Proteinuri

Anne-Lise Kamper

Speciallæge

Fakta

  • Urin indeholder normalt kun meget lidt protein (æggehvidestof). Albumin er den type af protein, som der er mest af i urinen
  • Det er i langt de fleste tilfælde albumin, der måles i en urinprøve. Tidligere målte man protein
  • Albuminuri betyder, at der er for meget albumin i urinen. I særlige tilfælde måles protein i urinen, og man taler om proteinuri, hvis der er for meget
  • Albuminuri skyldes ofte, at diabetes eller forhøjet blodtryk har påvirket nyrerne. I mere sjældne tilfælde kan det skyldes andre sygdomme i nyrerne

Hvad er proteinuri og albuminuri?

Tegning der viser nyrer, binyrer, blære og urinveje

Proteinuri betyder, at der er mere protein (æggehvidestof) i urinen end normalt. Næsten al protein i urinen skyldes, at lidt protein fra blodet løber igennem nyrernes små filtre, når urinen bliver dannet. Det gælder både hos raske og ved sygdomme i nyrerne.

Tidligere målte man den samlede mængde af protein i urinen, og hvis der var for meget, kaldte man det for proteinuri. I dag måles i langt de fleste tilfælde den type protein, der hedder albumin, og hvis der er for meget albumin i urinen, kaldes det albuminuri.

Inddeling af albuminuri:

  • Let albuminuri: mindre end 30 mg per døgn
  • Moderat albuminuri (kaldes også mikroalbuminuri):  30-300 mg per døgn
  • Svær albuminuri: 300-700 mg per døgn
  • Meget svær albuminuri: 700-2200 mg per døgn 
  • Nefrotisk albuminuri: mere end 2200 mg per døgn

Hvad er symptomerne på albuminuri?

Ved lette grader af albuminuri er der ingen symptomer.

Ved svær grad af albuminuri kommer der væske i kroppen. Benene hæver, og der kan komme hævelse i ansigtet.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis du begynder at få væske i kroppen, bør du søge læge. Symptomerne er som regel hævede ben, hævelse i ansigtet og måske maven, tendens til at blive forpustet ved en lille anstrengelse. Vægten stiger hurtigt, i nogle tilfælde fra dag til dag.

Hvordan stilles diagnosen?

Urinstix

Lægen vil ofte som det første undersøge urinen med en teststrimmel, en såkaldt urinstix. Hvis stixen viser der er albumin i urinen (er "positiv"), kan en urinprøve sendes til et laboratorium. Her kan man måle nøjagtigt, hvor meget albumin eller evt. protein, der er i urinen.

Albumin-kreatinin ratio i urin

På laboratoriet undersøger man forholdet mellem albumin og stoffet kreatinin i urinen. Denne undersøgelse kaldes urin albumin-kreatinin ratio (UACR). Undersøgelsen anvendes fx ofte til vurdering af eventuel nyrekomplikation i forbindelse med kontrol af diabetes og forhøjet blodtryk. 

Hvorfor får man albuminuri?

De små filtre i nyrerne holder normalt næsten al albumin tilbage i blodet. Ved sygdom i filtrene kommer der for meget albumin med ud i urinen.

De hyppigste årsager til albuminuri

Der kan kræve behandling

Der som regel ikke kræver behandling

  • Ortostatisk albuminuri, dvs. albuminuri som kun er til stede, når man er oppegående
    • kan ses hos ellers raske personer, op til 1g i døgnet
    • Ingen eller meget lille albuminudskillelse om natten
    • Kreatinin (blodprøve) er normal
    • Albuminudskillelsen er uden betydning
    • Tilstanden har god prognose og kræver ingen videre udredning

Sjældne årsager

Advarsel

Hvis du får væskeansamling i kroppen, oftest med hævede ben og stigning i vægt, i løbet af kort tid (få dage - få uger), bør du kontakte læge

Er albuminuri arveligt?

Nogle få nyresygdomme med albuminuri kan være arvelige.

Hvordan behandler man albuminuri?

Behandlingen afhænger af årsagen til albuminuri. 

Ved diabetes og ved forhøjet blodtryk er det vigtigt, at blodsukker og blodtryk er velreguleret. Der behandles ofte med blodtryksmedicin af typen ACE-hæmmer eller angiotensin receptor blokker (ARB). Derved kan albuminuri blive mindre eller forblive på et stabilt niveau. 

Hvis blodprøver tyder på, at du har en nyresygdom, eller hvis der er meget albuminuri, henvises du til en nyremedicinsk afdeling. Her vil du blive nærmere undersøgt og behandlet.

Behandling af albuminuri afhænger af, hvilken slags nyresygdom, det drejer sig om.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre albuminuri?

Du kan ikke gøre andet selv end at følge lægens råd. Hvis der er nyresygdom i familien, kan det være en god grund til selv at blive undersøgt for dette ved urin- og blodprøve.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Udsigterne på langt sigt er som regel gode, hvis du har diabetes eller forhøjet blodtryk - og passer din behandling.

Ved nyresygdomme vil nogle blive raske. Mange vil dog have en kronisk nyresygdom, og nogle vil få nyresvigt.

Er albuminuri farligt?

Albuminuri kan være et tegn på en alvorlig nyresygdom og i nogle tilfælde led i en generel sygdom som f.eks. bindevævssygdom.

Hvor udbredt/hyppig er albuminuri?

  • Omkring 10 % af befolkningen har tegn på kronisk nyresygdom. De fleste har en let grad af sygdommen uden symptomer
  • 1-2 % af befolkningen har albuminuri, de fleste i forbindelse med diabetes og forhøjet blodtryk

Kan jeg få albuminuri mere end én gang?

Ved mange nyresygdomme kan albuminuri gå væk ved behandling, men komme igen, hvis sygdommen blusser op.

Om nyrerne

Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer og regulerer mængden af væske og salte i kroppen. Hvis man indtager meget væske, øger nyrerne udskillelsen af urin. Ved lav indtagelse af væske eller ved stort tab af væske, fx ved diarré eller opkastninger, nedsætter nyrerne udskillelsen af urin.

Urinen bliver dannet i nyrerne og løber ud af kroppen via urinvejene. Urinvejene består af to nyrebækkener og to urinledere samt blære og urinrør.

Nyrernes funktion undersøges med en blodprøve, hvor der måles kreatinin. Ved nyrernes rensning af blodet holder nyrerne normalt blodets proteiner tilbage i kroppen. Hos raske er der derfor kun en lille smule protein (æggehvidestof) i urinen.

Undersøgelse for protein i urinen gøres som regel ved at måle mængden af stoffet albumin i en urinprøve. Albumin er nemlig det proteinstof, der findes mest af i urinen.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne-Lise Kamper

Overlæge, dr.med., Nefrologisk klinik, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen