Fakta
- CT-skanning af bughulen er en skanningsteknik, der giver detaljeret information om bughulens organer ved brug af røntgenstråler
- Undersøgelsen kan vise sygdomme som eksempelvis kræft og betændelser
CT-skanning af bughulen
Bughulen
Bughulen er den nederste del af kroppen. Den indeholder organer som leveren, milten, nyrerne, bugspytkirtlen og mavesækken. Bagtil i bughulen ligger de store blodårer, hovedpulsåren (aorta) og den store vene (vena cava).
Hvad er CT-skanning
CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit. Ved hjælp af digital billedbehandling kan der skabes tredimensionelle billeder. Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan til en vis udstrækning skelne mellem muskler, led og væv.
CT-billeder er sorthvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum som tarme vises som mørke områder i billedet. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne.
Hvorfor får man foretaget CT-skanning af bughulen?
CT-skanning af bughulen bliver brugt til at vurdere bughulens organer, blodkar og lymfesystem ved udredning af eksempelvis betændelsestilstande, kræft og kræftspredning.
Skanningen kan også udføres som forberedelse inden operation og/eller som kontrol efter en operation.
Hvordan forbereder jeg mig?
Metalgenstande som eksempelvis knapper, lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen.
Er du gravid
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Hvis du skal have kontraststof
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af bughulen, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give kontraststof, da det kan påvirke nyrefunktionen. I de tilfælde skal du i ugen inden undersøgelsen have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Det skal lægen, der henviser dig, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
- I forbindelse med kontrastindgiften skal du stoppe med at tage Metformin
- Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig
- Dog vil lægerne altid i forbindelse med svært nedsat nyrefunktion tage stilling til, om der er alternative undersøgelser, som kan udføres i stedet. Hvis undersøgelse med kontrast ikke kan undgås, kan der blive givet forebyggende væskebehandling
Hvordan foregår undersøgelsen?
Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter.
Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
Hvad kan CT-skanning af bughulen vise?
I akutte faser, hvor symptomer ikke altid er karakteristiske for en bestemt sygdom, kan CT-skanning af bughulen hjælpe med til at finde ud af, hvor og hvad symptomerne stammer fra.
CT-skanning kan påvise en række forandringer, som ikke kan ses på en almindelig røntgenundersøgelse. Kontrastvæske i tarmen og i blodårerne gør det lettere at se forskel på blodkar, organer og væv på billederne.
Hvilke risici er der ved undersøgelsen?
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af bughulen. Den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
