Hæmorider er udposninger på blodårer i endetarmen og er den hyppigste lidelse sammenlignet med andre sygdomme i området
Hæmorider er en godartet sygdom, men kan være en kronisk tilstand med tilbagefald
Mange med hæmorider har dog ingen symptomer, og hæmoriden er blot et tilfældigt fund
Symptomer kan været blødning, kløe og smerter ved endetarmen. Man vil ofte kunne mærke hæmoriderne som små "poser"
Nogle kvinder kan få hæmorider under deres graviditet. Hos disse kvinder vil man næsten aldrig tilbyde operation, da symptomerne ofte forsvinder måneder efter graviditetens ophør
Forstoppelse og hård afføring kan medvirke til, at man får hæmorider
Man kan forebygge hæmorider ved hjælp af gode toilet- og kostvaner. Man kan eventuelt forsøge sig med lokal smøring med særlig medicin
Små hæmorider kan smertefrit få påsat en elastik uden bedøvelse. Større hæmorider vil man behandle med operation i fuld bedøvelse
Hvad er hæmorider?
Hæmorider er udposninger på blodårer, det vil sige en slags åreknuder, i endetarmen. Hæmorider er en meget hyppig tilstand, men mange har ikke symptomer på hæmorider.
Hæmorider inddeles i 4 grader afhængigt af deres størrelse.
Grad 1 hæmorider er de mindste, mens grad 4 er de største og mest generende. Omkring de forskellige grader gælder:
Grad 1 bløder kun, buler ikke ud og ses ikke, når man undersøger området omkring endetarmen. De kan dog påvises ved en kikkertundersøgelse af endetarmen (endoskopi)
Grad 2 buler ud, når man presser, men glider tilbage af sig selv
Grad 3 buler ud konstant og må skubbes ind på plads
Grad 4 buler ud og kan ikke skubbes på plads (sjælden tilstand)
Se animation om hæmorider
Hvad er symptomerne på hæmorider?
Symptomerne ved hæmorider kommer og går. De typiske symptomer er:
Blødning
Ubehag
Kløe og irritation
Problemer med hygiejnen
Dryppende eller sprøjtende blødning ned i toiletkummen
Evt. smerter (ikke dominerende symptom) - kommer især ved grad 3 og 4 hæmorider
Udposningerne kan bestå af følbare "buler" i endetarmen. Bulerne kan forsvinde ind, eller de lader sig proppe ind efter afføring. Andre gange drejer det sig om indvendige hæmorider, som man ikke kan mærke. Jo mere udtalte hæmoriderne er, jo mere vil udposningerne være generende
I sjældne tilfælde kan en hæmoride pludseligt give sig til kende ved svære smerter ved endetarmens åbning. Det er tegn på, at hæmoriden er fyldt med størknet blod. Behandlingen vil på et hospital ofte være et lille snit i huden til udtømning af det størknede blod. Dette kan eventuelt foretages i lokalbedøvelse. Herefter skal der ikke ske yderligere. Hos den praktiserende læge vil behandlingen være smertebehandling og ikke et snit i huden. Prognosen er god
Opdages en hæmoride som et tilfældigt fund uden symptomer, skal der ikke ske yderligere behandling. En hæmoride som er gået i sig selv eller behandlet konservativt (se nedenfor) kan give anledning til tags/marisker (hudflapper). Det kan vanskeliggøre renholdelse - og hos nogle give kosmetiske gener.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis det bløder fra endetarmen, skal du altid søge læge for at blive undersøgt for årsagen til blødningen. Hvis du får tiltagende gener, bør du også undersøges, så sygdommen ikke bliver værre og dermed mere besværlig at behandle.
Hvordan stilles diagnosen?
For at lægen kan stille diagnosen, kan det ud over en almindelig undersøgelse være nødvendigt at foretage en såkaldt sigmoideoskopi. Dette er en undersøgelse, hvor lægen ser ind i endetarmen med et skop (rør/kikkert). Lægen kan på denne måde få bedre oversigt over hæmoriderne og kan udelukke kræft i endetarmen eller nedre del af tyktarmen.
I mange tilfælde starter lægen med en lille (10 cm) kikkertundersøgelse (en anoskopi), hvor kun den allernederste del af endetarmen og analkanalen undersøges, da hæmoriderne altid vil sidde her.
Det er vigtigt, at lægen altid undersøger endetarmen både ved at kigge ind med kikkert og mærke med en finger op i endetarmen.
Hvorfor får man hæmorider?
Årsagen til denne tilstand er oftest ukendt. Øget tryk i blodårerne (venerne), som fragter blod tilbage til hjertet, kan imidlertid give hæmorider. Det er for eksempel årsagen til, at gravide meget ofte er generet af hæmorider.
Enkelte faktorer kan gøre dig mere udsat for at få hæmorider:
Svær forstoppelse/hård afføring kan øge risikoen
Graviditet samt langvarigt stående og tungt kropsarbejde giver øget risiko
Yderst sjældent kan hæmorider undtagelsesvist opstå som følge af skrumpelever, svulster i maven, forstørret prostata og svulster i endetarmen
Er hæmorider arveligt?
Hæmorider er ikke en arvelig sygdom.
Hvordan behandler man hæmorider?
Hvad kan man selv gøre?
Drik rigeligt med væske, spis kost som er rig på fiber. Der er ret gode beviser for, at fiberrig kost mindsker blødningssymptomer med mindre tendens til slimhindefremfald
Husk gode afføringsvaner, så du undgår forstoppelse
Undgå langvarig pressen for at få afføring ud, når du er på toilettet. Sid ikke på toilettet og læs aviser eller på din smartphone
Hvornår skal jeg søge læge?
Du skal altid søge læge, hvis du får blødning eller vedvarende smerter fra endetarmen. Selv om du tidligere har haft hæmorider og får fornyede symptomer, bør du søge læge. Blødning og smerter kan skyldes andre sygdomme, hvor det især er vigtigt ikke at overse kræft.
Lokalbehandling
Det er muligt at lokalbehandle med en salve, som får blodårerne til at trække sig sammen. Salven dæmper også betændelse, lindrer ubehaget og mindsker kløen. Denne salve smøres på 2-3 gange dagligt i 1-2 uger. Det er vigtigt, at salven føres et lille stykke (2 cm) op i endetarmen (med handske), da den skal virke der.
Stikpiller er ofte mindre effektive, fordi de hurtigt forsvinder ind i endetarmen og forbi det område, hvor de skal virke.
Kirurgiske metoder
Nogle gange kan en ydre hæmoride vise sig i form af en smertefuld blodfyldt bule ved åbningen af endetarmen. Behandlingen kan da være, at der laves et snit i bulen i lokalbedøvelse, således at blodet kan tømmes ud.
Elastikmetoden
En almindelig metode til at fjerne mellemstore hæmorider er at placere en lille gummielastik omkring "halsen" på hæmoriden. Det vil stoppe blodforsyningen til hæmoriden, så den visner og falder af. Ved grad 2 hæmorider er dette den mest effektive og mindst generende kirurgiske metode.
Indgrebet udføres ambulant og uden bedøvelse. Op til tre hæmorider kan behandles per gang. Indgrebet kan gentages med nogle få ugers mellemrum. Behandlingen er vellykket hos 80 %.
Åben operation
Større og generende hæmorider fjernes ved en operation. Der findes flere operationsmetoder.
Kirurgisk fjernelse medfører en del ubehag og svære smerter den første tid efter indgrebet. Der er desuden risiko for, at hæmoriderne kommer igen efter operationen. Dette gør, at lægerne kun anbefaler operation til dem, som er meget generet af deres hæmorider. Kun ca. 10 % af dem, som henvises til kirurgisk behandling, opereres i dag på denne måde.
Nyere metoder
Der udvikles stadig mere skånsomme metoder, som især er velegnede til mindre og moderat store hæmorider.
En anden behandling er THD (Transanal Hæmoride Dearterialisation), som er en skånsom operation, hvor pulsårerne til hæmoriderne lukkes, efter de er fundet ved hjælp af en tynd ultralydssonde.
Endelig kan man foretage en såkaldt stapling af hæmoriderne med et klipse-apparat, hvor en del af slimhinden inde i endetarmen fjernes. Derved nedsættes hæmoridernes blodforsyning, så de skrumper. Den sidstnævnte metode foretages næsten altid i fuld bedøvelse.
Valg af behandlingsmetode
Grad 1: Behandles med afføringsmiddel og uparfumeret salve. Milde salver med binyrebarkhormon kan benyttes i kortere perioder. Ved smerter kan man anvende lokalbedøvende salve
Grad 2-3: Disse kan behandles med gummielastikmetoden, men åben operation med kirurgisk fjernelse af hæmoriderne anbefales næsten altid til grad 3. De nyere operationsmetoder kan også anvendes i disse tilfælde
Hæmorider, hvor der er dannet en blodprop, giver stærke smerter. Behandles enten med operation i lokalbedøvelse eller i narkose afhængigt af, hvor store hæmoriderne er, samt hvor de er placeret
Hvornår behandler man hæmorider?
Man behandler altid hæmorider, der giver generende blødning samt smerter og svie. Ved problemer med hygiejnen vil man også forslå at behandle hæmoriderne. Man vil altid starte med så skånsom behandling som muligt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tilstanden er kronisk og stadig tilbagevendende. Selvom du får det bedre og har mindre besvær i lange perioder, kan hæmoriderne hurtigt dukke op igen efter en episode med øget tryk og pres mod endetarmsåbningen.
Nogle vil med tiden opleve, at slimhinden i endetarmen/endetarmsåbningen "krænger" sig ud, f.eks. i forbindelse med toiletbesøg. Man har da fået et såkaldt endetarmsfremfald (anal- eller rektalprolaps). Hos enkelte bliver dette så generende, at lægen vil anbefale operation.
Er hæmorider farligt?
Hæmorider er ikke en farlig sygdom.
Hvor hyppig er hæmorider?
Hæmorider er meget almindelige. Man regner med, at omkring en tredjedel af befolkningen har hæmorider.
Kan jeg få hæmorider mere end én gang?
Som anført ovenfor er hæmorider meget ofte en kronisk sygdom, som kommer igen flere gange igennem livet.
