Spiserørskræft er en relativt sjælden, ondartet svulst i spiserøret
Det er oftest ældre personer, som rammes af spiserørskræft, men den forekommer også hos yngre personer - dog næsten aldrig hos personer under 18 år
De vigtigste symptomer er synkebesvær, synkesmerter - ofte ledsaget af større vægttab
Jo tidligere spiserørskræft opdages, jo bedre er prognosen. Mange kommer dog først til lægen, når kræften er udbredt
Behandlingen er operation, hvis det er muligt. Nogle kan tilbydes kemoterapi og strålebehandling. Hos andre må man lindre symptomerne bedst muligt
Det er en alvorlig sygdom, hvor sandsynligheden for overlevelse er lille
Hvis der ikke er spredning af kræften, og man kan operere (i kombination med medicinsk behandling), er behandlingsresultaterne bedret igennem de senere år
Ca. 1/3 af de patienter, hvor operation tilsyneladende har fjernet al kræftvæv (radikal operation), vil være i live efter 5 år
Hvad er kræft i spiserøret?
Kræft er en tilstand, hvor cellerne i kroppen har mistet evnen til at kontrollere deres egen vækst. Det kan medføre en ondartet svulst, der i dette tilfælde udvikles i slimhinden i spiserøret.
Se animation om kræft i spiserøret
Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret?
De første symptomer er oftest problemer med:
At synke maden - ofte ledsaget af synkesmerter (odynofagi)
Smerter i brystkassen
Den typiske patient er en ældre person, som klager over tiltagende synkebesvær og smerter.
I første omgang har patienten især problemer med at synke fast føde. Efterhånden kommer der også problemer med at synke mere flydende føde. På grund af dette taber patienten sig og får det alment dårligere.
Senere symptomer kan være:
Bryst- eller rygsmerter som forværres, når man synker
Smerter, der stråler op i ørerne
Dårlig ånde
Hæshed
Vægttab
Eventuelt blodige opkastninger
Træthed og almen utilpashed
Der kan opstå sammenvoksninger mellem spiserør og luftrør, og sjældent kan indhold fra spiserøret komme over i luftrøret. Det vil føre til hoste, når man har sunket mad eller væske, og risikoen for lungebetændelse er stor.
Andre tegn sent i forløbet kan være:
Horners syndrom, som er lammelse af en nerve, som forårsager lille pupil, øjenlåg som hænger og indfaldent øje
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Man bør søge læge, hvis man får symptomer som:
Synkebesvær og synkesmerter
Smerter i brystet
Vægttab uden slankekur
Blodige opkastninger
Øget træthed
Hvordan stilles diagnosen?
Symptomerne nævnt ovenfor er typiske for diagnosen og vil give lægen mistanke om kræft i spiserøret.
For at kunne sige noget sikkert skal der foretages en gastroskopi (kikkertundersøgelse). Her vil lægen kunne tage en vævsprøve af slimhinden i spiserøret og undersøge om det er kræft.
For at finde ud af hvor fremskreden sygdommen er, er det nødvendigt at udføre en ultralydsundersøgelse og CT- eller MR-skanning af brystkassen.
Ud over gastroskopien vil lægen sandsynligvis tage blodprøver for at udelukke andre sygdomme, som kan ligne spiserørskræft.
Før en eventuel operation skal lunge- og hjertefunktionen vurderes. Mange patienter har haft større vægttab. De vil derfor før operationen få tilbudt ernæring og andre tiltag for at være i bedst mulig fysisk form før den store operation.
På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er kræftsygdommen ofte spredt uden for spiserøret.
Hvorfor får man kræft i spiserøret?
Mange tilfælde af kræft i spiserøret opstår uden kendt årsag.
Kronisk irritation af slimhinden i spiserøret med f.eks. alkohol, tobak eller mavesyre har en betydning for udvikling af kræft
En lille del af de personer, som vedvarende er plaget af sure opstød/halsbrand (gastroøsofageal reflukssygdom), har derfor en øget risiko.
Nogle af disse personer har Barretts øsofagus, som er en tilstand der øger risikoen for at udvikle kræfttypen adenokarcinom.
Er spiserørskræft arveligt?
Spiserørskræft er ikke en arvelig sygdom.
Hvordan behandles kræft i spiserøret?
Den type behandling du bliver tilbudt, afhænger af, hvor meget kræftsygdommen har spredt sig.
Vurdering og behandling foregår på få særlige specialafdelinger. I de tidlige stadier kan man nogle gange operere, men kun omkring 1/3 af patienterne kan opereres. Patienten skal vurderes af en specialafdeling for at afgøre dette.
Operationen er stor og svær med stor risiko for alvorlige komplikationer. Hvis målet er at lette eller lindre symptomerne på forsnævring, behandler lægen ofte med et rør (stent), der lægges ned gennem svulsten.
Ud over operation kan man få behandlet sygdommen med medicinsk kræftbehandling og strålebehandling.
Personer med spiserørskræft har ofte behov for at blive indlagt på grund af synkebesvær, underernæring, behov for blodtransfusion og for at få justeret den medicinske smertebehandling. De har desuden ofte behov for at blive tilknyttet en palliativ afdeling.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre kræft i spiserøret?
Undgå rygning samt sundhedsskadeligt indtag af alkohol.
Kræft i spiserøret er en alvorlig sygdom med en dårlig prognose. Langtidsoverlevelse opnås hos kun hos få patienter, men overlevelsen er bedret de senere år.
Desværre opdages sygdommen som regel på så sent et tidspunkt, at sygdommen er langt fremskreden. Det bedste man kan gøre i disse tilfælde er at give patienten behandling, der lindrer symptomerne.
85 % er døde indenfor 2 år efter, at diagnosen er stillet. Omkring 10 % er i live efter 5 år. Efter operation er cirka 1/3 i live efter 5 år.
Hvor hyppig er kræft i spiserøret?
Kræft i spiserøret udgør cirka 1 % af alle kræftformer. Hvert år får omkring 500 mennesker i Danmark konstateret kræft i spiserøret.
Tilstanden er 2-3 gange hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Det er især ældre mennesker, der får sygdommen, men den ses også i 50-60-årsalderen.
I de seneste årtier er der set en stigende forekomst af spiserørskræft i den vestlige verden.
