ARDS

Thomas Jørgen Ringbæk

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Akut indsættende

  • Diffus inflammatorisk skade i lungerne med bilaterale infiltrater

  • PaO2/FiO2 <26,6 kPa (200 mmHg) (dvs. lav ilttension)

  • Lungearterietryk <=18 mmHg eller fravær af kliniske tegn på hypertension i venstre atrie (dvs. fravær af tegn på kardiogent lungeødem)

Behandling

  • Understøttende behandling

  • Om muligt behandling mod udløsende årsag, fx antibiotika mod infektion

  • Tromboseprofylakse

  • Mavesårsprofylakse

  • Tidlig enteralernæring

  • Invasiv og non-invasiv ventilatorisk støtte

  • Overvej lavdosis steroid

Henvisning

  • Akut alvorlig lidelse, hvor hurtig indlæggelse har stor betydning

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Akut start

  • PaO2/FiO2<26,6kPa (200 mmHg) dvs. lav arteriel oxygenmætning

    • Hvis alle kriterier er opfyldt, med undtagelse af at ratio PaO2/FiO2 ikke er under 26,6 kPa men alligevel under 40kPa, omtales tilstanden som akut lungeskade (acute lung injury) eller mild ARDS

  • Bilaterale infiltrater på rtg. thorax

  • Lungearterietryk på ≤18 mmHg eller fravær af kliniske tegn på hypertension i venstre atrie (dvs. fravær af tegn på kardiogent lungeødem)

  • En nyere valideret definition omtales som Berlindefinitionen: Akut lungeskade er ekskluderet, krav til lungearterie-tryk <18 mmHg er fjernet, men inkluderer PEEP/CPAP ≥ 5 cm H2O1,2

  • I 2024 er foreslået en udvidelse af de diagnostiske kriterier. At man inkluderer patienter i behandling med high flow via næsekateter, tillader anvendelse af SatO2 fremfor PaO2 samt brug af ultralyd fremfor røntgen/CT. En bekymring er, at ARDS er karakteriseret med stor patient-heterogenitet i forvejen, og udvidelse af definitionen vil øge heterogeniteten yderligere.3,4

Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS)

Tidspunkt for debut

Inden 1 uge efter kendt klinisk lungeskade eller ny forværring af respiratoriske symptomer

Røntgenfund (rtg. thorax eller CT thorax)

Bilaterale fortætninger som ikke lader sig forklare af pleuraeffusion, kollaps af lunge/lobe(r) eller lungenoduler

Ødemets ophav

Respirationssvigt som ikke lader sig forklare udelukkende ud fra hjertesvigt eller overhydrering. Nødvendig med f.eks. ekkokardiografi for at udelukke hydrostatisk ødem, hvis der ikke foreligger risikofaktorer

Oxygenering

Mild

26,6 kPa < PaO2/FiO2< 40 kPa med PEEP eller CPAP≥5cm H2O

Moderat

13,3 kPa <PaO2/FiO2< 26,6 kPa med PEEP ≥5cm H2O

Alvorlig

PaO2/FiO2≤ 13,3 kPa med PEEP ≥5cm H2O

  • Berlindefinition giver bedre mulighed for prognostisk vurdering

Sygehistorie

  • Covid-19 pandemien har øget forekomsten af ARDS

  • De mest almindelige differentialdiagnoser til ARDS er akut lungeødem på baggrund af hjertesvigt og alvorlig pneumoni uden ARDS

  • Det kan være svært at adskille en "ukompliceret" alvorlig pneumoni fra begyndende eller etableret ARDS

  • Udtalt dyspnø og takypnø

  • Kendt hjertesvigt? Akut lungeødem mere sandsynlig

  • Kendt astma/KOL?

  • Opstart med luftvejsinfektion?

  • Andre infektionsfoci?

  • Patienten er ofte for syg til at kunne give en fuldstændig historie

Kliniske fund

  • Kan hjælpe til at differentiere mellem ARDS og andre tilstande

    • Dyspnø, takypnø og hypoksæmi er almindelig ved både ARDS, pneumoni og lungeødem

    • Feber er almindelig ved ARDS og ved lungebetændelse

    • Pleurale brystsmerter og sputumproduktion er sjælden ved akut lungeødem på baggrund af hjertesvigt

    • Ødem, struttende vena jugularis og tredje hjertelyd er almindelig ved akut lungeødem på baggrund af hjertesvigt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Pulsoksymetri, forventet lav O2-mætning

Andre undersøgelser på sygehus

  • Rtg. thorax - bilaterale infiltrater

    • Ved pneumoni vil man forvente mere lokaliseret infiltrat

  • Blodgas - ratioen PaO2/FiO2<26,6kPa (200 mmHg)

  • Ekkokardiografi ved mistanke til hjertesvigt. Normal EF støtter ARDS

  • Bronkoskopi, hvis der er differentialdiagnostiske overvejelser eller for at opnå relevant mikrobiologisk materiale ved pneumoni

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Understøttende behandling

  • Behandle eventuel underliggende årsag (som infektion) så hurtigt som muligt

  • Intensivbehandling, indtil tilstanden er stabiliseret

Generelt om behandlingen

  • De fleste patienter med denne tilstand vil have behov for respirationsstøtte (invasiv eller non invasiv)

Håndtering i almen praksis

  • Alvorlig tilstand, der kun behandles på hospitalet

Respiratorbehandling

  • Principper5,6

    • Permissiv hyperkapni

    • Lave tidalvolumen (såkaldt lungebeskyttende behandling)

    • Høj endeekspiratorisk tryk

    • Ventilation i bugleje kan være relevant tidligt i behandlingen

    • Neuromuskulærblokade kan optimere ventilationen hos udvalgte patienter, men synes ikke at forbedre mortalitet.

  • Behandlingstrappe

Behandlingstrappe

Medicinsk behandling

  • Surfactant kan være nyttig til børn med tilstanden, men har ikke vist effekt hos voksne

  • Steroidbehandling er kontroversiel. Effekten synes at være afhængig af tilgrundliggende årsag. DASAIM anbefaler, at man overvejer tidligt lavdosis steroid: dexamethason 20 mg i 5 dage efterfulgt af dexamethason 10 mg i 5 dage til moderat/svær ARDS.5,6

  • Lavmolekylært heparin som tromboseprofylakse

  • Mavesårsprofylakse

  • Inhaleret nitrogenoxid kan forbigående forbedre oxygenring men forbedrer ikke prognosen1

Anden behandling1

  • Konservativ væskebehandling

  • Tidlig enteral ernæring

  • ECMO (EkstraCorporelMembranOxygerneing) kan være relevant i svære behandlingsrefraktære tilfælde

Forebyggende behandling

  • Adækvat behandling af alvorlige infektioner

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

  • Patienter med denne tilstand eller som er i færd med at udvikle den, vil som oftest være så svært medtagne, at der ikke er tvivl om, at de skal indlægges

Opfølgning

Plan

  • Patienter som overlever ARDS vil have behov for ekstra lang genoptræning og opfølgning

  • Disse patienter har øget risiko for depression, posttraumatisk stresslidelse og angst

Hvad bør man kontrollere?

  • Generelle problemer knyttet til respiratorbehandling og sedation

    • Muskelsvaghed som skyldes neuropati eller myopati

  • Særlig ved ARDS

    • Reduceret lungefunktion, kan blive tilnærmet normaliseret i løbet af 5 år

    • Reduceret gangdistance, vedvarer ofte

    • Social isolation er udbredt

    • Seksuel dysfunktion rapporteres af patienter

    • Mange patienter rapporterer om vedvarende depression og/eller angst

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I gennemsnit ligger patienterne omkring 16 dage på intensivafdeling og 26 dage totalt på sygehuset

  • Efter ophold på intensivafdelingen vil patienten have behov for genoptræning

Komplikationer

  • Multiorgansvigt

  • Barotraume pga. høj PEEP

  • Infektioner herunder pneumoni

  • DVT

  • Nyresvigt

  • Muskelsvækkelse

Prognose

  • Tilstanden har høj mortalitet

    • Tidl. 34-55 % mortalitet på sygehus

    • I dag 10-20 % primært pga. bedre behandling1 

  • Selv ved vellykket behandling vil patienten ofte være præget af dyspnø, nedsat livskvalitet efter alvorlig sygdom og intensivbehandling

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Acute Respiratory Distress Syndrome (tidligere blev betegnelsen Adult Respiratory Distress Syndrome benyttet)

  • På dansk omtales tilstanden som akut lungesvigt

  • Dyspnø, takypnø og hypoksæmi. Hurtigt indsættende respirationssvigt

  • Fund svarende til dårlig gasudveksling, ratio PaO2/Fi02 (oxygentryk i arterier/ oxygenfraktion inspirationsluft) er lav

  • Akut lungeskade (acute lung injury) er en tilstand, som har samme diagnostiske kriterier, med undtagelse af at hypoksæmien ved denne tilstand er mindre udtalt

Forekomst

  • Opgivet incidens varierer meget mellem forskellige lande

    • Dette kan skyldes forskellig tolkning af definitionen og forskelle i indrapportering

  • Tal fra USA; Ca. 70 tilfælde pr. 100 000 personår1

  • Tal fra USA: 10-15% af patienterne på intensiv har ARDS og ca. 25% af alle i respirator1

Ætiologi og patogenese1,2

  • Hovedsagelig associeret til;

    • Sepsis med udgangspunkt i lungerne (46 % af tilfældene)

    • Sepsis med udgangspunkt fra andre organsystemer (33 % af tilfældene)

  • Direkte lungeskade eller indirekte ekstrapulmonær skade giver øgning i proinflammatoriske cytokiner

  • Inflammationsmediatorer medfører akkumulering af neutrofile granulocytter i lungernes mikrocirkulation

  • Aktiverede neutrofile granulocytter migrerer over vaskulært endotel og alverolært epitel

    • neutrofile granulocytter frigør proteaser, cytokiner og reaktive oxygenradikaler

    • migrationsprocessen og mediatorfrigørelsen fører til patologisk øget vaskulær permeabilitet, skader i alveoleepitel og nekrose af type I og II alveoleceller

  • Beskadiget vaskulært endotel og alveolært epitel medfører:

    • Ødem

    • Dannelse af hyalinmembraner

    • Tab af surfaktant

  • Resultatet bliver reduceret lungekomplians og dårlig gasudveksling

  • Efterhånden vil infiltration af fibroblaster medføre fibrose, som forværrer tilstanden yderligere

Disponerende/risiko-faktorer

  • Pneumoni

  • Inhalationsskade f.eks. efter aspiration

  • Lungekontusion

  • Sepsis udenfor lungerne

  • Brandsår

  • Transfusionsrelateret akut lungeskade

  • Høj alder

  • Rygning

  • Alkohol misbrug

  • Hjerte-kar-operation

  • Traumatisk hjerneskade

  • Pancreatitis

  • Særlig relateret til børn:

    • RS-virus infektion

    • Aspiration ved nærdrukning

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Informer om, at psykiske og andre problemer nærmest er at forvente efter et så alvorligt forløb, og at det er vigtigt, at patienten søger hjælp

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Acute Respiratory Distress Syndrome. Matthew Diamond et al. Update January 31, 2024. Vis kilde
  2. Meyer NJ, Gattinoni L, Calfee CS. Acute respiratory distress syndrome. Lancet. 2021; 398.; 622-637. PubMed
  3. Matthay MA et al. A New Global Definition of Acute Respiratory Distress Syndrome. Am J Respir Crit Care Med Vol 209, Iss 1, pp 37–47, Jan 1 ,2024. Vis kilde
  4. Ny definition af adult respiratory distress syndrome; Ugeskr Laeger, 2. april 2024. Vis kilde
  5. NBV for voksne patienter med ARDS. Vis kilde
  6. National behandlingsvejledning for voksne patienter med ARDS. Dec. 2025. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thomas Jørgen Ringbæk

Overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen