Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreaticografi (ERCP) vil sige, at lægen ved en kikkertundersøgelse undersøger eller behandler sygdomme i galdeveje og/eller bugspytkirtel - f.eks. ved galdesten
ERCP anvendes til at fjerne sten i galdegangene, til at udblokke forsnævringer i galdegange og bugspytkirtelgangen samt til at tage vævsprøver på mistanke om kræft
ERCP bør kun sjældent anvendes til at stille diagnoser men i stedet til at behandle diagnoser
Der er relativt få komplikationer til undersøgelsen, men disse kan i sjældne tilfælde være alvorlige
Resultaterne af behandling med ERCP er gode
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin ved undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de næste 24 timer
Hvad er ERCP?
ERCP er en forkortelse for Endoskopisk Retrograd Colangio Pancreatikografi. Det betyder en billedfremstilling af galdegangene og udførselsgangen i bugspytkirtlen (se tegning) foretaget ved kikkertundersøgelse (endoskopi). Det vil sige, at lægen, ved en kikkertundersøgelse, undersøger eller behandler sygdomme i galdeveje og/eller bugspytkirtel - f.eks. ved galdesten.
Ved undersøgelsen indsprøjter man røntgenkontrast i galdegangen og/eller bugspytkirtelgangen og røntgenfotograferer.
Hvad bruges ERCP til?
Normalt foretager man ultralyd, CT-scanning og MRCP (MR billede af galdevejene og bugspytkirtlen) til at undersøge galdeveje og bugspytkirtel. Disse er mere skånsomme undersøgelser end ERCP.
ERCP udfører man oftest, når man ved, at der er sten i galdegangene, som skal fjernes. Dette foregår ved, at galdegangsåbningen til tarmen (som hedder papilla Vateri) udvides. Herefter skæres lukkemusklen over med en elektrisk kniv, hvorefter stenene i galdegangen kan fjernes.
Man lægger eventuelt et rør (stent) ind i galdegangen ved en sådan undersøgelse. Røret er en slags sikring som hindrer, at åbningen bliver for snæver igen.
Stenene i galdegangen kan knuses ved hjælp af forskellige instrumenter. Snævre områder kan blokkes ud. Ved skader på galdegangen kan der lægges et rør (stent), så galden løber lettere igennem og ud i tarmen.
ERCP anvendes også til at behandle forsnævringer i bugspytkirtelgangen og til at udtage vævsprøver (børstebiopsier) ved mistanke om kræft i galdegangene.
Hvordan forbereder jeg mig?
Du skal møde fastende til undersøgelsen. Du må derfor ikke spise, drikke eller ryge de 6 sidste timer før undersøgelsen.
Hvis du tager blodfortyndende medicin eller insulin, skal du kontakte lægen/afdelingen for at få justeret dosis af medicinen. Som regel betyder det, at du skal stoppe med at tage blodfortyndende medicin i 2-4 dage.
Hvis du tager gigtmedicin (NSAID, spørg læge) behøver du ikke at holde pause de sidste dage før undersøgelsen.
Tager du forebyggende medicin mod blodpropper (NOAK) skal du holde pause med denne medicin. Antal pausedage før undersøgelsen kan afhænge af typen, og om man forventer at skulle lave andet (f.eks. tage vævsprøver ved kræft) eller blot lave en kikkertundersøgelse. Tal med lægen om det.
ERCP udføres, mens man ligger ned. Du får sprayet lokalbedøvelse i svælget og beroligende medicin som indsprøjtning direkte i blodet. Du vil derfor oftest ikke mærke noget til undersøgelsen og bagefter ikke huske eventuelt ubehag.
Meget sjældent udføres der ERCP under fuld bedøvelse. Der er dog hospitalsafdelinger, hvor ERCP udføres sammen med galdestensoperation (foregår i fuld bedøvelse), hvis der er mistanke om galdesten i de dybe galdeveje.
Undersøgelsen foregår ved hjælp af en bøjelig slange (endoskop), som via munden føres ned gennem spiserøret og mavesækken til tolvfingertarmen. Ved hjælp af kameraet for enden af endoskopet finder lægen frem til det sted, hvor galdegangen og udførselsgangen fra bugspytkirtlen kommer ud i tolvfingertarmen.
Et lille plastikrør føres fra endoskopet op i udførselsgangen, og der sprøjtes røntgenkontrastvæske op. Samtidigt med at kontrasten fylder gangsystemet, tager man røntgenbilleder af området. Det er normalt, at der blæses en del luft ned i maven. Dette kan give ubehag. Hele undersøgelsen tager normalt fra 15 til 45 minutter.
Det hænder, at det kan være vanskeligt for lægen at finde åbningen til galdegangen. I de tilfælde vil du få en sprøjte med et stof, som bidrager til at åbne galdegangen. I få tilfælde må man opgive og foretage undersøgelsen en anden dag.
Kan der opstå komplikationer?
Indsprøjtning af kontrastmiddel kan relativt sjældent medføre akut, forbigående betændelse i bugspytkirtlen med feber og smerter i maven. Meget sjældent kan den lette form af bugspytkirtelbetændelse ændre karakter og blive en alvorlig form for bugspytkirtelbetændelse.
Der forekommer meget sjældent skader på spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen på grund af selve kikkerten (skopet).
Faren for komplikationer er størst, når der samtidigt udføres mindre kirurgiske indgreb (stenfjernelse). Her kan der komme blødning og meget sjældent hul på tarmen (tolvfingertarmen).
Observation efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen bliver du observeret i ca. 2 timer. I denne periode må du ikke spise eller drikke.
Mange af de mennesker, som gennemgår en ERCP, er allerede indlagt på sygehuset. Men nogle af dem, som kommer hjemmefra, skal indlægges til observation til næste dag. Det er særligt aktuelt, hvis der er fundet noget unormalt ved undersøgelsen, hvis man er gammel, og hvis man samtidigt har fået udført et mindre kirurgisk indgreb.
I en del tilfælde skal man også have antibiotika for at forebygge infektion.
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin i forbindelse med din undersøgelse, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de næste 24 timer, og altså heller ikke køre hjem på cykel eller i bil efter undersøgelsen.
Det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt ved undersøgelsen. Det gælder også for resten af dagen. Det kan derfor være en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med. Vedkommende kan hjælpe med at huske det, der bliver informeret om samt være chauffør for dig.
Hvordan er den videre opfølgning?
Du får ofte resultatet af undersøgelsen at vide af den læge, som har gennemført undersøgelsen. Din egen læge får også besked om resultatet af undersøgelsen.
Hvis der opstår specielle problemer efter undersøgelsen, f.eks. at du føler dig vedvarende slap og utilpas, kaster blod op, får feber eller har vedvarende mavesmerter, skal du tage kontakt direkte med sygehuset.
