Kræft i mavesækken er ofte uden symptomer i de tidlige stadier. De hyppigste symptomer kommer snigende og relativt sent i forløbet og kan være:
Ved nedsat appetit og vægttab skal du altid søge læge.
Hvis du får tiltagende tendens til opkastninger eller blodige opkastninger, almen sygdomsfornemmelse og unormal træthed, besvær med at synke og smerter, når du synker, skal du også altid søge læge.
Kun i meget sjældne tilfælde kan lægen ved en undersøgelse føle svulsten direkte på patientens mave.
Den vigtigste undersøgelse foregår med en bøjelig kikkert (gastroskopi) gennem spiserør, mavesæk og ud i tyndtarmen, hvor lægen tager prøver fra svulsten.
CT-skanning og ultralyd foretages også for at undersøge, om sygdommen har bredt sig.
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse, hvor der føres en tynd slange ned i mavesækken. I enden af slangen er der en lille kikkert, som gør det muligt for lægen at se direkte ind på mavesækkens slimhinde. Lægen kan tage små vævsprøver (biopsier) gennem slangen. Vævsprøverne bliver undersøgt nærmere i mikroskop for at finde ud af, om der er kræft. Undersøgelsen er ikke behagelig, men vil oftest ikke gøre ondt og varer sjældent mere end 15-20 min.
CT-skanning er en røntgenundersøgelse, hvor en computer danner et billede af kroppens indre. En CT-skanning bruges til at vurdere en eventuel udbredelse af sygdommen uden for selve mavesækken, f.eks. for at påvise spredning til andre organer.
Undersøgelsen er smertefri for patienten.
Ultralyd er en undersøgelse af kroppens indre og fungerer ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. På en skærm kan lægen se, om der er noget unormalt - på samme måde som ved en CT-skanning. Undersøgelsen er smertefri for patienten.
Ultralydsundersøgelsen vil nogle gange foretages med et gastroskop, hvor ultralydsapparatet sidder på enden af gastroskopet (EUL). Ved EUL vil ultralydsundersøgelsen være mere præcis.
Alle årsagerne til kræft i mavesækken er ikke kendt, men nogle faktorer mener man øger risikoen, som f.eks.:
Det er dog ikke godt bevist, at man ved f.eks. at spise forkert eller at ryge direkte vil udvikle kræft i mavesækken.
Der er visse sjældne typer af mavesækskræft, hvor der muligvis er mindre risiko for, at kræften kan være arvelig.
Se animation om kræft i mavesækken
De fleste mennesker med kræft i mavesækken bliver opereret for sygdommen. Der findes flere forskellige former for operation, når det gælder kræft i mavesækken.
Valget af operationsform er afhængig af, hvor i mavesækken kræften er opstået. Nogle gange er det tilstrækkeligt at fjerne en del af mavesækken. Der er nu flere kirurgiske afdelinger, hvor operationen foretages med kikkertkirurgisk teknik (laparoskopi).
I de fleste tilfælde må hele mavesækken dog fjernes. I de tilfælde bliver spiserøret direkte forbundet med tyndtarmen. Efter operation, hvor hele eller dele af mavesækken er fjernet, må du indstille dig på at ændre dine spisevaner til mindre og hyppigere måltider.
Hvis kirurgisk behandling ikke er mulig, kan der i nogle tilfælde bruges forskellige typer cellegift for at stoppe udviklingen af sygdommen for en kortere eller længere periode. Dette er ikke en behandling, som kurerer sygdommen på længere sigt.
I nogle tilfælde behandler man med kemokur (cellegift) inden en operation. Derved gør man svulsten mindre og øge sandsynligheden for, at man kan kurere sygdommen.
Strålebehandling bruges ikke rutinemæssigt til at behandle kræft i mavesækken, da denne kræftform ikke er særligt påvirkelig af stråler. Nogle gange kan strålebehandling dog lindre smerter eller blødning fra svulsten.
De fleste taber sig efter operationen, men kan senere få vægten tilbage.
Hvis du får fjernet hele mavesækken, kan der de første måneder efter operation forekomme "dumping syndrom".
Symptomerne kommer ofte 10-15 minutter efter, at du har spist og varer sjældent mere end 1 time. Det er f.eks.:
Får du dumping, er det vigtigt at spise små hyppige måltider og at drikke rigeligt mellem måltiderne. Du skal spise proteinrig mad og undgå sukker. Efter operation vil man få hjælp af en diætist (før udskrivelsen). Efter du har spist, er det klogt at hvile.
Når hele mavesækken er fjernet, vil nogle patienter opleve, at de ikke længere kan tåle en del af de fødevarer, de kunne tåle før.
Når du er opereret for mavesækskræft, er det vigtigt, at du spiser hyppige små måltider og har en regelmæssig livsstil.
Du skal undgå de fødevarer, der giver ubehag og dumping.
Rygning og overdreven forbrug af alkohol øger risikoen for at få kræft i mavesækken. Det samme gælder overdreven indtag meget stærk og røget mad.
Hvis du får blodige opkastninger, bør du altid søge læge. Det gælder også, hvis du føler dig træt og har et utilsigtet vægttab.
Som ved de fleste former for kræft har udbredelsen ved det tidspunkt diagnosen stilles afgørende betydning for livsudsigterne.
Hvis kræften i mavesækken kan fjernes fuldstændigt, vil cirka 40 % af patienterne være i live efter 5 år. Finder kirurgen, at man ikke kan opereres for sygdommen, vil sandsynligheden for at være i live efter 5 år være betydeligt lavere.
Hvis kræften i mavesækken har spredt sig, når den bliver opdaget, er sygdommen uhelbredelig.
Kræft i mavesækken er en meget alvorlig sygdom, hvor mange af patienterne dør af sygdommen i løbet af nogle år.
Kræft i mavesækken ses i Danmark hos omkring 500 mennesker om året.
Sygdommen forekommer hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker - og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Hyppigheden af denne kræftform er faldende herhjemme.
Hvis du ikke har fået fjernet hele mavesækken, kan du i sjældne tilfælde godt få kræft igen i den tilbageværende del af mavesækken.
Mavesækken (ventriklen) ligger i bughulens øvre del, lige under mellemgulvet. Dens størrelse og form varierer fra person til person. Mavesækken er bygget op af kraftige muskler, og på indersiden er den beklædt med slimhinde. Mavesækken afgiver forskellige stoffer f.eks. til regulering af syre, som har betydning for udvikling af mavesår. Disse stoffer kan holdes nede med medicin (syrepumpehæmmende medicin). Syreneutraliserende medicin så som Alminox eller Balancid hjælper kortvarigt.
Opadtil går mavesækken over i spiserøret. Nedadtil går den over i tolvfingertarmen. Mavesækken producerer hver dag cirka 2 liter mavesaft, som skal hjælpe med at nedbryde den mad, vi indtager.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
