Et brok er en udposning fra bughulen ud gennem en svaghed i bugvæggen
Brok udvikles især i lysken, omkring navlen og efter operation igennem bugvæggen ind i bughulen. Andre sjældne steder kan være i flanken, mellem flanke og navle og under nederste ribbenskant
Symptomerne er ofte vage, men man kan have smerter, svie eller trykken i området, og mange vil have kosmetiske gener, dvs. problemer med brokkets udseende
Afhængigt af symptomerne bliver brokket oftest behandlet med en operation, hvor man indsætter med et kunststofnet
Man behøver ikke at blive opereret for brok i bugvæggen, men hvis der er akut indeklemning af brokket, bør man akut opsøge læge
Langt de fleste brok vil kun sjældent medføre akut indeklemning
Et lyskebrok hos en mand medfører kun yderst sjældent indeklemning, mens en kvinde med et brok altid bør henvises til ambulant undersøgelse og tilbud om operation, da lyskebrok (lårbensbrok) undertiden kan medføre akut indeklemning med tarmslyng
Hvad er brok?
Brok er en udposning af bughulen gennem en åbning eller et svagt sted i bugvæggen. Brokket viser sig som en bule, når man står oprejst, hoster eller presser maven ud.
Nogle gange kan brokket svie og give ubehag, før det bliver synligt. Efter længere tid kan brokket vokse og give tiltagende gener.
Brokket kan indeholde dele af tarmen. Hvis en del af tarmen bliver klemt inde i brokket, og det ikke er muligt at presse det på plads i bughulen, kaldes det for "indeklemt brok". Det er en tilstand med kraftige smerter og ømhed, som kræver operation med det samme.
Hvad er symptomerne på brok?
Det mest almindelige symptom er trykken, svien, ubehag, smerter og tyngdefornemmelse, især når brokket er stort. Mange har også kosmetiske klager. Generne kan have betydning for at lave almindelige aktiviteter.
Bulen er især synlig, når man hoster, når man står op, eller på anden måde presser maven ud.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Hvis brokket begynder at vokse eller generne øges. Akutte voldsomme smerter og eventuel opkastning kan være et tegn på, at brokket er indeklemt. I sådanne tilfælde skal man akut søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved lægens undersøgelse og eventuelt billeddannende undersøgelser som ultralyd eller CT-skanning.
Lægen kan sædvanligvis mærke et brok som en bule i bugvæggen, når patienten hoster eller står op. Hos en slank person kan man mærke brokhalsen (bugvægsdefekt), hvor bulen træder ud igennem.
Det kan være nødvendigt at foretage en ultralydsskanning eller en CT-skanning, hvis der er tvivl, hvilket der kan være med meget små brok og hos overvægtige personer.
Et brok skal ikke forveksles med såkaldt rectus diastase, som er en aflang udbuling mellem de to "sixpack muskler". Rectus diastase skal kun meget sjældent opereres.
Ved sårbrok vil man ofte vælge som rutine at foretage en CT-skanning for ikke at overse nogle brok.
Er brok arveligt?
Lyskebrok kan være arveligt, men er det langt fra altid.
Hvorfor får man brok?
Foto af lyskebrok
Lyskebrok hos børn skyldes en medfødt svaghed i bugvæggen. Hvis man får lyskebrok som voksen, kan det evt. skyldes tunge løft eller andre tilstande med øget tryk i bughulen, f.eks. ansamlinger af væske. Disse risikoforhold er dog kun sparsomt undersøgt, og derfor er der måske ikke godt belæg for sammenhængene
Navlebrok skyldes en medfødt svaghed i bugvæggen omkring navlen. Hos voksne vil overvægt, graviditet og øget tryk i bughulen øge risikoen for, at man får navlebrok
Lægerne anbefaler at behandle børn og unge med brok. Det sker for at forebygge, at "broksækken" bliver afklemt. Brok hos børn og unge skal altid opereres - undtaget navlebrok.
Brok hos voksne skal derimod ikke altid opereres. Man opererer normalt ikke et lyskebrok hos en mand, der ikke giver gener, mens det tilbydes en kvinde (se ovenfor). Men er brokket indeklemt, skal det opereres akut.
Hos voksne foretages operationen ved, at man syr et mindre kunststofnet ind. Kunststofnettet forstærker svagheden i bugvæggen og holder indholdet tilbage i bughulen. Hos børn består operationen alene i, at det svage sted i bughulen lukkes efter, at selve "broksækken" er fjernet. Operationen foretages i fuld bedøvelse hos børn, mens voksne både kan opereres i lokalbedøvelse og i fuld bedøvelse.
Kikkertkirurgi benyttes i stigende omfang - især ved tilbagefald samt hos kvinder. I Danmark opereres der nu flere patienter med kikkertkirurgi end med åben operation.
Se animation om lyskebrok
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har brok og samtidigt smerter ved tunge løft, bør du undgå tunge løft og stor aktivitet. Der er dog ikke øget risiko for, at tunge løft og stor aktivitet vil være skadeligt for dit brok.
Får du pludselige smerter ved dit brok, kan du først lægge dig fladt på ryggen og prøve at trykke brokket på plads. Har du haft sådan et tilfælde, bør du senere opsøge din læge.
Efter operation for meget store brok bør man vente med meget tunge løft og stor aktivitet de første uger efter operationen. Ved operation for mindre brok i lyske og bugvæg er det kun smerter, som begrænser løft og aktiviteter.
Brokbind
Brokbind bruges af nogle, som ikke kan blive opereret, og kan hos nogle lindre brokgenerne. Brokbind helbreder ikke brokket og modvirker ikke, at det vokser. Mange finder dog, at brokbind lindrer generne ved et bugvægsbrok. Brokbind til lyskebrok har ingen effekt og medfører til gengæld oftere gener end lindring.
Brokbind købes hos en bandagist, og i nogle tilfælde kan man få tilskud til dem.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre brok?
Hvis man ikke tidligere er blevet opereret i lyske eller bugvæg, er der formentlig kun meget lidt man kan gøre for at undgå at få et brok. Risikoen for at få et brok kan muligvis mindskes ved rygestop, vægttab (hvis man er overvægtig) og ikke at drikke mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Viden om dette er dog begrænset.
Hvis man allerede er opereret for brok, kan risikoen for at brokket gendannes mindskes ved:
Ikke tage på i vægt/tabe sig, hvis man er overvægtig
Undgå tobak og overdreven indtagelse af alkohol
Risikoen for at få brok efter en mave-tarm operation er større ved overvægt, rygning, stort forbrug af alkohol og manglende fysisk aktivitet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Lyskebrok hos børn opereres med gode resultater. Navlebrok og brok over navlen hos børn forsvinder ikke sjældent af sig selv, inden barnet er fyldt 3-4 år. Derfor vil børn oftest først tilbydes operation efter 3-4 års alderen.
Hos voksne forsvinder ingen brok i lyske og bugvæg af sig selv - de kan i stedet have en tendens til at blive større og dermed give mere besvær.
Brok giver kun sjældent akut indeklemning med behov for akut lægehjælp. Man kan derfor godt rejse til udlandet, selvom man har et brok.
Kvinder med et lyskebrok (lårbrok) kan hyppigere end mænd få indeklemning af brokket og dermed tarmslyng. Derfor anbefales, at kvinder med en bule i lysken skal have en planlagt operation.
Ved akut indeklemt brok er der fare for at miste blodforsyningen til tarmen, som befinder sig i "broksækken". Dette kan give en alvorlig bughindebetændelse og koldbrand i broksækken. Akut indeklemt brok bliver derfor altid opereret.
Ved operation for lyskebrok hvor man indsætter kunststofnet, er det sjældent, at der kommer tilbagefald af brokket. Efter operation for et arbrok er der dog noget større risiko for tilbagefald (10-20 %) - og større, jo flere gange man er blevet opereret.
I de senere år er man derimod blevet klar over, at en del personer (omkring hver tyvende, 3-5 %) får vedvarende betydelige smerter efter operation for lyskebrok og også nogle gange efter operation for bugvægsbrok. Derfor skal man kun operere, når en person med brok har reelle gener, og ikke blot operere for at "fjerne bulen".
Er brok farligt?
Et almindeligt brok er ufarligt. Man må f.eks. gerne rejse med et brok. Hvis det bliver indeklemt, kan blodforsyningen nedsættes, og der kan opstå koldbrand. I sådanne tilfælde skal man behandles akut. Derfor skal man altid søge læge, hvis et brok pludseligt ikke kan presses på plads, eller hvis det bliver meget ømt.
Kvinder med en bule i lysken bær som nævnt opsøge læge med henblik på at få planlagt en brokoperation.
Hvor hyppigt er brok?
3/4 af befolkningen over 70 år vil have et lyskebrok (selvom ikke alle er klar over det, og kun meget få bliver opereret for lyskebrok)
I Danmark opereres der hvert år ca. 10.000-12.000 patienter for lyskebrok, 1.500 for navlebrok og 1.500 for arbrok
Lårbrok (som også ses som en bule i lysken) forekommer relativt sjældent hos mænd, oftere hos kvinder
Kan jeg få brok mere end én gang?
Man kan godt få tilbagefald efter en operation for brok. Det ses især efter operation for arbrok. Har man først fået ét brok, er risikoen for at man får et andet brok et andet sted (f.eks. den modsatte lyske) lidt større.
