Mælk indeholder værdifulde næringsstoffer og har været en vigtig del af kosten i Nordeuropa, siden husdyrhold tog til for 7.000-10.000 år siden.
Mælk indeholder mælkesukker (laktose), som er et såkaldt disakkarid. Det betyder, at laktose består af to sukkermolekyler (monosakkariderne: glukose og galaktose). For at mælkesukkeret skal kunne optages i kroppen, skal mælkesukkeret nedbrydes til enkelt-sukkermolekyler i tarmen ved hjælp af enzymet laktase.
Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose), fordi man har for små mængder af enzymet laktase i tyndtarmens slimhinder. Mangel på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).
Man skelner mellem:
Laktoseintolerans kaldes også mælkeintolerans, laktasemangel og laktosemalabsorption.
Hos hovedparten giver mangel på laktase ingen symptomer. Blandt personer med symptomer er de typiske tegn:
Det er ofte ubehageligt at indtage mælk eller mælkeprodukter. Lægen vil få mistanke om diagnosen, hvis man får det bedre på en laktosefri diæt.
Symptomerne opstår på lidt forskellige tidspunkter efter, at man har indtaget mælk. Der kan gå fra 15 minutter og op til 6 timer, førend symptomerne opstår. Dette kan føre til, at laktoseintolerans ikke bliver mistænkt som årsag til symptomerne.
Blandt personer med primær laktoseintolerans vil tærsklen for, hvor meget mælk/mælkeprodukter man kan indtage, variere fra person til person. Som regel tåler man lidt mælk, f.eks. en yoghurt daglig. Overskrides tærsklen, fører dette til ufarlige, men alligevel ret ubehagelige symptomer som hyppig og tynd afføring, smerter i maven og luft i maven.
Primær laktoseintolerans opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og bliver i praksis mistænkt for ofte blandt de mindste børn.
Efter infektioner i tarmen forekommer laktoseintolerans ganske hyppigt som et forbigående fænomen. Men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Hvis man har vedvarende diarré, bør man derfor overveje andre årsager.
I forbindelse med kroniske tarmlidelser som eksempelvis ubehandlet cøliaki (intolerans overfor gluten) får man ofte sekundær laktoseintolerans. Symptomerne hos disse personer aftager, når man har overholdt en glutenfri diæt i nogle måneder.
Du skal være opmærksom på tilstanden, hvis du har indtaget mælkeprodukter og derefter får symptomer i form af:
Lægen vil få mistanke om laktoseintolerans ud fra det, du fortæller om symptomerne. Når lægen undersøger dig, er der sjældent noget abnormt at finde.
Hvis lægen har mistanke om laktoseintolerans, vil man normalt få foretaget en såkaldt laktosebelastningstest. Inden testen bliver udført, skal man have fastet i mindst 8 timer.
Man måler først et blodsukker (glukose), hvorefter man drikker en bestemt mængde mælkesukker opløst i væske (typisk 50 g laktose hos voksne). Så måles blodsukkeret igen med korte mellemrum i de efterfølgende 2 timer. Hvis enzymet (laktase) er tilstede, vil glukose-værdien stige markant. Men hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til den første blodsukkerværdi.
Denne test er ikke perfekt. Man kan både overse tilfælde med laktoseintolerans, og man kan fejlagtigt påstå, at en rask person har tilstanden.
Ved mange laboratorier benyttes også såkaldte pusteprøver for at påvise laktoseintolerans.
En gentest er en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering, det vil sige primær laktasemangel - men ikke en sekundær laktasemangel efter eksempelvis en tarminfektion.
Testen er rimeligt pålidelig, idet den kan udelukke eller bekræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne.
Enzymet laktase findes normalt i tyndtarmens slimhinde. Dette enzym er vigtigt for, at man kan nedbryde mælkesukker. Personer med laktoseintolerans har en nedsat mængde laktase, eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælken kommer ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal, og det forårsager gener fra maven. De steder på kloden, hvor laktasemangel er udbredt, forsvinder enzymet oftest allerede i 3-4 års alderen.
Midlertidig mangel af enzymet forekommer hos spædbørn med infektion i tarmen, hos personer med cøliaki og hos personer med infektion med bakterier i tyndtarmen. Dette er årsagen til, at lægerne har advaret mod at drikke mælk ved diarré. Ny viden angiver imidlertid, at der ikke er grund til at holde børn fra mælk, når de har en infektion i tarmen.
Ja - genetisk tilstand i store dele af verden.
Behandlingen fokuserer på at mindske eller fjerne indtag af laktose. Dette kan opnås ved at reducere eller fjerne laktoseholdige mælke- og mejeriprodukter ved at erstatte laktoseholdige mejeriprodukter med mejeriprodukter uden laktose, eksempelvis laktosefri mælk.
Du kan i denne forbindelse benytte et enzymtilskud med "laktase", når du drikker eller spiser almindelige mejeriprodukter. Laktase-tilskud kan således nedbryde mælkesukkeret, hvorved tarmen kan absorbere mælkesukkeret.
Et andet alternativ er at erstatte mælk og mejeriprodukter med veganske alternativer. Denne løsning vil dog kræve et mere dybdegående kendskab til, hvordan du sikrer dig nok calcium fra øvrige fødevarer.
Du kan også drikke laktosefri mælk. Det er desuden muligt at købe kapsler med enzymet laktase i håndkøb på apoteket, som tilsættes "almindelig mælk".
Kapslerne skilles ad, og indholdet drysses ud over maden eller kommes direkte i mælken, inden den drikkes. 1 kapsel med laktase kan nedbryde 14 g laktose i mælk (f.eks. indeholder et glas mælk ca. 10 g laktose). Indholdet i kapslerne påvirker ikke i sig selv smagen - men et øget indhold af glukose ved nedbrydningen af mælkesukker til glukose kan give mælken en sødere smag.
Det er især vigtigt for børn under 18 år, som stadig vokser, at drikke mælk. Også ældre bør drikke mælk for at forebygge knogleskørhed. Alternativt kan man indtage kalktabletter.
Du kan forsøge at mindske eller fjerne dit indtag af laktose. Laktose findes i mælk og en del andre mejeriprodukter som eksempelvis yoghurt, fløde og creme fraiche. Det behøver dog ikke at betyde, at man helt skal undgå mælk og andre mejeriprodukter.
Laktosefri eller laktosefattig kost er nemt at skaffe, da der er mange laktosefrie alternativer til mejeriprodukter på markedet. Både mælk, yoghurt, creme fraiche og fløde kan købes laktosefrie. Desuden kan de fleste personer tåle en mindre mængde almindelig laktoseholdig mælk (10 g/døgn mælkesukker, svarende til 1/4 l mælk), især hvis mælkeprodukter indtages sammen med anden form for føde.
Faste oste og smør indeholder meget lidt eller ingen laktose og kan derfor sædvanligvis godt spises, selvom du har laktoseintolerans. Generelt tåles syrnede mejeriprodukter som syrnet mælk, cultura og yoghurt bedre end mælk, da syrnede produkter indeholder en mindre mængde laktose.
I øvrigt findes laktose også i sammensatte fødevarer, herunder i brød, pølser, leverpostej og chokolade. Her er mængden dog så minimal, at det reelt ikke har nogen praktisk betydning. Læs mere om kostråd til laktosefri kost.
Alternativt kan du (som nævnt ovenfor) benytte enzymtilskud med "laktase", når du indtager laktoseholdige mejeriprodukter. Enzymet laktase kan man købe som kapsler eller pulver i håndkøb på apoteket. Kapslerne skilles ad, og indholdet drysses ud over maden eller kommes direkte i f.eks mælken, inden den drikkes.
1 kapsel med laktase kan nedbryde 14 g laktose i mælk (f.eks. indeholder et glas mælk ca. 10 g laktose). Indholdet i kapslerne påvirker ikke i sig selv smagen - men et øget indhold af glukose ved nedbrydningen af mælkesukker til glukose kan give en sødere smag.
Der findes desuden veganske alternativer til mælk og mejeriprodukter, som ikke indeholder laktose, såsom soyamælk, yoghurt lavet af soyamælk, rismælk og havremælk. Nogle af disse er tilsat calcium, og kan derfor anvendes som et alternativ til mælkeprodukter. De produkter, som ikke er tilsat calcium, er imidlertid ikke optimale alternativer. Det skyldes, at de ikke tilfører nok calcium i føden.
Mejeriprodukter - og især mælk - er en vigtig kilde til calcium i den danske kost og bidrager med mere end 60 % af danskernes indtag af calcium. Hvis du vælger at undgå mælk og mejeriprodukter, vil der være stor risiko for, at du ikke får nok calcium.
Det er især vigtigt for børn under 18 år, som stadig er i voksealderen, at de får nok calcium. Også ældre bør sikre, at de får nok calcium for at forebygge knogleskørhed.
Mælk og mejeriprodukter er den nemmeste og sikreste måde at få nok calcium på. Er du usikker på, hvorvidt du får nok calcium fra din kost, bør du overveje at indtage tilskud af calcium.
Man kan ikke undgå at få en genetisk betinget tilstand. Hvis din læge har mistanke om laktoseintolerans - og forskellige undersøgelser (se ovenfor) bekræfter dette, bør du indrette din kost efter dette.
Hvis man supplerer kosten med tilskud af calcium, er der ingen fare ved at undgå mælkesukker i kosten. Du bør overveje at få vejledning af en klinisk diætist, hvis du bliver diagnosticeret med laktasemangel. Vær opmærksom på, at der i denne forbindelse generelt ikke er tilskud fra det offentlige til rådgivningssamtaler.
Nej.
Forbigående mangel, sekundær laktoseintolerans, ses hos personer med akut mavetarminfektion, hos mennesker med cøliaki (intolerans overfor gluten) og/eller med bakterielt forurenet tyndtarm.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
