Hepatitis C, behandling

Henrik Krarup

professor

Fakta

  • Der er i de senere år sket en stor udvikling inden for behandling af hepatitis C
  • Behandlingen er fortsat en specialistopgave, men data fra udlandet tyder på, at behandlingen kan bredes ud til andre grupper af behandlere
  • Fra november 2018 kan alle personer med kronisk hepatitis C behandles med få undtagelser
  • Personer, der skønnes ikke at kunne samarbejde om behandlingen, bør fortsat ikke behandles
  • Behandlingen varer typisk 8 - 12 uger og er stort set uden bivirkninger

Hvad er hepatitis C?

Hepatitis betyder betændelse i leveren. Forskellige virus er årsag til hepatitis, blandt andet A, B, C, D og E.

Hepatitis C virus (HCV) er en af de hyppigste årsager til kronisk leversygdom. Forekomsten af antistoffer mod hepatitis C virus (anti-HCV) varierer betydeligt og er 1,8 % i USA, 3,2 % i Norditalien og hele 25 % i Egypten. I Danmark er tallet lige under 0,4 %.

Den hyppigste smittemåde er via blod. Omkring to tredjedele af personerne med hepatitis C er smittet ved intravenøst stofmisbrug.

Man skelner mellem forskellige undertyper (genotyper) af hepatitis C virus: Genotyperne 1, 2, 3,4 ,5 og 6. Der er nogenlunde samme forekomst af genotyperne 1 og 3, som til sammen udgør mere end 90 % i Danmark.

Hvad kan du selv gøre?

For at forebygge, at du bliver smittet med hepatitis C, bør du:

  • Undgå fælles brug af sprøjter og kanyler, samt andet "værktøj"
  • Bruge kondom ved seksuel aktivitet, hvis du har skiftende partnere

Hvis du har hepatitis C, gælder følgende:

  • Der er ikke grundlag for at give anti-HCV positive personer restriktioner i levemåde. Du bør dog som nævnt undgå at dele sprøjter osv. med andre, og du må ikke være bloddonor
  • Seksualpartner bør undersøges ved påvist smitte
    • Der er ikke grundlag for at anbefale kondom i monogame forhold
    • Du bør derimod bruge kondom ved tilfældige seksualpartnere

Hvem får tilbud om behandling?

Hensigten med behandling er at stoppe betændelsesprocessen i leveren. Derved forebygger du, at der udvikles skrumpelever (cirrose) og andre komplikationer.

Forudsætning for behandling er, at der er påvist virus (HCV-RNA) i blodet, samt at der ikke er såkaldte kontraindikationer mod behandlingen. Kontraindikation betyder, at der er sygdomme eller tilstande, som gør, at du ikke kan tåle hepatitis C behandlingen. Med de moderne behandlinger er der meget få kontraindikationer.

For at få afklaret tilstanden forud for behandling tages der blodprøver. Det gør man dels for at bestemme hvilken undertype af virus (genotype), du har, dels for at få vurderet mængden af arvæv (fibrose) i leveren.

I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt med en såkaldt fibroskanning. Det er en ultralydsundersøgelse, hvor du får målt stivheden i leveren. Det er kun sjældent nødvendigt at få taget en vævsprøve af leveren (leverbiopsi).

Behandlingen er blevet tiltagende enkel, men det er vigtigt, at du er motiveret for behandling. Behandlingen udleveres gratis fra de behandlende specialafdelinger. 

Hvilken medicin anvender man?

I dag anvendes stort set kun behandling med tabletter (piller), direkte virkende antivirale midler (direct acting antivirals - forkortet DAAs). Der er for tiden markedsført 9 forskellige stoffer eller kombinationer heraf. Behandlingen er altid en kombination af to eller flere stoffer.

I dag anbefales det, at personer med hepatitis C behandles i 8-12 uger og nogle gange, men sjældent, i 24 uger.  

Hvor godt virker behandlingen?

Godt 90 % af de behandlede bliver fri for virus efter kombinationsbehandling i 12 uger.

Hvis du ikke har skrumpelever (cirrose) før start af behandling, betyder det at blive virusfri 12 uger efter endt behandling, at du bliver helt rask. Leveren vil efterhånden hele op, og kontroller ved sygehuset kan afsluttes.

Har du derimod skrumpelever (cirrose) ved starten af behandlingen, så skal du fortsætte kontrol med ultralydsundersøgelse af leveren på grund af den - om end lille - risiko for leverkræft (hepatocellulært carcinom - HCC).

Hvem får normalt ikke behandling?

Alle patienter med hepatitis C tilbydes i dag behandling.

Der er ikke erfaringer med behandling af gravide.

Hvilke bivirkninger kan behandlingen give?

Behandling med DAAs giver meget få bivirkninger. Fra de mange behandlingsstudier med DAAs ses, at mindre end 5 % får sværere bivirkninger og mindre end 2 % må ophøre med behandlingen på grund af bivirkninger.

Typiske bivirkninger er hovedpine, søvnløshed og symptomer fra mavetarm-kanalen.

Opfølgning

Opfølgning med blodprøver er vigtig for at sikre, at du er blevet virusfri efter endt behandling.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Henrik Krarup

professor, overlæge, ph.d., Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen