Hvad er Yersinia?
Yersinia enterocolitica er en bakterie, der findes i tarmen hos flere dyrearter, især svin. I Danmark er bakterien vidt udbredt i svineproduktionen. Yersinia enterocolitica forekommer normalt ikke hos mennesker og medfører typisk en maveinfektion, hvis vi bliver smittede.
Yersiniose er en såkaldt zoonose, hvilket betyder at smitte sker fra dyr til mennesker. Den vigtigste kilde til smitte er formentlig svinekød, men man kan også blive smittet i forbindelse med rejse til udlandet.
Hvad er symptomerne på infektion med Yersinia?
Symptomerne ved infektion med Yersinia enterocolitica kan være meget forskellige. Der går omkring 1-5 døgn fra smitte, til man bliver syg:
- Typiske symptomer er almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber
- Børn under 5 år får ofte ondt i maven, diarré og feber, der varer i 1-3 uger
- Større børn får ofte infektion i den sidste del af tyndtarmen (terminal ileitis) og forstørrede lymfeknuder i relation hertil (mesenteriel adenitis). Dette kan give symptomer, der minder om blindtarmsbetændelse, med feber og stærke smerter i den nederste højre del af maven. Det er ikke ualmindeligt, at man får blod i afføringen
- Hos voksne er mavesymptomerne ofte milde, men de har større risiko for senfølger
- I sjældne tilfælde kan Yersinia enterocolitica gå i blodet og medføre en blodforgiftning
- 15-20 %, især voksne, udvikler senfølger i form af knuderosen (erythema nodosum), store ømme rødlilla knuder i huden på størrelse med en 5 kr., eller ledbetændelse (reaktiv artritis)
Det hænder, at personer med yersinose bliver opereret for blindtarmsbetændelse.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis man får udtalt væskemangel eller voldsomme smerter i maven, bør man søge læge. Lægen vurderer, om man skal indlægges.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan være svær at stille, fordi infektionen ofte starter lidt ukarakteristisk og ligner en almindelig mavetarminfektion. Hverken symptomer, almindelige blodprøver eller røntgen kan bruges til at stille diagnosen. Yersinose skal mistænkes hos voksne med få dages diarre, der udvikler knuderosen eller ledsymptomer.
Diagnosen yersinose stilles ved påvise Yersinia enterocolitica i afføringen eller påvise yersinia-antistoffer i blodet (en såkaldt yersinia-titer). I sjældne tilfælde kan man dyrke Yersinia enterocolitica fra blodet.
Prøver af afføring og blod skal sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling eller til Statens Serum Institut. Det kan tage en lille uge, inden man får svarene. Symptomerne er ofte forsvundet i mellemtiden.
Hvorfor får man infektion med Yersinia?
Bakterien smitter ofte gennem svinekød. Smitte mellem mennesker er yderst sjælden. Det tager ofte 1-5 døgn, fra man spiser kød med bakterien, til man begynder at få symptomer. Hvis man har spist mange bakterier, kan infektionen allerede mærkes efter et døgn.
Indgangsporten for infektionen er mave-tarm kanalen. Efter man har spist forurenet mad, invaderer bakterien slimhinden i tyndtarmen. Herefter spreder bakterien sig i lymfevævet i tarmens slimhinde og senere til andre lymfeknuder i bughulen. Efter få døgn kan der opstå sår i slimhinden i den nederste del af tyndtarmen og forandringer som betændelse i lymfeknuderne.
Hvis bakterierne spreder sig til blodet, kan infektionen i sjældne tilfælde sprede sig til de indre organer som lever, lunger og hjernehinder.
Senfølgerne skyldes, at infektionen aktiverer immunsystemet.
Smitter infektion med Yersinia?
Generelt er svaret nej.
Hvordan behandler man infektion med Yersinia?
Infektionen kræver meget sjældent, at man skal indlægges. Som regel går den over af sig selv uden behandling. Især hos mindre børn skal man dog være opmærksom på væsketab. Følg derfor disse råd:
- Børn 2-10 år: Giv 100-200 ml saft efter hver løs afføring. Man kan også købe elektrolytpulver på apoteket, som skal opblandes med vand
- Voksne: Drik mere end sædvanligt. Hvis dette ikke er nok, kan man lave en blanding af ½ teske bordsalt og 3 spiseskeer sukker per liter vand
Det er ikke bevist, om antibiotika har en gunstig virkning ved almindelige tilfælde af yersiniose, eller kan forhindre komplikationer og kroniske gener. Ved blodforgiftning eller meget alvorlige infektioner, der kræver indlæggelse, behandles med antibiotika.
Hvad kan jeg selv gøre?
For at nedsætte risikoen for at blive smittet, er det vigtigt at:
- Varmebehandle svinekød godt, før man spiser det. Fars af svinekød, skal være godt gennemstegt eller gennemkogt
- Vaske hænder efter hvert toiletbesøg, efter kontakt med dyr og før man laver mad
- Vask knive, skærebræt og køkkenudstyr, der er blevet forurenet af råvarer
Hvornår skal jeg søge læge?
Ved udtalt påvirket almentilstand.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Infektionen går som regel over af sig selv uden at efterlade komplikationer. I nogle få tilfælde får man betændelse i de store led eller knuderosen. Typisk får man disse gener nogle uger efter, man har haft den akutte infektion i tarmen. Betændelsen går ofte over af sig selv efter 3-5 måneder.
Der kan opstå andre sjældne komplikationer. Det kan fx være blodforgiftning hos spædbørn, ældre og immunsvækkede personer.
I de mest alvorlige tilfælde, der kræver indlæggelse, kan infektionen være livstruende. Det er dog yderst sjældent, at der sker dødsfald grundet denne infektion.
Hvor hyppig er yersiniainfektion?
Tidligere var infektioner med Yersinia mere almindelige, end de er i dag. Efter at processen ved slagtning af grise er blev forbedret, er antallet af infektioner faldet betydeligt. I 2020 blev der diagnosticeret godt 500 tilfælde Danmark.
Især mindre børn er udsatte. Af en eller anden grund er infektionen hyppigere i det nordlige Europa end i resten af verden. Mange mener, at det skyldes, at bakterien er levedygtig ved selv ret lave temperaturer.
Vil du vide mere?
