Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftformer, som rammer ca. 4000 nye patienter om året
Symptomerne er blødning fra tarmen, ændrede afføringsvaner, smerter, vægttab, almen utilpashed og lav blodprocent
Den grundlæggende behandling af kræft i tyk- og endetarm er kirurgisk operation, hvor svulsten fjernes. Efter operationen (og nogle gange før) tilbydes en del patienter medicinsk kræftbehandling for at reducere risikoen for, at mikroskopisk spredning udvikler sig
Resultaterne af behandlingen bliver stadigt bedre, og over halvdelen af patienterne er i live efter 5 år
Overlevelsen afhænger af alvorsgraden af kræftsygdommen, når diagnosen stilles
Hvad er kolorektal kræft?
Kolorektal kræft er en kræftsvulst i tyk- eller endetarmen. Kolon er det medicinske navn for tyktarmen. Rektum eller endetarmen udgør den sidste del af tarmen. I de fleste tilfælde er kræften af typen adenokarcinom. Det er en ondartet svulst, som udgår fra kirtelvæv i tarmvæggen.
Se animation om tyktarmskræft
Hvad er symptomerne på kolorektal kræft?
De hyppigste symptomer på tyk- og endetarmskræft er ændret afføringsmønster, blod i afføringen, smerter i maven og/eller vægttab.
Hvordan stilles diagnosen?
Kolorektal kræft kan være en vanskelig tilstand at opdage for den praktiserende læge. Ved mistanke om sygdommen vil lægen undersøge din mave og føle i endetarmsåbningen efter udfyldninger eller andre uregelmæssigheder. Tidligere foretog den praktiserende læge en del undersøgelser. Men efter at der er indført "kræftpakkeforløb" ved mistanke om kræft, foregår den videre udredning i dag næsten udelukkende på hospital eller hos speciallæge, og udredningen vil sjældent vare mere end max 2 uger.
Den vigtigste undersøgelse er sigmoideoskopi eller koloskopi. Dette er undersøgelser, hvor lægen benytter en bøjelig fingertyk slange, som føres ind gennem endetarmsåbningen. Lægen kan se gennem koloskopet og studere indersiden af hele tyk- og endetarmen - og tage vævsprøver af evt. mistænkelige områder. Ved sigmoideoskopi er slangen kortere og bruges kun til at undersøge den nederste halvdel af tyktarmen samt endetarmen.
På sygehuset vil man tage nye blodprøver og foretage CT-skanning af lungerne og bughulen for at undersøge, om svulsten har bredt sig.
Fra marts 2014 er der blevet indført national screening for tarmkræft i Danmark for personer mellem 50 og 75 år. Det foregår ved en simpel afføringsprøve. Resultaterne har indtil nu vist, at der opdages flere tidlige tilfælde af tyk- og endetarmskræft samt forstadier hertil.
Hvorfor får man kolorektal kræft?
Hos de fleste har man ingen forklaring på, hvorfor de udvikler kolorektal kræft. Men forekomst af kræft hos søskende eller forældre, og specielt kolonkræft, øger risikoen for, at man selv kan udvikle kræft. Det samme gælder forekomst af tarmsygdommen familiær adenomatøs polypose. Tarmsygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs kolitis giver også forhøjet risiko for at få kræft i tyktarmen efter mange års sygdom.
Er kolorektal kræft arveligt?
En mindre del af kolorektal kræft tilfældene er arvelige. Det drejer sig om patienter med et specielt gen, som øger risikoen for at udvikle især tarmkræft. En anden gruppe af patienter har udbredte polypper i hele mavetarmkanalen (familiær adenomatøs polypose) - dette er ligeledes en arvelig tilstand, der øger risikoen for at udvikle kræft.
Hvordan behandler man kolorektal kræft?
Der er flere måder at behandle kolorektal kræft på. Hvilken behandling man vælger afhænger af, om kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde bliver svulsten fjernet med en kikkertoperation. Ved fremskreden kræft, som ikke kan fjernes ved operation, er behandlingen medicinsk kræftbehandling. Medicinsk kræftbehandling kan ikke helbrede sygdommen, men lindre symptomer og forlænge den tid man lever med sygdommen.
Hvis svulsten opdages i tide, kan den meget ofte helbredes ved operation. Man fjerner i disse tilfælde den del af tarmen, som er angrebet. Nyere metoder til operation af tyk- og endetarmskræft har bedret prognosen betydeligt de senere år. Man anvender i dag i stor udstrækning kikkertkirurgi ved operationerne.
Inden for de seneste år er der også gjort klare fremskridt i behandlingen med medicinsk kræftbehandling. Behandlingen er ofte først operation og efterfølgende kemoterapi. Ny kræftmedicin og nye kombinationer af denne type medicin har givet bedre resultater med øget overlevelse.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du får ændret afføring, vægttab, blod i afføringen eller bliver tiltagende træt, bør du søge læge. Jo tidligere diagnosen bliver stillet, jo større er chancerne for helbredelse. Man ved, at rygning øger risikoen for at udvikle kolorektal kræft, og man regner også med, at en fiberrig kost nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft. Endvidere regner man med, at indtagelse af meget rødt kød eller forarbejdet kød øger risikoen for at få tarmkræft.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre kolorektal kræft?
Du kan nedsætte risikoen for kolorektal kræft ved at undgå tobak, undgå overvægt og være fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt de fleste af ugens dage.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Kræft i tyk- eller endetarmen kan være en alvorlig sygdom. Men jo tidligere den bliver opdaget, desto bedre er muligheden for at blive helbredt. Opdages kræften tidligt, er der over 60 % chance for at overleve 5 år. Risikoen for at sygdommen kommer igen er størst i de første 2 år efter operationen. Hvis sygdommen har spredt sig meget, er helbredelse meget sjældent muligt.
Er kolorektal kræft farlig?
Kolorektal kræft er en alvorlig sygdom, men overlevelsen er bedret de seneste år. Selv om man skulle have fået spredning til lymfeknuderne vil over 60 % være i live efter 5 år. Hvis der er sket spredning til de indre organer er overlevelsen lavere, hvor 30 % lever efter 5 år.
Hvor hyppig er kolorektal kræft
I løbet af livet vil 1 af 20 personer udvikle tyk- eller endetarmskræft. I Danmark påvises ca. 2600 nye tilfælde af tyktarmskræft og ca. 1550 nye tilfælde af endetarmskræft hvert år. Disse kræftformer er lidt hyppigere blandt kvinder end hos mænd. Antal tilfælde af kolorektal kræft har været stigende de seneste år. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle kræft i tyk- eller endetarmen.
Kan jeg få kolorektal kræft mere end én gang?
Selv om man er opereret for kolorektal kræft kan man godt få kræft i resten af tarmen senere.
