Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm
Undersøgelsen foretages med en bøjelig slange - et gastroskop
Undersøgelsen foretages, hvis man har symptomer fra spiserøret og/eller den øvre del af maven. Gastroskopien kan vise årsagen til symptomerne
En planlagt (ikke akut) gastroskopi udføres oftest uden fuld bedøvelse
Man kan ofte behandle generne gennem gastroskopet. Man kan også tage celleprøver for mavesår, mulig kræft og lignende gennem gastroskopet
Nogle gange vil man blive tilbudt afslappende medicin i forbindelse med undersøgelsen. Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin ved undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de næste 24 timer
Får du blodfortyndende medicin vil læge tage stilling til, om medicinen kortvarigt skal ændres i forbindelse med undersøgelsen
Hvad er en gastroskopi?
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen (se tegning). For at udføre undersøgelsen anvender lægerne et gastroskop (kikkert). Et gastroskop er en bøjelig slange, som kan overføre farvebilleder fra kroppens indre via et videokamera til en TV-skærm.
Gastroskopi er en undersøgelse, som foretages hyppigt på de fleste sygehuse og hos speciallæger. De fleste undersøgelser bliver udført uden, at du bliver indlagt på sygehuset.
Hvad bruges gastroskopi til?
Symptomer og tegn, som stammer fra den øvre del af fordøjelseskanalen, er ofte svage og upræcise. En diagnose baseret på sygehistorien alene kan derfor være usikker. Hvis en mere sikker diagnose er nødvendig, vil man udføre en gastroskopi.
Man foretager undersøgelsen for at se efter sygdomme i slimhinden i spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen. Det kan for eksempel være sår, forandringer som følge af betændelse, godartede eller ondartede svulster. Ofte finder man dog helt normale forhold. Man vil også foretage en gastroskopi for at kontrollere, at sår i mavesækken heler.
Ved akut blødning i mave-tarm-kanalen foretager man næsten altid en gastroskopi for at finde og behandle kilden til blødningen, som hyppigt er et blødende mavesår.
Vævsprøver
Af og til kan den læge, som foretager undersøgelsen, ikke med sikkerhed bedømme, om en synlig forandring i slimhinden er af betydning eller ej, om der er bakterier i forbindelse med mavesår eller lignende. Det er især vigtigt at skelne mellem godartede og ondartede svulster eller sår. I de tilfælde bliver der taget vævsprøver (biopsier) via gastroskopet.
Via gastroskopet fører lægen en tang ned, som kan "bide" et lille stykke af svulsten eller kanten af såret. Denne prøve bliver sendt til et laboratorium, hvor man undersøger vævsstykket i et mikroskop. På den måde kan man med større sikkerhed fastslå diagnosen, f.eks. om der er kræft.
Indgreb gennem gastroskopet
Lægen kan også foretage små indgreb gennem gastroskopet. For eksempel kan mindre svulster (polypper) fjernes ved hjælp af en slynge, som føres ind gennem gastroskopet. Slyngen placeres omkring svulsten eller stilken til polyppen. Elektrisk strøm sendes gennem slyngen, således at svulstens fæste til slimhinden brændes over, uden at det bløder særligt meget. Svulsten kan derefter undersøges videre i et mikroskop.
Der er de sidste år sket en rivende udvikling indenfor de gastroskopiske muligheder. Man kan således nu også tømme vandblærer (cyster) og gamle betændte områder (nekroser) ved bugspytkirtlen etc.
Hvordan forbereder jeg mig til en gastroskopi?
Hvordan en gastroskopi udføres kan variere noget fra sted til sted, men ofte gælder følgende:
Du skal møde fastende til undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må spise, drikke eller ryge efter kl. 24.00 aftenen før undersøgelsen - eller senest 6 timer før undersøgelsen
Hvis du tager blodfortyndende medicin eller insulin, skal du kontakte lægen/undersøgelsesstedet, således at den medicin, du tager, kan justeres. Når det gælder blodfortyndende medicin, betyder det som regel, at du ikke skal tage denne medicin de sidste 2-4 dage før undersøgelsen. Hensigten er at undgå alvorlige blødninger i forbindelse med undersøgelsen
Tager du acetylsalicylsyre eller gigtmedicin (NSAID) behøver du ikke at holde pause med det før gastroskopien
Tager du anden form for blodfortyndende medicin (f.eks. Clopidogrel eller Eliquis/Lixiana/Pradaxa/Xarelto) er der særlige forhold, som gør sig gældende, hvis der skal tages celleprøver. Du vil her få instruktion af lægen inden undersøgelsen. Hvor lang tid du skal holde pause med den blodfortyndende medicin er individuelt
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de næste 24 timer. Du må altså heller ikke selv køre hjem på cykel eller i bil efter undersøgelsen
Det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt ved undersøgelsen, og det gælder også for resten af dagen. Det kan derfor være en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med. Vedkommende kan hjælpe med at huske det, der bliver informeret om og være chauffør for dig
Hvordan udføres undersøgelsen?
Inden undersøgelsen
Umiddelbart før undersøgelsen vil man som regel få sprayet lokalbedøvelse i svælget eller i næsen. Dette virker i omtrent ½-1 time. Man må derfor ikke drikke eller spise før en 1 time efter undersøgelsen. I nogle tilfælde vil man få en indsprøjtning i blodåren med et beroligende middel.
Du vil få placeret en plastring mellem tænderne for at forhindre, at du bider i gastroskopet. Hvis man har løse tænder, skal de tages ud før undersøgelsen.
Gastroskopet er en fingertyk bøjelig slange.
Selve undersøgelsen
Gastroskopet føres ind gennem munden eller næsen, igennem spiserøret og videre ned i mavesækken og tolvfingertarmen (se tegning). Luft blæses ind for at udvide området, således at lægen får bedst mulig oversigt. Man kan under undersøgelsen hele tiden trække vejret frit.
Når undersøgelsen foregår, ligger du på venstre side på et leje. Det er normalt at få opkastningstendens, trykfornemmelse og føle sig oppustet ved undersøgelsen. En gastroskopi tager normalt mellem 10 og 20 minutter.
Hvad kan en gastroskopi vise?
Langt de fleste gastroskopier er normale. Man ser efter, om der er:
Sår i mavesækken eller tolvfingertarmen
Tegn på irritation af slimhinden
Godartede eller ondartede svulster
Åreknuder i den nederste del af spiserøret samt spiserørsbrok
Tegn på betændelse f.eks. svampeinfektion
Hvor farlig er gastroskopi?
Der sker kun meget sjældent skader på spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen som følge af selve undersøgelsen. I meget sjældne tilfælde kan der gå hul. Dette er en alvorlig komplikation, som kræver operation. Der kan også forekomme mindre blødning som efter en hudafskrabning på slimhinden.
Hvis der bliver taget vævsprøver eller fjernet polypper, kan der ligeledes en sjælden gang opstå blødninger. Du skal derfor være på sygehuset i 1-2 timer efter undersøgelsen. I denne tid må du ikke spise eller drikke.
Har du fået fjernet større polypper fra mavesækken, kan det være, at du skal blive på sygehuset til næste dag.
Videre opfølgning?
Den læge, der har udført gastroskopien, vil fortælle dig om resultatet af undersøgelsen. Din sædvanlige læge eller speciallægen vil modtage besked om undersøgelsen samt resultatet af eventuelle vævsprøver i løbet af 1-4 uger.
Hvis prøverne viser forandringer, som kræver speciel kontrol eller anden opfølgning, for eksempel henvisning til operation, bliver du henvist til det.
Hvis der opstår specielle problemer efter undersøgelsen, f.eks. at du kaster blod op, får sort og tjæreagtig afføring eller kraftige smerter i maven, skal du tage direkte kontakt til sygehuset eller speciallægen.
