Cøliaki er en sygdom, hvor en del af det yderste lag fimrehår i tyndtarmen ødelægges på grund af betændelse - der opstår en såkaldt villusatrofi (se tegning af villusatrofi). Betændelsen skyldes en abnorm reaktion på stoffet gluten, som findes i mange melsorter.
Cøliaki kan opstå i barndommen, men sygdommen kan også opstå som voksen. Sygdommen varierer i hyppighed globalt. Den er især almindelig i den hvide (kaukasiske) befolkning, blandt arabere, indere og pakistanere, mens den er meget sjælden blandt asiatere og afrikanere.
De typiske symptomer er:
Hos børn, som har cøliaki, kan det vise sig ved reduceret vækst og dårlig form eller trivsel. Tilstanden kan også give svage og diskrete symptomer.
Hvis du uforklaret begynder at tabe i vægt, og samtidig får løs og omfangsrig afføring over længere tid, bør du kontakte din læge.
Der er forskellige symptomer, som kan give lægen mistanke om cøliaki.
Mistanken kan styrkes gennem svar på bestemte blodprøver. Test for gluten-antistof i blodet kan give udslag og vil være til stor hjælp for at stille diagnosen.
For at få stillet en sikker diagnose vil man næsten altid få foretaget mindst én gastroskopi (kikkertundersøgelse), hvor der kan tages vævsprøver fra slimhinden i tyndtarmen. Ved at undersøge vævsprøverne nærmere under et mikroskop, kan man få stillet en sikker diagnose.
Både voksne og børn kan have forskellige hudforandringer, som er typiske for sygdommen.
Det kan være nødvendigt at foretage en ny gastroskopi med vævsprøve, efter at den glutenfri behandling er påbegyndt, hvis blodprøverne ikke normaliseres.
Gluten er et stof, som findes i flere melsorter. Hos personer med cøliaki opfatter kroppen gluten-stofferne som "fremmede" og starter en reaktion med betændelse for at "afstøde" glutenpartiklerne. Dermed går kroppens eget immunforsvar til angreb på tyndtarmen og ødelægger tarmvilli (autoimmunitet).
Tarmvilli er vigtige for at optage næring fra tarmen. Når optagelsen af næring forstyrres, får man diarré og taber sig i vægt.
Ja - der er en arvelig komponent ved denne sygdom.
Formålet med behandlingen er, at slimhinden i tarmen bliver normal, således at generne forsvinder. En kostvejleder (diætist) vil kunne give dig grundig information.
Den vigtigste behandling ved cøliaki er en livslang glutenfri kost. Dette medfører, at man skal undgå melprodukter fra hvede, rug og byg. Nogle personer tåler heller ikke havre. Man kan i stedet spise majs, ris, boghvede og hirse. Der findes færdiglavet glutenfri mad i handlen.
De første tre måneder af behandlingen skal nogle også holde sig til en kost uden laktose (mælkeprodukter). Det er ofte nødvendigt at tage tilskud af jern i starten. I den første tid bør man endvidere tage vitaminer, især vitamin A og vitamin D.
Hvis man ikke behandler cøliaki, øges risikoen for at udvikle kræft (især lymfekræft). Men ved hjælp af en striks glutenfri diæt reduceres faren for kræft til det samme niveau, som gælder for den del af befolkningen, der ikke har cøliaki.
Cøliaki er en sygdom, som kræver opfølgning over tid. Hvis man får en rigtig og livslang behandling, normaliseres tilstanden hos næsten alle. Omvendt kan en dårlig kontrol af sygdommen betyde, at der udvikles kræft. Det er derfor afgørende at få bekræftet, at sygdommen ikke er aktiv.
Efter den første fase, hvor man bliver udredt og begynder på diæt, bør man møde til regelmæssige kontrolbesøg, hvor man kontrollerer effekten af diæten, i form af normalisering af blodprøver og bedring af symptomer.
Diætisten vil sammen med dig gennemgå din diæt for at afklare, om der er behov for at justere din kost.
I løbet af det første år efter diagnosen er stillet, bør man få lavet en knogleskanning (DXA). Det skal man for at sikre, at man ikke udvikler knogleskørhed eller forstadier hertil.
Man følges normalt af en speciallæge i mavetarmsygdomme eller af sin egen læge. Børn med cøliaki skal følges regelmæssigt hos en børnelæge. Dansk Cøliaki Forening anbefaler, at alle personer med cøliaki bliver fulgt regelmæssigt hos en læge.
Når sygdommen er under kontrol, bør man gå til kontrol årligt. Udover at blive undersøgt af lægen, får man også taget blodprøver, som bl.a. kan afklare, om der er mangeltilstande.
Hvis man har vedvarende gener fra maven, bør man få foretaget en ny gastroskopi, da der i sjældne tilfælde er cøliaki, der ikke bedres på den glutenfri diæt og kræver supplerende undersøgelser og medicinsk behandling.
Som anført bør man afholde sig helt fra hvede-, rug- og bygmel, såfremt man har fået stillet diagnosen.
Intolerancen overfor gluten er livslang. Man vil således have diagnosen cøliaki resten af livet. Glutenfri kost fjerner næsten altid generne. Ved fortsat diæt vil man både være og føle sig rask.
Hvis man begynder på den glutenfri kost i en høj alder, kan virkningen indtræde langsommere og være mindre effektiv.
Hvis cøliaki ikke behandles eller behandles utilfredsstillende, medfører det øget risiko for kræft i bughulen, særligt i form af lymfomer (lymfekræft).
Dermatitis herpetiformis er en meget kløende hudsygdom, som rammer 10-15 % af de, der har cøliaki. Modsat har 80-90 % af personerne med dermatitis herpetiformis svind af tarmvilli, når tarmslimhinden bliver undersøgt under et mikroskop. Disse forandringer er de samme som ses ved cøliaki.
Dermatitis herpetiformis behandles også med en kost uden gluten.
Ja - som nævnt ovenfor, såfremt man ikke følger diæten.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
