Vandladningsstop, akut

Hvad er vandladningsstop?

Om urinvejene

• Urin dannes i nyrerne og lagres kortvarigt i urinblæren, hvorfra det tømmes gennem urinrøret
• Kvindens urinrør er kort (3-4 cm), mens mandens urinrør er S-formet og ca. 15 cm langt
• I overgangen mellem blæren og urinrøret sidder lukkemusklen. Urinrøret løber igennem bækkenbunden og hos manden også gennem blærehalskirtlen (prostata)
• Under vandladningen trækker blærevæggens muskellag sig sammen samtidigt med, at lukkemusklen afslappes. Vandladningen koordineres af en vandladningsrefleks, der er under viljens kontrol

Vandladningsstop (urinretention)

• Akut vandladningsstop er en tilstand med pludseligt opstået manglende evne til at lade vandet
• Den hyppigste årsag til akut vandladningsstop er snævre forhold i urinrøret. Den hyppigste årsag til dette er forstørrelse af blærehalskirtlen, som følge af alderen. Forstørrelsen trykker på urinrøret, som bliver stadigt snævrere. Når urinrøret er under pres, skal der kun lidt til, for at urinrøret helt lukker til. Det kan f.eks. være som følge af en hævelse i urinrørets slimhinde i forbindelse med en infektion eller indtagelse af selv små mængder alkohol
• Nedsat styrke af blæremusklen kan også være en medvirkende årsag
• Hvis blæren i forvejen er dårlig til at tømme sig eller er blevet særligt overfyldt, kan blæremusklen miste evnen til at trække sig sammen 
• Under visse betingelser åbner lukkemusklen sig ikke, og man kan ikke tømme blæren. Enkelte former for medicin kan have dette som en bivirkning
• Vandladningsstop kan også opstå som følge af en sygdom i hjernen/nervesystemet eller på grund af kraftige smerter i bækkenet

Hvor hyppigt er akut vandladningsstop?

• Tilstanden er hyppigst hos ældre mænd som følge af en kronisk afløbshindring
• En mand i 70-årsalderen har 10 % risiko og en mand i 80-årsalderen har 30 % risiko for at få en episode med akut stop i vandladningen
• Tilstanden er sjælden hos børn og kvinder - risikoen for en mand er 15 gange større end for en kvinde

Vurdering af akut vandladningsstop

• Fem hovedårsager skal vurderes:
  • Er der fysisk afklemning af urinrøret?
  • Er blæremusklen svækket?
  • Er der en skade i nervesystemet?
  • Kan problemet være forårsaget af medicin?
  • Kan der være en psykisk forklaring?
• Svækkede eller demente personer reagerer ofte kun med uro ved stop i vandladningen
• Efter første tilfælde af akut vandladningsstop er man ubehandlet i betydelig øget risiko for, at tilfældet gentager sig

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

• Forstørret prostata (blærehalskirtel/prostata) (benign prostatahyperplasi)
  • Er den hyppigste årsag til akut vandladningsstop
  • Den aldersbetingede forstørrelse skyldes en godartet tilvækst af blærehalskirtlen 
  • Med alderen bliver urinrøret derfor stadig snævrere, hvor det passerer gennem blærehalskirtlen. Det ledsages typisk af problemer med vandladningen med bl.a. startbesvær, aftagende strålekraft, små hyppige påtrængende vandladninger inklusiv flere vandladninger om natten
• Blødning i urinvejene
  • Blodklumper kan blokere urinrøret. Dette kan opstå efter kirurgiske indgreb på blærehalskirtel eller blæren 
• Hjerneblødning/blodprop i hjernen   
  • En hjerneblødning eller blodprop i hjernen kan lede til stop i vandladningen, primært på grund af manglende nervesignaler til blæremusklen
• Medikamenter eller alkohol
  • Alkohol og visse former for medicin mod gigt, depression, Parkinsons sygdom og psykiske lidelser samt morfin kan udløse stop i vandladningen pga. påvirkning af vandladningsreflekserne
• Efter operation
  • Smerte, brug af instrumenter i urinvejene, overfyldning af blæren og morfinpræparater kan lede til stop i vandladningen
• Stop af permanent kateter
  • Indlagte katetre vil kunne stoppe til eller på anden vis bliver blokeret
• Psykisk udløst vandladningsstop
  • Ses hyppigst hos yngre kvinder efter en akut psykisk hændelse eller ved alvorlig depression

Sjældne årsager

• Akut betændelse i prostata
  • En akut betændelse i blærehalskirtlen (prostata) kan få kirtlen til at hæve og derved klemme urinrøret af 
  • Betændelsen i prostata giver stærke smerter i mellemkødet mellem pungen og endetarmen
• Akut betændelse i urinrøret
  • Urinrøret kan hæve op og aflukkes ved svær infektion i urinvejene eller seksuelt overført sygdom
• Prostatakræft
  • Sygdommen giver først egentlige symptomer sent i forløbet
  • Vandladningssymptomerne er i kræftsygdommens sene stadier svære at skelne fra en godartet forstørrelse af prostatakirtlen
• Blæresten
  • Ved kronisk dårlig tømning af blæren kan der fra urinen dannes sten i blæren, som kan aflukke overgangen til urinrøret i bunden af blæren og dermed lukke af for vandladningen
  • Blæresten kan være helt uden symptomer, men de kan også medføre smerter over blæren, ubehag ved vandladning, blod i urinen og tilbagevendende tilfælde af blærebetændelse
• Forsnævring af urinrøret (uretrastriktur)
  • Skade på urinrøret kan forårsage sår og efterfølgende ueftergivelig skrumpende ardannelse og dermed forsnævring
  • Strålekraften vil påvirkes med øget risiko for akut stop i vandladningen
• Forsnævring af blærehals efter operation
  • Ardannelse efter operation på prostata/urinblæren kan forårsage forsnævring af urinrøret med efterfølgende øget risiko for akut stop i vandladningen
•  Snæver og betændt forhud
  • Hos små drenge kan forhuden være meget stram, og ved betændelse heri kan der opstå akutte problemer med at lade vandet
• Sygdom i hjerne og nervesystem
  • Iskias kan ved skader på de nederste nerverødder i ryggen forårsage lammelse af urinblæren med ledsagende stop i vandladningen
  • Traume med skade på rygmarven kan lamme urinblæren 
  • Kræftspredning til ryggen kan skade rygmarven med lammelse af urinblæren
  • Dissemineret sklerose påvirker blæretømningen hos 80 %, mens stop i vandladningen forekommer hos ca. 20 %
• Diabetes
  • Op til 45 % af personer med diabetes og 75-100 % med diabetisk neuropati (nervepåvirkning) vil have vanskeligheder med at tømme blæren og risiko for stop i vandladningen

Hos kvinder

• Vandladningsstop forekommer langt sjældnere hos kvinder end hos mænd (1:15)
• Herpes infektion 
  • Både smerter ved infektionen og den direkte nervepåvirkning kan spille en rolle
• Graviditet
  • Knapt midtvejs i graviditeten får nogle kvinder stop i vandladningen. Det skyldes, at den bagoverbøjede gravide livmoder kan kile sig fast i bækkenet og ikke stiger op i bughulen
  • Efter fødslen kan op til hver tiende atter få problemet. Risikoen er størst hos førstegangsfødende og ved fødsel med tang, langvarig fødsel samt kejsersnit
• Nedsunken livmoder
  • Nedsunken livmoder kan i sjældne tilfælde medføre akutte problemer med vandladningen
• Betændelse omkring skeden      
  • Smertefuld betændelse omkring skeden kan undtagelsesvis føre til hævelse omkring urinrørets åbning og dermed vandladningsbesvær 

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne oplyses om

• Aktuelle smerter eller andet ubehag
• Vandladningsgener i perioden optil vandladningsstoppet
• Evt. lave rygsmerter
• Indtag af alkohol op til tilfældet
• Tidligere skade eller operation i urinrøret
• Fast medicin
• Anden kronisk sygdom

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil vurdere den almene tilstand og undersøge for tegn til sygdom i nervesystemet
• Lægen vil føle på maven for at vurdere, om blæren er forstørret og spændt
• Lægen vil hos mænd i nogle tilfælde med en finger føle efter i endetarmen for at vurdere blærehalskirtlen

Andre undersøgelser

• Urinundersøgelse 
  • Tegn til infektion
• Blodprøver
  • Nyrefunktion (væsketal) 
  • Infektion (infektionstal)
• Påvirket nyrefunktion vil kræve aflastning med blærekateter og evt. indlæggelse til observation

Henvisning til specialist eller sygehus

• Det akutte urinstop kan ofte løses ved, at en læge eller andet sundhedspersonale tømmer blæren med et kateter gennem urinrør eller gennem nederste del af maven. Som regel tages kateteret ud igen, men nogle gange bliver det liggende, indtil situationen er afklaret. Dette kan være alt fra et par dage til flere måneder 
• Det kan være nødvendigt i rolig fase at foretage en skrælleoperation (TUR-P) på blærehalskirtlen (prostata)