Hvad er et arbrok ?
Et arbrok opstår i bugvæggen efter en tidligere operation gennem bugvæggen. Brokket viser sig som en udposning på forsiden eller på siden af maven. På fagsprog kaldes brokket for et ventralhernie og kan dække over mange forskellige typer og størrelser af brok i bugvæggen.
Børn kan relativt ofte have et medfødt navlebrok. Brok i bugvæggen hos voksne (undtagen brok i lysken) kan undtagelsesvist være medfødte. I disse tilfælde vil der være et svagt sted i selve bugvæggen, sædvanligvis i midten.
Blandt voksne mennesker regner man med, at mindst 80 % af alle arbrok skyldes en tidligere operation, hvor den primære lukning af bugvæggen enten er bristet, eller hvor der findes et svagt sted ved sammensyning.
Hvad er symptomerne på arbrok?
Et arbrok medfører først og fremmest en svaghed i bugvæggen. Det gør, at denne del af bugvæggen stikker ud som en rund "bule". Størrelsen afhænger af omfanget af brokket. Det kan dog i en del tilfælde blive meget fremtrædende.
Bortset fra det kosmetiske (brokkets udseende) kan der været meget varierende grader af gener fra ingen, til kosmetiske gener og til svært invaliderende gener. Generne kan således være forskellige grader af ubehag, smerter og fyldefornemmelse.
Ved de store brok kan man få rumlen i maven samt besvær med at bevæge sig normalt, f.eks. besvær med at snøre sko.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Man skal altid søge læge hvis:
Man får ondt i et arbrok
Der er tegn på, at brokket pludseligt sætter sig fast. Det medfører stærke smerter, kvalme og måske opkastninger
Brokket ikke falder på plads ved et tryk på brokket
Rejser til udlandet og arbrok
Man må godt rejse til udlandet, hvis man har et arbrok. Skulle arbrokket pludseligt sætte sig fast med stærke smerter (tarmslyng) til følge, vil forsikringen dække behandling i udlandet.
Husk altid at kontakte din rejseforsikring, hvis du indenfor 3 måneder før afrejse til udlandet har været i kontakt med sundhedssystemet af den ene eller anden grund vedrørende dit arbrok.
Hvordan stilles diagnosen?
Normalt kan ens egen læge let stille diagnosen ved at undersøge maven.
Hvis lægen er i tvivl, kan der suppleres med en CT-skanning. Den kan vise, hvor stort brokket er, og hvor det præcis ligger i bugvæggen.
Hvorfor får man arbrok?
De bindevævshinder og den muskulatur, som skal holde bugvæggen sammen, er som led i en operation blevet skåret over. Til trods for at kirurgerne har syet operationssåret sammen på en tilfredsstillende måde, er et sådant område en svaghed i bugvæggen, der kan give efter, så der dannes et brok. Selve sammensyningen kan også være bristet efter operationen.
Hvis man er overvægtig, ryger eller har infektion i såret, øger det risikoen for, at man får arbrok.
Arbrok kan komme kort tid efter en operation, men også efter flere år.
Hvilken behandling er der?
Operation for arbrok er et større kirurgisk indgreb. Der er relativt stor risiko for komplikationer og tilbagefald. Den specifikke risiko afhænger hyppigt af den enkelte patient (høj vægt, rygning etc.).
Indgrebet kan medføre, at man skal være indlagt nogle dage - og hos nogle få i længere tid, lige som det kan tage lang tid, før man er kommet sig efter operationen.
Et arbrok kan ikke forsvinde af sig selv, men vil derimod have en tendens til at vokse med tiden.
Behovet for at foretage en operation afhænger af:
De gener brokket medfører
Risikoen for komplikationer, som er knyttet til en operation
Sandsynligheden for, at operationen vil være til nytte. Dette skal man diskutere med en læge
Arbrok behøver ikke altid at blive opereret. Man fraråder operation alene af kosmetiske årsager, medmindre disse f.eks. giver tab af livskvalitet. Det gør man, fordi der kan komme tilbagefald samt risikoen for komplikationer til operationen.
Hvordan udføres operation for arbrok?
Operationen vil ofte være en kikkertoperation ("laparoskopisk operation") til de mindre arbrok og åben operation til de større brok.
Resultaterne fra operationerne viste tidligere, at over 40% fik tilbagefald efter operation. Resultaterne er betydeligt bedre i dag, hvor der oftest indsættes et kunststofnet.
Ved de mellemstore operationer vil der ofte udføres kikkertkirurgisk operation (evt. robotassisteret kikkertkirurgisk operation) og sjældnere åben operation. Nogle gange vil operationen være en kombination af kikkert- og åben operation.
Ved de meget store arbrok anvender man stadig "gammeldags" åben operation. Der kan forekomme blod- eller væskeansamling efter operationen. I sjældne tilfælde kan man beskadige en tarm. Dette gør, at man må opereres igen.
I forbindelse med indgrebet vil man som regel få antibiotika og blodfortyndende medicin. Det sker for at mindske risikoen for andre komplikationer, som f.eks. infektion og blodprop.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis man har udviklet et arbrok, skal man undgå at belaste bugvæggen for meget. Man skal bl.a. undgå tunge løft.
Der er dog enighed om, at man f.eks. godt kan udføre forskellige former for sport - inklusive fitness - blot man undgår voldsomme løft. Hvis man har gener ved sport og løft, bør man undgå sådanne aktiviteter. Seksuelt samvær kan udføres risikofrit.
Man kan også anvende et såkaldt brokbind, der holder brokket på plads i bughulen. Et brokbind kan dog ikke forebygge, at brokket vokser, men det kan lindre smerter og ubehag.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre arbrok?
Risikoen for at få et arbrok er betydeligt større, hvis du ryger eller er overvægtig.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at garantere et godt resultat med operation - men de fleste er godt tilfredse. Et moderat stort arbrok, som ikke volder særligt besvær, kan man leve godt med. Risikoen for fremtidige komplikationer er lav.
Er arbrok farligt?
Arbrok er normalt en helt ufarlig tilstand.
I nogle få tilfælde kan indholdet i brokket, der ofte vil være tarm, blive indeklemt. Der er så risiko for, at blodforsyningen til tarmen bliver påvirket. I sådanne tilfælde kan der opstå koldbrand af tarmen, og man skal behandles akut, da det kan være en livstruende tilstand.
Hvor hyppigt er arbrok?
Arbrok er en hyppig lidelse, da det opstår hos omkring 10 % efter operation i bughulen.
Der opereres flere tusinde personer årligt for arbrok.
Vil du vide mere?
