Leverkræft omfatter sjældne typer af kræft, der opstår direkte i leveren
Leverkræft er en meget alvorlig kræftform
Leverkræft udvikles hovedsageligt i forbindelse med en anden leversygdom, f.eks. alkoholbetinget skrumpelever, ikke-alkoholbetinget skrumpelever, fedtlever og kronisk leverbetændelse (type B og C)
Det er meget hyppigere, at kræft i leveren kommer af spredning af andre kræftformer (metastaser), end at kræften er leverkræft
Symptomerne er almen træthed, vægttab, ukarakteristiske smerter og ofte gulsot
Behandlingen er kirurgi, hvis det er muligt, men ofte er den eneste mulighed en lindrende medicinsk kræftbehandling
Hvad er leverkræft?
Tegning af lever og galdeblære
Kræft er en tilstand, hvor nogle af kroppens celler er forandret, så cellerne vokser ukontrolleret og uordnet. De vokser hurtigere end normale celler og kan fortrænge og ødelægge de normale strukturer i kroppen. Hvis man ikke er i stand til at få kræften under kontrol, kan den sprede sig til andre dele af kroppen.
Kræftsygdomme kan opstå i alle kroppens organer. Kræft, som oprindeligt har sit udspring i leveren, er en meget sjælden tilstand. Kræft af denne type er næsten altid knyttet til kronisk sygdom i leveren eller i galdevejene. De fleste tilfælde af kræft i leveren skyldes spredning fra kræft i andre organer (metastaser).
Se animation om leverkræft
Generelt om leverkræft
Leverkræft er en sjælden og meget alvorlig kræftform, der opstår direkte i leveren eller galdegangene - og kan oftest ikke helbredes med hverken kirurgi eller kemokur. Spredning fra andre kræftformer til leveren (metastaser) ses meget hyppigere. Skrumpelever udgør mere end 90 % af årsagen til leverkræft.
Behandlingen er kirurgi, hvis det er muligt, men ofte er den eneste mulighed lindrende medicinsk kræftbehandling.
Hvilke symptomer giver leverkræft?
Mange patienter har ingen symptomer før sent i sygdomsforløbet. De typiske symptomer vil da være almen svækkelse og sygdomsfølelse, f.eks. at man er træt og slap, har nattesved, kuldegysninger og let feber samt vægttab. Milde til moderate mavesmerter i øverste del af maven forekommer ofte. Andre kan have en tyngdefornemmelse fra området i den øverste del af maven. Det er almindeligt at have dårlig appetit og tabe sig i vægt.
De forskellige typer af leverkræft kan også give lidt forskellige symptomer. Gulsot ses f.eks. hyppigt ved kræft, som er udsprunget fra galdegangene. Hvis leverkræften skyldes spredning fra et andet organ, kan sygdommens forløb være domineret af træk fra hovedsvulsten. I det sene forløb af leverkræft vil der kunne mærkes en udfyldning i den øverste del af maven.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis lægen mistænker leverkræft, vil du blive sendt videre til undersøgelser på et sygehus. Her får du taget en række blodprøver. Der vil også blive foretaget undersøgelser af din lever med både ultralyd og andre metoder, de hyppigste er såkaldt MR-skanning eller CT-skanning. Der vil tages blodprøver med levertal og en særlig blodprøve, som ofte kan være forhøjet (Alpha-føtoprotein).
Hvis lægerne efter disse undersøgelser fortsat mistænker kræft, vil man hos udvalgte patienter (hvis ikke de øvrige undersøgelser giver sikkert svar om diagnosen) stikke en nål gennem huden og ind i leveren for at tage celleprøver direkte fra leveren.
ERCP
I enkelte tilfælde vil det også være naturligt at foretage en såkaldt ERCP. Dette er en undersøgelse, hvor man fører en bøjelig fingertyk slange via munden ned i tolvfingertarmen og fører et tyndt rør op i galdegangen. Der sprøjtes farvestof ind i galdegangene, således at man kan se det på røntgen. På denne måde kan man præcist finde ud af, hvor kræften sidder.
Undersøgelsen foretages oftest ved mistanke om kræft i galdegangene. Hvis kræften har lukket af for galdegangene fra leveren og ud i tarmen, kan man ved hjælp af dette udstyr også indsætte små rør, så der igen kommer afløb fra leveren til tarmen.
Hvorfor får man leverkræft?
Vi ved sjældent, hvad der forårsager leverkræft. Der er dog viden om, at leverkræft kan udvikles i forbindelse med anden leversygdom, f.eks. alkoholbetinget skrumpelever, ikke-alkoholbetinget skrumpelever, fedtlever og kronisk leverbetændelse (type B og C). Risikoen for at udvikle leverkræft efter disse sygdomme (især alkoholisk skrumpelever) skønnes dog kun at være 2 %.
Man inddeler leverkræften i forskellige former. Den form for leverkræft, som har sit udspring fra levercellerne, kalder man hepatocellulært karcinom. Denne kræftform ser man næsten kun hos mennesker med skrumpelever. Skrumpelever er igen oftest knyttet til enten virus-sygdommene hepatitis B eller -C eller til et stort forbrug af alkohol i længere tid. En anden tilstand, som kan give skrumpelever og dermed leverkræft, er hæmokromatose. Man skelner ofte mellem svulst under og over 1 cm.
En anden form for leverkræft er kolangiokarcinom. Dette er egentlig kræft i udførselsgangene for galden. Sygdomme som kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (ulcerøs kolitis og Crohns sygdom), primær skleroserende kolangitis og andre sjældne leversygdomme medfører en større risiko for at få denne type kræft. Har man fået fjernet galdeblæren, er risikoen for at få kolangiokarcinom mindre.
Langt den hyppigste årsag til kræft i leveren er det, vi kalder levermetastaser. Dette er, når kræft i andre organer i kroppen har spredt sig med blodet og fæstet sig i leveren. De kræfttyper, som oftest spreder sig til lever, er tyktarmskræft, kræft i mavesækken, brystkræft og lungekræft.
Er leverkræft arvelig?
Leverkræft er ikke en arvelig sygdom.
Hvordan behandles leverkræft?
Hvilken behandling, der kan gives, er afhængig af, hvor fremskreden kræften er, og hvilken type leverkræft der er tale om. Behandling af kræft sker på specialafdelinger på sygehus. På sygehuset vil du kunne få en meget mere uddybende information om lige netop din type kræft, og hvordan den behandles.
Kemoterapi har ingen virkning ved leverkræft af typen hepatocellulært carcinom, men kan være livsforlængende ved kræft, som er opstået i galdegangene.
En anden behandling, som benyttes ved leverkræft, er indsprøjtning af alkohol (etanol) i svulsten. Dette er ikke en behandling som helbreder kræften, men som kan bremse udviklingen betragteligt.
Behandling med radiobølger direkte ind i svulsten benyttes i dag hos en del patienter, især ved levermetastaser. Med denne behandling kan kræftknuden "ætses" til mindre størrelse, men svulsten kan sjældent forsvinde helt.
Hvis svulsten ikke har spredt sig udenfor leveren, kan man behandle med såkaldt kemoembolisering. Ved denne behandling sprøjtes kemoterapien direkte ind i leveren gennem de blodkar, der forsyner kræftcellerne med blod.
Leveren er et meget blodrigt organ, og dette gør operation vanskelig. Der vil også ofte være mange små svulster til stede, når kræften opdages. Små svulster kan være umulige at opdage med de undersøgelser, vi har i dag. Dette medfører, at selvom man opererer en svulst væk, så vil der meget ofte dukke flere op andre steder i leveren. Enkelte tilfælde af leverkræft, især dem som opdages tidligt, kan alligevel behandles og måske helbredes ved kirurgi, hvor man fjerner den syge del. Ofte vil der skulle fjernes en større del af leveren.
Hvis det drejer sig om levermetastaser fra f.eks. tyk- eller endetarmen, bliver en del af patienterne opereret, hvis der ikke er mange metastaser. En del patienter har god effekt af sådan en operation.
Levertransplantation udføres meget sjældent ved leverkræft. Dette skyldes, at undersøgelser har vist, at transplantation ikke har kunnet forbedre udsigten til overlevelse. Undtagelsen her er tilfælde af kræfttypen hepatocellulært karcinom, hvor der kun er én svulst, og denne er lille. Blandt alle dem som får ny lever på grund af kræft i leveren, vil 2 ud af 3 også få kræft i den nye lever.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan ikke selv gøre noget, hvis man får kræft i leveren. Da leverkræft kan have sammenhæng med alkoholisk skrumpelever, vil passende lavt indtag af alkohol indirekte kunne mindske risikoen for at få skrumpelever og dermed evt. leverkræft
Hvordan undgår jeg at få eller forværre leverkræft?
Hvis man har en kronisk leversygdom, som skrumpelever, er det vigtigt, at man slet ikke drikker alkohol. Lider man af en af de øvrige sygdomme, hvor der kan udvikles leverkræft, er det vigtigt, at man bliver kontrolleret regelmæssigt for sin sygdom. Herudover kan man ikke forebygge, at man får leverkræft.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Som ved al kræft er de vigtigste faktorer for helbredelse, at diagnosen stilles tidligt, og at du kommer hurtigt i behandling. Er kræften så udbredt, at helbredelse er umulig, vil der være store forskelle fra person til person, når det gælder overlevelse. Både typen af leverkræft og ens egen generelle sundhed er vigtig.
Det er desværre således, at halvdelen af dem med leverkræft ikke overlever 1 år fra det tidspunkt sygdommen opdages. Kirurgi og behandling med medicin kan forlænge overlevelsen noget. I nogle få tilfælde kan kirurgi helbrede lidelsen. Der findes behandling, både medicinsk og kirurgisk, som kan lindre generne og gøre forløbet lettere.
Hvor hyppig er leverkræft?
Leverkræft er en sjælden type kræft, hvor der opstår omkring 350 nye tilfælde om året. De fleste patienter er mænd over 60 år. Leverkræft som følge af spredning fra andre kræfttyper (levermetastaser) er derimod relativt hyppig.
