvægtig, bør du tabe dig
Undgå tobak og større mængder alkohol
Fysisk aktivitet i form af konditionstræning og styrkeøvelser forbedrer blodomløbet og testosteronniveauet i blodet
Tal med din partner om, hvad I eventuelt sammen kan gøre for at løse problemet
Samtaleterapi, eventuelt sammen med partneren, kan være nyttig, hvis der er psykologiske årsager til rejsningsproblemerne
Bækkenbundstræning (knibeøvelser) kan styrke musklerne i bækkenet og øger blodcirkulationen. Det har i mange tilfælde en særdeles gavnlig effekt både på rejsningen og evnen til at holde den ved lige
Sørg for at få søvn nok
Sørg for at være psykisk til stede i situationen, når du har sex - f.eks. ved at dyrke mindfulness og andre teknikker, der mindsker stress
Hvordan undgår jeg at få eller forværre rejsningsproblemer?
Det vigtigste du selv kan gøre for at undgå eller forværre rejsningsproblemer er at holde dig i god fysisk form ved at træne eller være fysisk aktiv regelmæssigt. Det er vigtigt at ikke ryge (eller misbruge andre stoffer) og begrænse sit indtag af alkohol.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har haft normal rejsning og dette forandrer sig, bør du gå til læge. Dels kan det være det første tegn på sygdom, og dels er der gode muligheder for, at du kan få hjælp til problemet.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Lægen kan finde årsagen, starte en behandling eller evt. henvise dig til en anden behandler. Du kan også tale med din læge om, hvilke forventninger det er realistisk at have til dit sexliv.
Medicinsk behandling
Den mest brugte medicin er Viagra®, Cialis® og lignende stoffer. Behandlingen virker ikke, hvis du slet ikke har lyst til sex. Du må ikke tage medicinen, hvis du bruger nitratholdige lægemidler, fx nitroglycerin.
Hvis du har lavt blodtryk eller ubehandlet højt blodtryk, eller oplever hjertekrampe ved seksuel aktivitet, bør du heller ikke bruge medicinen. Det samme gælder, hvis du har haft blodprop i hjertet, stroke eller alvorlige hjerterytmeforstyrrelser de seneste 6 måneder. Din læge kan rådgive dig nærmere om dette.
Det er vigtigt, at lægen tager hensyn til andre sygdomme og medicin, når man skal vælge den bedste behandling for dig. Det er derfor lægen der afgør, hvilket præparat der egner sig bedst til dig.
Det kan være nødvendigt at prøve sig frem for at finde det præparat, der fungerer bedst. Du bør også prøve behandlingen nogle gange, inden du afgør, om du synes det virker eller ej.
De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, rødme, ubehag i øvre del af maven, næsetæthed og svimmelhed. Nogle få kan opleve synsforstyrrelser.
Sildenafil
Sildenafil findes i flere styrker. Den anbefalede dosis er 50 mg, som man tager 1/2-1 time før seksuel aktivitet. Det virker i ca. tre timer. Man bør ikke tage tabletterne sammen med et måltid. Man kan øge dosis til 100 mg eller mindske den til 25 mg. Sildenafil er også effektivt mod rejsningsproblemer, som skyldes behandling med medicin af typen antipsykotika.
Tadalafil
Den anbefalede dosis for tadalafil er 10 mg, som man skal tage 30 minutter til 12 timer før seksuel aktivitet. Tadalafil kan godt tages sammen med et måltid. Man kan sætte dosis op til 20 mg, hvis effekten er utilstrækkelig. Man må ikke øge dosis, hvis lever og nyrer ikke fungerer normalt.
Tabletterne kan virke i op til 24 timer. Man bør ikke tage dem mere end en gang i døgnet. Hvis man bruger tadalafil dagligt er dosis 5 mg.
Vardenafil
For vardenafil er anbefalet dosis 10 mg, som man tager 1/2-1 time før seksuel aktivitet. Det bør ikke tages sammen med et måltid. Dosis kan mindskes til 5 mg eller øges til 20 mg.
Avanafil
Det nyeste stof er avanafil, hvor standarddosen er 100 mg 1/2 time før seksuel aktivitet. Doseringen kan øges til 200 mg eller mindskes til 50 mg. Man bør ikke tage avanafil mere end en gang i døgnet.
Alprostadil
Alprostadil bruger man til behandling direkte i penis. Det findes som en stift, som man placerer i urinrøret ved hjælp af en speciel applikator.
Virkningen indtræder relativt hurtigt, og der er mindre risiko for bivirkninger end med sildenafil. Bivirkninger er smerte i penis hos hver tredje. Der opstår desuden en brændende smerte i urinrøret hos ca. 10 %.
Alprostadil og phentolamin kan også sprøjtes direkte ind i svulmelegemerne i penis. Indsprøjtningen skal da ske kort tid før samleje, og effekten varer i 30-60 minutter.
Der kan være bivirkninger i form af lang og smertefuld rejsning. Varer erektionen mere end fire timer, skal man søge lægehjælp (skadestue). Ved behandling i længere tid kan der komme arvæv i penis, som gør at penis bliver krum ved rejsning.
Testosteron
Testosteron er kun aktuelt i de tilfælde, hvor der er påvist for lave mængder testosteron i kroppen.
Se animation om medicin mod manglende erektion
Kirurgi
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at rette eventuelle krumninger af penis ud ved kirurgi.
Der udføres meget sjældent operationer for at forbedre blodomløbet i penis og disse har meget tvivlsom virkning.
Ved vedvarende rejsningsproblemer vælger nogle at få indopereret en penisprotese. For mange er det en god og velfungerende løsning.
Andre metoder til at behandle rejsningsproblemer er at bruge en såkaldt penisring og/eller penispumpe. Penisringen skal placeres omkring penisroden, efter at man har fået rejsning, og blive siddende under samlejet. På denne måde hæmmer man tilbagestrømningen af blod fra penis, og rejsningen kan holde under hele samlejet.
Penispumpen er en vakuumpumpe, som gør penis tilstrækkelig stiv før samleje. Disse metoder bruges ofte i kombination. Først bruger man penispumpen til at få erektion, og derefter påsættes penisringen for at beholde den. Problemet ved metoden er, at den ofte er omstændelig og ubehagelig.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Som nævnt findes der mange forskellige måder at behandle rejsningsproblemer. De fleste patienter får bedre rejsning med en behandling, der egner sig til dem.
På lang sigt er prognosen afhængig af årsagen til problemerne.
Er rejsningsproblemer farligt?
Rejsningsproblemer i sig selv er ikke farligt. Det kan dog være et symptom på en underliggende sygdom, fx for højt blodtryk eller diabetes, som skal behandles.
Hvor udbredt er rejsningsproblemer?
Mange mænd oplever rejsningsproblemer: 5 % af 40-årige, 10 % af 50-årige og 20-25 % af mænd over 65 år har problemer med rejsningen. Problemet tager altså til med alderen. Men om den enkelte mand bliver ramt, afhænger meget af hans sundhedstilstand i øvrigt.
Overvægt, specielt hvor fedtet sidder på maven, øger risikoen for rejsningsproblemer. Dårlig fysisk form og rygning øger også risikoen. Hos mænd med diabetes har mellem 30 % og 50 % problemer med at få rejsning.
