Galdegangskræft er en sjælden form for kræft, der opstår i galdevejene
Årsagen er oftest ukendt, men enkelte patienter har i forvejen en sjælden sygdom med kronisk betændelse i galdevejene
Ofte vil der ikke være nogle symptomer som afslører kræften indtil langt henne i sygdommens forløb
Sene symptomer vil oftest være gulsot (og hudkløe), hvis galdegangene lukkes af. Det kan mange gange være det eneste symptom
Der kan også være træthed, vægttab og smerter i maven
Hos ca. 2/3 af patienterne kan man kun tilbyde livsforlængende og lindrende behandling
Hos ca. 1/3 af patienter vil en operation evt. kunne tilbydes. Galdegangskræft er dog under alle omstændigheder en meget alvorlig sygdom, som kun meget få overlever mere end 5 år
Hvad er galdegangskræft?
Lever og galdeblære
Galdegangskræft - eller kolangiokarcinom på fagsprog - er en svulst, som opstår i slimhinden i galdegangene (de rør som transporterer galden mellem lever, galdeblære og tarm). Galdegangskræft skal ikke forveksles med galdeblærekræft.
Den opstår enten inde i leveren (intrahepatisk kolangiokarcinom) eller oftere udenfor (ekstrahepatisk kolangiokarcinom).
Sygdommen er ofte dødelig på det tidspunkt, hvor man opsøger en læge. Dels fordi diagnosen stilles sent, da der ikke har været nogle symptomer, og dels fordi der ikke findes gode behandlinger.
Hvilke symptomer giver galdegangskræft?
Symptomerne afhænger af, hvor i galdegangene svulsten befinder sig.
Jo tættere svulsten befinder sig på hovedgaldegangen, jo oftere vil sygdommen give symptomer som:
Befinder svulsten sig inde i leveren, vil den medføre symptomer som:
Træthed
Vægttab
Smerter i maven
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Hvis du får gulsot, uanset om der er andre symptomer eller ej, skal du altid søge læge og blive undersøgt for, hvad årsagen er.
Gulsot skyldes heldigvis oftest en galdesten, men kræft kan ikke udelukkes, uden at der foretages andre undersøgelser.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan være vanskelig at stille, fordi der er mange andre diagnoser, som må udelukkes, f.eks. galdesten.
Blodprøver kan give vigtig information om funktionen af både galdevejene og leveren, men kan ikke andet end bekræfte, at noget er galt.
Billeddannende undersøgelser er helt afgørende for at afsløre svulsten. Man kan foretage en lang række undersøgelser, men de vigtigste er ultralyd, CT-skanning og MR-skanning.
Også forskellige kikkertundersøgelser (ERCP) kan være relevante. Diagnosen stilles ved en vævsprøve, som foretages ved hjælp af en kikkert undersøgelse (ERCP og/eller kikkertundersøgelse med samtidig ultralyd (EUL) - vævsprøven undersøges i mikroskop).
Hvorfor får man galdegangskræft?
Cirka 90 % af tilfældene med galdegangskræft opstår i en galdegang udenfor leveren.
Man antager, at galdegangskræft i lighed med de fleste former for kræft opstår som følge af et samspil mellem miljø og arv/genetik. Patienter med galdegangskræft er dog ikke vist at være arveligt disponeret for det (se nedenfor).
Der findes nogle kendte faktorer, som øger risikoen for at udvikle galdegangskræft, men de synes kun at være ansvarlige for en mindre del af tilfældene.
Den vigtigste faktor er sygdommen primær skleroserende kolangitis. 8-40 % af dem, der har primær skleroserende kolangitis, får galdegangskræft. Udviklingen af kræft ser ikke ud til at være knyttet til varigheden af denne sygdom. En anden meget sjælden faktor kan være galdeblæresten. Små polypper i galdeblæren kan måske også øge risikoen.
I andre dele af verden kan forskellige parasitter være årsag til kræft i galdegangene.
Er galdegangskræft arveligt?
Nej, galdegangskræft er ikke arveligt.
Hvad er behandlingen?
Den eneste måde at helbrede galdegangskræft på er at fjerne svulsten fuldstændigt, således at det tilbageværende væv er fri for kræft.
Hos ca. 1/3 af patienter med galdegangskræft vil en operation evt. kunne tilbydes. Galdegangskræft er dog under alle omstændigheder en meget alvorlig sygdom, som kun meget få overlever mere end 5 år.
Desværre kan kun et mindretal få udført en sådan operation. Hos ca. 2/3 af patienterne kan man kun tilbyde livsforlængende og lindrende behandling. Det skyldes, at svulsten på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, som regel er så fremskreden, at en vellykket operation ikke lader sig gennemføre.
Et vigtigt formål med udredningen er derfor at kortlægge omfanget af sygdommen. På den måde kan kirurgerne tage stilling til, om svulsten kan opereres eller ej.
Det kan være nødvendigt at lægge dræn i de store galdegange for at lindre symptomerne på gulsot.
Kemoterapi kan forlænge overlevelsen og lindre symptomerne hos en del personer med sygdommen.
Man vil ofte kunne lægge et lille rør ind i galdegangen (stent), og på denne måde afhjælpe at galden stopper til og giver gulsot. Ved hjælp af dette rør mindskes gulsoten oftest, og de gener den forvolder vil aftage.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan ikke selv foretage dig noget for at undgå at få galdegangskræft.
Hvordan undgår jeg at forværre galdegangskræft?
Du kan desværre ikke selv gøre noget for at påvirke forløbet af sygdommen.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du får gulsot, bør du altid søge læge.
Hvis du får et utilsigtet vægttab, føler dig træt eller får mavesmerter kan det også være tegn på alvorlig sygdom. Du bør også i sådanne situationer søge læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste personer med sygdommen har fremskreden kræft på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles - og dør inden for 12 måneder.
Leversvigt og gentagne infektioner bidrager til den høje dødelighed. Langvarig overlevelse efter diagnose af sygdommen er sjælden, selv hos de patienter, hvor man forsøger at operere sygdommen væk. Det skyldes, at sygdommen er mikroskopisk spredt på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles.
Omkring 15 % overlever 5 år, og mere aggressiv kirurgi, hvor man fjerner en større del af leveren og det omkringliggende væv, har øget overlevelsen.
Hvor hyppig er galdegangskræft?
Galdegangskræft er en sjælden sygdom
I Danmark er der omkring 150 nye tilfælde om året
På verdensplan udgør denne kræfttype 3 % af alle former for kræft i fordøjelsessystemet
Galdegangskræft forekommer hyppigst hos personer over 55 år og ses sjældent før 40-årsalderen
Tilstanden er lidt hyppigere blandt mænd
Om galdevejene
Galdevejene går fra leveren til tolvfingertarmen (duodenum). Galde, som produceres i leveren og tømmes gennem galdevejene til tarmen, har en vigtig funktion i fordøjelsen af mad.
Galdevejene kan sammenlignes med en flod. De starter som små kanaler ("bække") inde i leveren og tømmer sig efterhånden over i større kanaler, indtil de samles i hovedgaldegangen (koledokus), der munder ud i tolvfingertarmen.
De små galdegange befinder sig inde i leveren (intrahepatisk), mens de større galdegange befinder sig udenfor leveren (ekstrahepatisk).
