Hantavirus er en zoonose, der smitter fra gnavere til mennesker, typisk ved inhalation af aerosoliseret urin, fæces eller spyt fra en inficeret gnaver
I Danmark er det primært Puumala-virus, som giver nephropathia epidemica, der er en mildere form for hæmoragisk feber med renalt syndrom (HFRS), med feber, trombocytopeni, hæmaturi/proteinuri og ofte forbigående akut nyrepåvirkning
Mistænk hantavirus ved influenzalignende sygdom efter mulig eksposition til rødmus, især ved lænde-/mavesmerter, synsforstyrrelser, trombocytopeni, hæmaturi og/eller stigende kreatinin
Udbredelsen af rødmus er geografisk bestemt, og de fleste patienter har forbindelse til Sydøstfyn (kystområderne fra Svendborg til Nyborg) og omkring Glamsbjerg. Tillige enkelte tilfælde i Viborg-Silkeborg-området og historisk fra den sydlige del af Sjælland
Hantavirus fra det amerikanske kontinent adskiller sig patofysiologisk og klinisk fra de europæiske HFRS-typer
De forårsager hantavirus-kardiopulmonalt syndrom (HCPS) med hurtigt respirationssvigt og højere mortalitet
Andes-virus, som forekommer endemisk i Sydamerika, kan som det eneste hantavirus smitte fra person-til-person ved tæt og langvarig kontakt med symptomatiske personer og er kategoriseret som alment farlig sygdom af Sundhedsstyrelsen
Behandling
Behandlingen er understøttende. Der findes ingen dokumenteret effektiv antiviral behandling
Ved nephropathia epidemica/HFRS kan dialyse i sjældne tilfælde blive nødvendig, men behovet er oftest forbigående ved Puumala-virusinfektion
Henvisning
Ved kreatininstigning, oliguri, hypotension, blødningstendens eller påvirket almentilstand bør patienten konfereres med nefrolog/medicinsk bagvagt eller indlægges
Ved mistanke om Andes-virus kontaktes infektionsmedicinsk afdeling akut
Sundhedsstyrelsen har defineret retningslinjer for håndtering af mistænkte og bekræftede tilfælde af Andes hantavirus.
Diagnose
Sygehistorie, eksposition og klinisk billede
Nephropathia epidemica / HFRS
I Danmark skyldes hantavirusinfektion oftest Puumala-virus og meget sjældent Saaremaa-virus
Begge kan give nephropathia epidemica, som er en mild form for hæmoragisk feber med renalt syndrom (HFRS)
Puumala-virus: Reservoir er rødmus. De fleste humane tilfælde ses på Sydøstfyn, særligt i kystområderne fra Svendborg til Nyborg samt omkring Glamsbjerg. Derudover er der fundet enkelte tilfælde i området omkring Viborg og Silkeborg samt sporadiske tilfælde i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland
Saaremaa-virus: Reservoir er brandmus. Virus er påvist i brandmus fra Lolland, men der er ikke diagnosticeret humane tilfælde af hantavirusinfektion fra dette område inden for de seneste 15 år
Europæiske og asiatiske hantavirus smitter ikke fra person til person
I Skandinavien bruges også mere folkelige betegnelser:
Norsk: musesyge/musepest
Svensk: sorkfeber (sork = rødmus)
HCPS (Amerika, bl.a. Andes-virus)
Hantavirus fra det amerikanske kontinent kan give hantavirus-kardiopulmonalt syndrom (HCPS), en alvorlig sygdom med risiko for hurtigt progredierende respirationssvigt
Andes-virus forekommer i Sydamerika, særligt Chile og Argentina, og er den eneste hantavirus, hvor person-til-person-smitte er dokumenteret ved tæt og længerevarende kontakt
Reservoir for Andes-virus er langhalet pygmæ-risrotte
Ved relevant rejseanamnese eller tæt kontakt til en bekræftet eller mistænkt Andes-virus-patient bør infektionsmedicinsk afdeling kontaktes akut
Hvornår skal hantavirus overvejes?
Nephropathia epidemica / HFRS
Symptomer
Overvej hantavirusinfektion ved relevant eksposition for ekskrementer fra rødmus eller brandmus og samtidig akut febril sygdom med tegn på nyrepåvirkning.1
Mistanken styrkes ved:
Akut feber eller influenzalignende sygdom efter mulig eksposition for rødmus eller brandmus
Relevant eksposition inden for de seneste uger. Den typiske patient har ryddet op i et haveskur eller en garage på Sydøstfyn. Andre ekspositioner kan være ophold i sommerhus, hytter, shelter, skur, lade, kælder, brændestabel, skov-/landbrugsmiljø, hvor der er ekskrementer fra mus
Særligt i nordiske fjeldområder: ophold i hytte med tegn på mus eller indtagelse af forurenet ubehandlet fjeldvand
Lænde- eller abdominalsmerter
Kvalme/opkastning
Hovedpine eller synsforstyrrelser (op til 70%)
Typisk sløret syn som følge af akut, forbigående myopi
Sjældent petekkier, epistaxis, hæmatemese, melæna, metroragi eller DIC
Lungeinvolvering kan forekomme, men nyrepåvirkning dominerer
Trombocytopeni, forhøjet CRP eller leukocytose uden oplagt bakterielt fokus og samtidig hæmaturi, proteinuri eller stigende kreatinin
Eventuelt let leverpåvirkning
Sygdomsforløb
Klassisk HFRS kan forløbe i fem faser:
Febril fase
Hypotensiv fase
Oligurisk fase
Polyurisk fase
Rekonvalescens
Ved nephropathia epidemica forårsaget af Puumala-virus er forløbet ofte mildere, og faserne ses ikke nødvendigvis tydeligt
Nyrepåvirkning opstår ofte efter 4-10 dages sygdom med oliguri og forbigående akut nyreinsufficiens. Dialyse kan sjældent være nødvendig
I anden sygdomsuge bedres nyrefunktionen som regel gradvist, ofte med overgang til en polyurisk fase
HCPS (Amerika, bl.a. Andes-virus)
Symptomer
Mistanke er relevant ved febersygdom efter ophold i risikoområde, mulig gnavereksposition eller tæt kontakt til person med mistænkt eller bekræftet Andes-virus inden for seks uger
Inkubation kan være lang. Ved person-til-person-smitte med Andes-virus er der beskrevet intervaller omkring 9-40 dage
For Andes-virus er risiko for smitte mellem personer størst tidligt i forløbet
HCPS starter typisk med en uspecifik febril prodromalfase i 2-7 dage med feber, hovedpine, myalgier, træthed, kvalme, opkastning, diarré eller abdominalsmerter
Røde øjne og smerter bag øjnene kan forekomme
Efter få dage kan hoste og dyspnø tilkomme
Tidlig erkendelse er vigtig, da patienter kan udvikle alvorligt respirationssvigt over timer til få dage
Kliniske og parakliniske fund
Hurtig progression over timer til få dage med hypoksi, respirationssvigt, non-kardiogent lungeødem og kredsløbsshock
Den kardiopulmonale fase varer typisk 2-4 dage, og de fleste dødsfald sker tidligt efter indlæggelse
Tidlig trombocytopeni, hæmokoncentration, eventuelt leukocytose og let forhøjet kreatinin/levertal
Diagnostik
Undersøgelser i almen praksis
Ved klinisk mistanke bør der tages hæmatologi, kreatinin, elektrolytter, levertal, CRP og urin til undersøgelse af protein
Supplerende undersøgelser på sygehus
Serologi: Påvisning af Hantavirus IgG og IgM antistoffer er foreneligt med aktuel eller nylig infektion. Isolerede IgM antistoffer uden samtidig IgG kan være udtryk for aktuel infektion, svarende til sygdom tidlig i forløbet eller en falsk positiv prøve, hvorfor opfølgende blodprøve efter 1 eller 2 uger anbefales, mhp IgG serokonvertering. Tidlig negativ serologi eller PCR udelukker ikke infektion
PCR: PCR på blod, luftvejsmateriale eller urin er primært relevant ved mistanke om rejserelateret hantavirus infektion, da den viræmiske fase typisk er overstået, når en patient præsenterer sig med nephropathia epidemica forårsaget af Puumala-virus
Tidlig negativ serologi eller PCR udelukker ikke infektion
Hvis patienten formodes smittet i udlandet, bør dette oplyses ved rekvisition af prøven
Nephropathia epidemica / HFRS:
Nyrebiopsi er sjældent indiceret og overvejes primært ved mistanke om anden nyresygdom
HCPS (Amerika, bl.a. Andes-virus):
Bilaterale infiltrater/lungeødem på røntgen thorax eller CT
Der findes ingen dokumenteret effektiv specifik antiviral behandling
Behandlingen er understøttende og afhænger af sygdomsbilledet
Højdosis steroidbehandling har heller ikke vist klinisk effekt ved HCPS4
Hovedprincipper
Vurder almen tilstand, blodtryk, respiration, diurese og tegn på blødning
Monitorér kreatinin, elektrolytter, trombocytter, CRP og urin for hæmaturi/proteinuri
Væskebehandling gives med forsigtighed, efter væskestatus, diurese og nyrefunktion
Undgå overhydrering, især ved oliguri eller respiratorisk påvirkning
Ved shock bør vasoaktiv behandling overvejes tidligt i hospitalsregi
Antiviral behandling
Der findes ingen godkendt specifik antiviral behandling mod hantavirus
Ribavirin har i enkelte studier vist mulig effekt ved HFRS, muligvis især ved meget tidlig behandling, men evidensen er usikker
Der er ikke vist sikker effekt ved Puumala-virus eller etableret HCPS. Det anbefales derfor ikke som rutinebehandling
Andre mulige behandlinger som favipiravir, rekonvalescent plasma og monoklonale antistoffer er fortsat eksperimentelle. Behandlingen er derfor understøttende med tidlig visitation ved svær sygdom/HCPS4,5
Håndtering i almen praksis/hvornår skal patienten henvises
Nephropathia epidemica/HFRS
Let påvirket patient, normal kreatinin og stabil klinik
Konferér med nefrolog/medicinsk bagvagt med henblik på indlæggelse
HCPS (Amerika, bl.a. Andes-virus)
Ved mistanke om HCPS forårsaget af Andes-virus kontaktes infektionsmedicinsk afdeling akut med henblik på visitation, diagnostik og isolation
Indlæggelse bør ske på specialiseret infektionsmedicinsk afdeling i højisolation, aktuelt Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital
Prognose
Nephropathia epidemica / HFRS
Ved Puumala-virus er prognosen som regel god
Nyrepåvirkningen er oftest forbigående, men dialyse kan blive nødvendig ved svær akut nyrepåvirkning, hyperkaliæmi, overhydrering eller uræmiske komplikationer
HCPS/Andes-virus
HCPS kan udvikle sig hurtigt til respirationssvigt og shock
Patienten skal vurderes akut og kræver ofte iltbehandling, respiratorisk og hæmodynamisk støtte samt intensiv behandling
Særligt om Andes-virus
Patienten bør ikke møde i praksis. Ved mistanke om Andes-virus skal infektionsmedicinsk afdeling kontaktes akut. Følg Sundhedsstyrelsens vejledning6
Der findes ingen godkendt vaccine eller dokumenteret forebyggende behandling efter eksposition for Andes-virus; ribavirin anbefales ikke som profylakse til nære kontakter
Andes-virus var den variant, der i maj 2026 blev knyttet til et udbrud på et krydstogtskib i Atlanterhavet
Baggrundsoplysninger
Forekomst
Nephropathia epidemica/HFRS
Der registreres typisk ca. 5-15 tilfælde årligt i Danmark, men antallet kan variere2,3
Hantavirus er betydeligt hyppigere i Norge, Sverige og Finland, især i områder nord for den 60. breddegrad. Mange infektioner forløber sandsynligvis subklinisk eller med milde symptomer
HCPS/Andesvirus
Andes-virus forekommer i Sydamerika, særligt Chile og Argentina, og er den eneste hantavirusvariant, hvor person-til-person-smitte er dokumenteret ved længere tæt kontakt
Tabel 2. Udvalgte hantavirus af klinisk betydning og geografisk forekomst
Tabel 2: Udvalgte hantavirus af klinisk betydning og geografisk forekomst
Ætiologi og patogenese
Hantavirus er en gruppe af zoonotiske vira, der omfatter mere end 60 undertyper. De kan forårsage forskellige kliniske syndromer afhængigt af virustype og geografisk udbredelse
Sygdomsbilledet skyldes primært infektion og inflammation i de vaskulære endotelceller med øget karpermeabilitet
I Danmark skyldes hantavirusinfektion oftest Puumala-virus, og historisk er beskrevet tilfælde af Saaremaa-virus
Disponerende faktorer
Nephropathia epidemica/HFRS
Mennesker smittes typisk ved inhalation af aerosoliserede viruspartikler fra urin, fæces eller spyt fra inficerede gnavere
Relevant eksposition inden for de seneste uger, fx ophold i sommerhus, skur, lade, kælder, brændestabel, skov-/landbrugsmiljø eller hytte med tegn på mus
Særligt i nordiske fjeldområder: ophold i hytte med tegn på mus eller indtagelse af forurenet ubehandlet fjeldvand
HCPS/Andes-virus
Mulig gnavereksposition i risikoområde, eller tæt kontakt til person med mistænkt eller bekræftet Andes-virus inden for seks uger
Anmeldelsespligt
Hantavirusinfektion har siden november 2023 været laboratorieanmeldelsespligtig til SSI
Andes-virus er fra 9. maj 2026 særskilt kategoriseret som en alment farlig sygdom
Ved mistanke om eller påvist Andes-virus skal tilfældet straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed og desuden skriftligt via SEI2
Kontaktopsporing og rådgivning af nære kontakter varetages af myndighederne
Vial PA, Ferrés M, Vial C, Klingström J, Ahlm C, López R, Le Corre N, Mertz GJ. Hantavirus in humans: a review of clinical aspects and management. Lancet Infect Dis. 2023; 23.; e371-e382.
PubMed
Statens Serum Institut. Hantavirus. Sygdomsleksikon - 7. maj 2026.
Vis kilde
Ugeskriftet - statusartikel - Hantavirus-infektion som årsag til hæmoragisk feber med renalt syndrom - 2012.
Vis kilde
Afzal S, Ali L, Batool A, Afzal M, Kanwal N, Hassan M, Safdar M, Ahmad A, Yang J. Hantavirus: an overview and advancements in therapeutic approaches for infection. Front Microbiol. 2023; 14.; 1233433.
PubMed
Moreli ML, Marques-Silva AC, Pimentel VA, da Costa VG. Effectiveness of the ribavirin in treatment of hantavirus infections in the Americas and Eurasia: a meta-analysis. Virusdisease. 2014; 25.; 385-9.
PubMed
SST - Retningslinjer for håndtering af Andes hantavirus. Version 2.0. 9. maj 2026.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.