Patienthåndbogen

Forstoppelse, vejviser

Klaus Theede

speciallæge

Fakta

  • Forstoppelse kan give forskellige symptomer som for eksempel:
    • afføring mindre end tre gange om ugen
    • afføringen er hård og klumpet
    • unormalt besvær med at tømme dig
  • Forstoppelse forekommer med stigende hyppighed gennem livet
  • Mange sædvanligvis godartede tilstande kan medføre forstoppelse
  • Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, spise kost der er rig på fibre og dyrke motion for at modvirke og behandle forstoppelse
  • Fornuftige regelmæssige afføringsvaner er vigtige
  • Afføringsmidler kan være nødvendige, hvis ændringer i din livsstil ikke er tilstrækkelige

Hvad er forstoppelse?

  • Forstoppelse kan vise sig forskelligt hos den enkelte, og defineres som to eller flere af følgende symptomer:
    • Anstrengelse/besvær i forbindelse med over 25 % af afføringer
    • Klumpet eller hård afføring i over 25 % af afføringer 
    • Følelse af ufuldstændig tømning af tarmen i over 25 % af afføringer 
    • Følelse af blokeret tømning af tarmen i over 25 % af afføringer 
    • Manuel hjælp til udtømninger i over 25 % af afføringer (f.eks. tømning af endetarm med fingrene eller ved tryk på bækkebund)
    • Færre end 3 udtømninger pr. uge

Forekomst

  • Meget almindeligt, omfatter op til 20 % af befolkningen
  • Cirka 10 % af befolkningen bruger afføringsmiddel
  • Kvinder er dobbelt så hyppigt plaget som mænd
  • Stiger betydeligt med alderen og er et væsentligt problem blandt ældre mennesker

Vurdering af forstoppelse

  • Der er store individuelle forskelle i afføringsmønsteret. Det, som en person oplever som forstoppelse, behøver ikke at blive oplevet som forstoppelse af en anden
  • Akut forstoppelse opstår ofte ved sygdom eller skade som fører til inaktivitet, sengeleje eller/og mindre indtag af væske eller fast føde
  • Forstoppelse er også almindeligt ved rejser eller i forbindelse med andre hændelser, som fører til omlægning af døgnrytme og kost
  • Brug af nogle typer medicin kan give forstoppelse

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Forstoppelse hos voksne uden kendt årsag
    • Oftest hos kvinder og ældre, varighed mindst 3 måneder
    • Disponerende faktorer er dårlige afføringsvaner, inaktivitet, for lidt fiber i kosten, sparsomt indtag af væske og bivirkninger til medicin
  • Forstoppelse hos børn
    • Kan have mange forskellige årsager. Anden sygdom er sjælden
    • Ofte er dårlige madvaner, lavt indtag af væske og afføringsvaner vigtige faktorer
  • Forstoppelse hos spædbørn
    • Hyppigheden af tarmtømninger hos spædbørn varierer betydeligt. Et normalt afføringsmønster kan blive misopfattet som forstoppelse
    • Børn, som bliver ammet, får meget sjældent forstoppelse. Børn, som får mælkeerstatning, er noget mere udsatte for forstoppelse
  • Irritabel tyktarm 
    • Giver tilbagevendende gener i form af vekslende afføringsmønster, koliksmerter i nedre del af maven, luftgener. Typisk opnår man lindring af generne ved afgang af luft eller afføring
  • Sprækkedannelse i endetarmsåbningen (analfissur)
    • Ses af og til hos småbørn og hos kvinder efter fødsel. Det er ofte et resultat af forstoppelse og er en tilbagevendende tilstand
    • Er en smertefuld rift i slimhinden. Du kan mærke, at det revner bagi. Det medfører ofte, at der er friskt blod uden på afføringen
  • Hæmorider
    • Hæmorider kan være et resultat af forstoppelse, graviditet, langvarig diarré og en lang række andre årsager
    • Tilstanden er karakteriseret ved episoder med blødning af lyst rødt blod i forbindelse med afføring. Giver sjældent smerter. Kan både sidde inde i endetarmen og er dermed ikke synlige eller sidde i eller udenfor endetarmsåbningen
  • Lægemiddelbivirkning
    • Skyldes bivirkninger af smertestillende (f.eks. opioider), calciumblokkere (en type blodtryksmedicin), midler mod rytmeforstyrrelser i hjertet, vanddrivende midler, antikolinergika (anvendes blandt andet ved Parkinsons sygdom og visse øjensygdomme), midler mod epilepsi (antiepileptika), jern, medicin til behandling af psykisk sygdom (psykofarmaka), midler mod gigtlidelser (antireumatika)
  • Graviditet
    • Enkelte gravide kan få generende forstoppelse, som ofte er forværret af jerntilskud

Sjældne årsager

  • Kræft i tyktarm eller endetarm
    • Over 3500 nye tilfælde i Danmark om året
    • Tilstanden er ofte symptomfri længe. De typiske symptomer er nyopstået forstoppelse, blod i afføringen, vægttab eller ændringer i afføringen efter 40-årsalderen
  • Lavt stofskifte (hypotyreose)
    • Forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
    • Typiske symptomer er sløvhed, kuldeintolerance, muskelsmerter, øget behov for søvn, vægtstigning (ofte moderat), forstoppelse, svimmelhed, prikkende fornemmelser i hænderne, hårtab, uklar/grovere stemme

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Ved akut forstoppelse kan du bruge et afføringsmiddel, der øger indholdet af vand og volumen af afføringen
  • Ved kronisk forstoppelse er det vigtigt, at du drikker rigeligt, indtager fiberrig kost, øger din fysiske aktivitet, indarbejder fornuftige afføringsvaner og om nødvendigt bruger afføringsmiddel, der øger indholdet af vand og volumen af afføringen
  • Ved længerevarende problemer med forstoppelse er det ofte bedre at tage en mindre dosis afføringsmiddel dagligt og holde maven i gang løbende, fremfor at behandle med større mængder afføringsmiddel, når først maven er gået i stå

Kontakt egen læge

  • Forstoppelse er et problem, som du i de fleste tilfælde håndterer selv
  • Ved langvarige gener, hvor tiltag som nævnt ovenfor ikke hjælper, er der grund til at søge råd hos læge
  • Ved ændret afføringsmønster hos personer over 40 år skal lægen undersøge, om der er en svulst i tarmen

Kontakt læge med det samme 

  • Pludseligt opstået afføringsstop og samtidigt symptomer med kvalme/opkastninger samt mavesmerter kan skyldes tarmslyng, og du skal i sådanne situationer altid søge læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

  • Hvor længe har du været generet af forstoppelse?
  • Hvad består afføringsproblemet i?
    • Hård afføring?
    • Træg afføring?
    • Sjælden afføring?
    • Får du ikke tømt dig?
  • Hvad tror du selv er forklaringen på problemet?
  • Kan ændringer i daglige rutiner den senere tid være forklaringen?
  • Veksler afføringen mellem at være normal og løs?
  • Drikker du for lidt?
  • Er der mange fibre i din kost?
  • Har du gener fra området omkring endetarmen?
  • Har du andre sygdomme?
  • Bruger du fast medicin?
  • Bruger du afføringsmiddel? Hvilke(t)?
  • Har du såkaldte alarmsymptomer? (manglende appetit, blødning fra endetarmen eller vægttab)

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil ofte føle på din mave og ofte føle med en finger op i endetarmen
  • Hvis lægen har mistanke om anden sygdom, kan det være aktuelt at foretage en mere omfattende undersøgelse 

Andre undersøgelser

  • Det kan være aktuelt for lægen at udrede, om der er anden sygdom, f.eks. med blod- eller afføringsprøver
  • I nogle tilfælde vil du få udført en kikkertundersøgelse i nedre del af tyktarmen (sigmoideoskopi) eller hele tyktarmen (koloskopi)

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Er ofte ikke nødvendig, men hvis der er behov for mere omfattende udredning, kan du blive henvist til en privatpraktiserende speciallæge eller en hospitalsafdeling

Kilder

Fagmedarbejdere

Klaus Theede

overlæge, ph.d., Gastroenheden, medicinsk sektion, Amager og Hvidovre hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen