Kvalme og opkastninger

Ole Haagen Nielsen

speciallæge

Fakta

  • Kvalme og opkastninger er almindelige symptomer, hvis man føler sig syg eller utilpas 
  • Artiklen oplister de hyppigste årsager; hvad man selv kan gøre, og hvornår man bør opsøge læge
  • Husk at indtage væske og let føde (fx kiks og nudler), hvis det er muligt

Hvad er kvalme og opkastninger?

  • Kvalme og opkastninger er almindelige symptomer
  • Disse symptomer er forbundet med mange forskellige sygdomme, som det vil være alt for omfattende at opliste her. Omtalen bliver derfor af mere generel karakter

Forekomst

  • Kvalme og opkastning forekommer hyppigt ved en bred vifte af forskellige tilstande

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Bivirkning til medicin
    • Forskellige former for medicin kan give kvalme og opkast
  • Graviditetskvalme
    • Gælder først og fremmest de første tre måneder af graviditeten
  • Mavetarminfektion (omgangssyge, gastroenteritis)
    • Starter ofte med kvalme
  • Migræne
    • Er ofte ledsaget af kvalme
  • Madforgiftning
    • Skyldes forgiftning med mad, der er fordærvet med bakterier, eventuelt bakterier som producerer giftstoffer (toksiner)
    • Det tager 1-6 timer, før opkastninger opstår, og 6-24 timer før diarré opstår. Tilstanden varer sædvanligvis 1-3 døgn
    • Giver kvalme, opkastninger, smerter i maven og/eller diarré
  • Køresyge, søsyge
  • Kræftbehandling (kemoterapi)
  • Følger efter kirurgiske indgreb og narkose

Hvornår bør du søge læge?

  • De fleste personer med kvalme og opkastninger kan trygt behandles i hjemmet. Men nogle gange kan kvalme og opkastninger være et udtryk for en alvorlig tilstand. Du bør derfor tage kontakt med en læge hvis du:
    • Har smerter i maven eller brystet
    • Kaster blod op
    • Føler dig svag og svimmel
    • Tisser meget lidt
    • Har diabetes og tager insulin
    • Har problemer med hjertet
    • Netop er startet med at tage en ny medicin
    • Tærsklen for at tage kontakt til læge bør være lavere for småbørn og for ældre mennesker

Afhængig af dine symptomer kan lægen vælge at se dig - eller at bede dig om at tage kontakt med andet sundhedspersonale.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Tilførsel af væske. Indtørring (dehydrering) kan gøre kvalme og opkastninger værre. Drik hyppigt små mængder med kalorierig væske eller vand for at forebygge indtørring. Spis mad som indeholder rigelig med væske, fx suppe og visse desserter
  • Let mad. Hvis du ikke kan spise fast føde uden at kaste op, så hold dig til kiks og nudler. Spis ikke mælkemad eller mad som indeholder meget fedt. Drik ikke kulsyreholdige væsker eller væsker, som indeholder koffein
  • Kvalmestillende. Milde kvalmestillende præparater kan købes i håndkøb på apoteket. Nytten af disse præparater er ofte ret begrænset

Kontakt egen læge 

  • Hvis symptomerne opstår, uden at de er der af en simpel grund (f.eks. tømmermænd, influenza, graviditet eller lignende), bør du overveje at kontakte din læge. Dette gælder også, hvis du er begyndt på ny medicin, som giver disse symptomer

Kontakt læge med det samme

  • Ved bevidsthedstab eller kramper (f.eks. svært væsketab og forstyrrelser i kroppens salt/mineral-indhold)

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

  • Lægen vil ved hjælp af din sygehistorie prøve at danne sig et indtryk af, hvad årsagen kan være - og vil vurdere om der er grund til yderligere tiltag

Lægeundersøgelsen

  • Omfanget af undersøgelsen afhænger af din tilstand, og især af hvilke diagnoser lægen overvejer

Andre undersøgelser

  • I de fleste tilfælde er andre undersøgelser end lægens undersøgelse ikke nødvendig
  • Din tilstand og de diagnoser, som lægen overvejer, vil afgøre behovet for, om du får lavet flere undersøgelser, f.eks. gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm)

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Er sjældent nødvendig, men hvis kvalmen stammer fra en alvorlig sygdom, kan det være nødvendigt at indlægge dig på et sygehus

Kilder

Fagmedarbejdere

Ole Haagen Nielsen

professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen