Hvad er sigmoideoskopi?
Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen og udføres ved hjælp af et såkaldt endoskop. Sigmoideoskopet er en bøjelig slange, som føres ind i tarmen. Lægen kan herefter besigtige tarmens inderside og overføre billeder fra kroppens indre til en TV-skærm.
Selve undersøgelsen forårsager ingen større smerter. Luft, der pustes op i endetarmen, kan give ubehag og spænde i maven under og lige efter undersøgelsen.
Det er muligt at undersøge hele tyktarmen ved en kikkertundersøgelse. I sådanne situationer benytter man et længere endoskop (koloskop).
Hvorfor foretages sigmoideoskopi?
Undersøgelsen bruges til at kigge og eventuelt at tage prøver fra den nederste del af tyktarmen (kolon) og endetarmen (rektum) eller til at udføre mindre indgreb i tarmen.
Ca. 80 % af alle sigmoideoskopier udfører man for at udelukke kræft i tyktarm eller endetarm. Undersøgelsen udføres også ved mistanke om eller kontrol af betændelsestilstande i tyktarm og endetarm.
Hvis der er behov for at udføre mindre indgreb i nederste del af tarmen, kan dette udføres gennem sigmoideoskopet. Sigmoideoskopi er en mindre ubehagelig undersøgelse end koloskopi.
Sigmoideoskopi kan vise slimhinden i de nederste ca. 60 cm af tarmen og kan påvise ca. 2/3 af alle tilfælde af kræft i tyktarm og endetarm. Der er meget få komplikationer ved sigmoideoskopi. I sjældne tilfælde kan der opstå blødning, hvis man har fjernet en polyp. Yderst sjældent kan der gå hul på tarmen (perforation).
Sigmoideoskopi udføres ikke, hvis man tror, der er bughindebetændelse, hvis der er gået hul på tarmen, eller der er akut betændelse i udposninger i tarmvæggen (akut divertikulitis).
Man er også forsigtig med at udføre undersøgelsen hos meget syge mennesker og ved mistanke om alvorlige forstyrrelser i kredsløbet.
Hvilke forberedelser er der til sigmoideoskopi?
Tyktarmen skal tømmes før sigmoideoskopi. Hvis undersøgelsen gennemføres, uden du er indlagt (ambulant), og du ikke lider af forstoppelse, skal du tage et såkaldt klyx to timer før undersøgelsen. Klyx er et afføringsmiddel, som virker ved at øge indholdet af vand i afføringen og blødgøre den. Proceduren sikrer tilstrækkelig udrensning hos langt de fleste personer.
Er du sengeliggende eller på anden måde bevægelseshæmmet, eller har du forstoppelse, bør du have fiberfattig eller flydende kost i to dage før undersøgelsen. Du skal også tage et stort klyx aftenen før samt to timer før undersøgelsen.
Du vil modtage nærmere information fra sygehuset eller speciallægen om, hvordan tømningen rent praktisk skal foregå. Det er vigtigt, at du gennemfører dette som foreskrevet.
Personer med kunstig hjerteklap, og personer som behandles med immundæmpende midler, skal have antibiotika før undersøgelsen.
Narkose kan i sjældne tilfælde være nødvendig, hvis der er tilstande, som kan give stærke smerter under undersøgelsen. Man anvender i disse tilfælde en kortvarig bedøvelse, så man kan gå hjem få timer efter undersøgelsen.
Hvis du tager gigtmedicin (NSAID, spørg læge) behøver du ikke at holde pause med det de sidste dage før undersøgelsen.
Tager du forebyggende medicin mod blodpropper (NOAC, f.eks: Apixaban, Edoxaban, Rivaroxaban eller anden blodfortyndende medicin) skal du holde pause med denne medicin. Antal pausedage før undersøgelsen kan afhænge af typen af blodfortyndende medicin, samt om man forventer at skulle lave andet end blot lave en kikkertundersøgelse (f.eks. tage prøver ved kræft). Tal med lægen om det.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Du lægger dig på venstre side. Når du er klædt af forneden, bliver du dækket med et klæde. Lægen undersøger først den ydre endetarmsåbning (anus) og føler med en finger op i endetarmen. Lægen smører rigelig med salve på kikkerten (skopet) og fører derpå skopet ind gennem endetarmens åbning. Skopet føres så 50-60 cm op gennem tyktarmen.
Når skopet er så langt inde, som det skal, blæser lægen luft ind gennem skopet, således at tarmen "blæses op". På den måde bliver det lettere at undersøge slimhinden. I forbindelse med at skopet trækkes langsomt ud, vurderer lægen hele tiden slimhinden, mens skopet passerer forbi.
Undersøgelsen tager 5-10 minutter og kan være ubehagelig. Færre end 10 % af patienterne har stærke smerter. Hvis undersøgelsens formål kun er at tage prøver fra tarmen og inspicere den, er risikoen for komplikationer meget lille.
Hvis der skal udføres et indgreb ved undersøgelsen, kan der i sjældne tilfælde opstå hul i tarmvæggen, og der kan opstå blødning i tarmen. Alvorlige komplikationer forekommer dog yderst sjældent.
Efter undersøgelsen
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de efterfølgende 24 timer, og altså heller ikke selv køre hjem på cykel eller i bil efter undersøgelsen.
Det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt ved undersøgelsen, og det gælder også for resten af dagen. Det kan derfor være en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med. Vedkommende kan hjælpe med at huske det, der bliver informeret om og være chauffør for dig.
Vil du vide mere?
