Hantavirus

Raquel Martin Iguacel

Speciallæge

Fakta

  •  Hantavirus er en virusinfektion, der smitter fra mus og andre gnavere til mennesker.

  • I Danmark skyldes sygdommen næsten altid Puumala-virus, som kan give nefropatia epidemica - en sygdom med feber og forbigående påvirkning af nyrerne. I sjældne tilfælde kan der opstå akut nyresvigt, som kan kræve dialyse i en kortere periode. De fleste bliver helt raske igen.

  • Typiske symptomer er akut feber og influenzalignende symptomer. Der kan også være hovedpine, kvalme, smerter i maven eller lænden og forbigående sløret syn.

  • Smitte kan ske, når man indånder støv med urin, afføring eller spyt fra smittede gnavere, fx i skure, garager, hytter eller andre steder med tegn på mus.

  • I Danmark ses de fleste på Sydfyn, men enkelte tilfælde er også beskrevet andre steder i landet, herunder Jylland og Lolland-Falster.

  • Der registreres typisk ca. 5-15 tilfælde årligt i Danmark.

Hvad er hantavirus?

Hantavirus er en gruppe virus, som findes hos gnavere. Mennesker kan bliver smittet ved kontakt med virus fra smittede gnavere.

I Danmark skyldes hantavirusinfektion oftest Puumala-virus, som smitter især fra rødmus og kan give nefropatia epidemica, en sygdom, som især påvirker nyrerne.

Hvad er nefropatia epidemica?

Nefropatia epidemica er den sygdomsform ved hantavirusinfektion, som oftest ses i Danmark.

Sygdommens forløb varierer: nogle får kun milde symptomer, og infektionen bliver derfor ikke altid opdaget. Hos andre minder sygdommen om influenza med feber, hovedpine og muskelsmerter. Sygdommen kan også påvirke nyrerne.

Nyrepåvirkning er som regel forbigående, og de fleste bliver helt raske. I sjældne tilfælde kan der opstå akut nyresvigt, som kræver dialyse i en kortere periode.

Hvad er symptomerne på hantavirusinfektion?

Hantavirusinfektion begynder ofte med:

  • Feber

  • Hovedpine og muskelsmerter

  • Smerter i maven eller lænden

  • Kvalme og/eller opkastning

  • Svimmelhed og træthed

  • Forbigående sløret syn

Symptomerne viser sig typisk 1-6 uger efter kontakt med mus eller ekskrementer fra mus (den såkaldte inkubationstid).

Ved nefropatia epidemica kan nyrerne blive påvirket. Man kan blandt andet tisse mindre end normalt og få blod eller protein i urinen. Denne nyrepåvirkning er som regel forbigående, og nyrefunktionen bedres typisk igen i løbet af et par uger.

Kun i sjældne tilfælde bliver nyrerne så svært påvirkede, at der er behov for dialyse i en kortere periode.

Hvordan smitter hantavirus?

Hantavirus smitter fra gnavere til mennesker. Smitte sker typisk, når man indånder virus fra urin, afføring eller spyt fra smittede gnavere, fx i forbindelse med ophold eller rengøring på steder med tegn på mus.

Hvordan smitter hantavirus i Danmark?

I Danmark sker smitten især fra rødmus. De fleste tilfælde ses på Sydøstfyn, formentlig fordi bestanden af rødmus og dermed risikoen for smitte er størst her.

Hantavirus, som forekommer i Europa, smitter ikke fra person til person.

Andes-virus - en undtagelse

Andes-virus er en særlig type hantavirus, der findes i Sydamerika, især i Chile og Argentina. Den kan give en alvorlig sygdom med påvirkning af lungerne.

Andes-virus adskiller sig fra de europæiske typer ved også at kunne smitte fra person til person ved tæt og længerevarende kontakt.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan få mistanke om hantavirusinfektionen ud fra dine symptomer og oplysninger om mulig kontakt med mus eller museekskrementer. Det gælder især, hvis du har opholdt dig i et område, hvor hantavirus forekommer, fx på Sydfyn eller i dele af Norge, Sverige og Finland.

Diagnosen bekræftes som regel ved at påvise antistoffer mod hantavirus i blodet. I nogle tilfælde kan virus påvises direkte med PCR, hvilket især er relevant tidligt i sygdommens forløb eller ved mistanke om rejserelateret hantavirusinfektion.

Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis du for nylig har været i et område, hvor hantavirus forekommer, eller har været udsat for mus.

Hvordan behandles hantavirusinfektion?

Der findes ingen specifik behandling mod hantavirus. Behandlingen retter sig mod symptomerne.

Hvordan behandles nefropatia epidemica ?

Ved nefropatia epidemica er nyrepåvirkningen oftest forbigående, og de fleste bliver helt raske.

Hvis nyrerne bliver svært påvirket, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt med dialyse i kortere periode. Ved dialyse renses blodet, mens nyrerne ikke fungerer tilstrækkeligt. Dialysen foregår, mens man er indlagt på sygehus.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen ved nefropatia epidemica er som regel god, selv i de tilfælde hvor dialyse bliver nødvendig.

Sygdommen har hidtil ikke vist sig at være farlig på længere sigt, og der er aldrig forekommet dødsfald af sygdommen i Danmark.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå smitte?

Risikoen for at få hantavirusinfektion ved almindelig færden i den danske natur er lav.

Vær opmærksom på mulig kontakt med mus og museekskrementer, blandt andet i skure, garager, kældre, sommerhuse og hytter og undgå at hvirvle støv op ved rengøring af sådanne steder uden mundbind.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Har du for nylig haft mulig kontakt med mus eller museekskrementer, og får du feber sammen med et eller flere af følgende symptomer, bør du søge læge:

  • Smerter i maven eller lænden

  • Nedsat vandladning, det vil sige, du tisser mindre end normalt

  • Blod i urinen

  • Almen påvirkning (du føler dig markant syg eller medtaget)

Hvis du bliver syg efter ophold i Sydamerika eller efter tæt kontakt med en person med mistænkt eller påvist Andes-virus, skal du kontakte læge telefonisk og fortælle om rejsen eller kontakten, inden du møder op.

Hvor udbredt/hyppig er nefropatia epidemica?

Der registreres ca. 5-15 tilfælde årligt i Danmark, næsten alle på Sydfyn. Smitte kan også forekomme i Jylland eller på Lolland-Falster.

I Norge, Sverige og Finland er sygdommen hyppigere.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Raquel Martin Iguacel

Overlæge, klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen