Akut nyrebetændelse kaldes også akut nefrit. Betændelsen sidder altid i begge nyrer.
Sygdommen kan have flere forskellige årsager. Det kan være en følge efter en infektion i halsen eller på huden med streptokokbakterier. Også andre bakterier og virus kan føre til sygdommen.
Sygdommen kan også i nogle tilfælde være led i bindevævssygdomme.
Symptomerne varierer meget - fra kun lette symptomer til akut svær sygdom.
Urinen er som regel blodig eller mørk og skummer ofte, når man lader vandet (tisser). Man er ofte træt, har hovedpine, kvalme og væske i ben eller omkring øjnene.
Nogle har nedsat mængde urin, åndenød, feber, dårlig appetit, opkastninger, mavesmerter og smerter i flankerne. Kramper ses hos nogle få.
I de letteste tilfælde af akut nyrebetændelse er der ingen symptomer, men lægen kan ved at undersøge urinen se, at den indeholder ikke-synligt blod samt æggehvidestof (protein).
Rød eller meget mørk urin kan skyldes blødning fra nyrerne eller urinvejene. Det kræver altid lægeundersøgelse.
Vand i kroppen med hævede ben og hævelse omkring øjnene bør også altid føre til, at man kontakter læge.
Diagnosen stilles ved undersøgelse hos læge, hvor lægen finder tegn på for meget væske i kroppen med hævelser og forhøjet blodtryk, samt ved at undersøge urinen, som indeholder blod og æggehvidestof. Dette fører som regel til hurtig indlæggelse på børneafdeling, nyremedicinsk afdeling eller eventuelt reumatologisk afdeling, hvis du behandles der for en bindevævssygdom.
Ved indlæggelse undersøges nyrernes funktion ved blodprøver, og tabet af æggehvidestof i urinen måles.
Hvis sygehistorien tyder på, at den akutte nyrebetændelse er en følge efter infektion, er der sjældent behov for at tage en vævsprøve fra den ene nyre. Dette gør man dog næsten altid, hvis man er tvivl om årsagen til tilstanden, eller hvis nyrernes funktion er svært påvirket.
Der tages i reglen også en vævsprøve fra den ene nyre, hvis sygdommen er led i en bindevævssygdom.
Årsagen kendes ikke altid. Men sygdommen kan skyldes, at kroppens immunforsvar danner antistoffer, som reagerer med kroppens eget væv. Det kan være led i en sygdom, som kun rammer nyrerne, eller det kan være led i sygdom, der også angriber andre steder i kroppen.
Denne form for betændelse i nyrerne skyldes ikke direkte en infektion i nyrerne med bakterier eller virus, men kan udløses af en tidligere infektion med virus eller bakterier andre steder i kroppen, fx en infektion i halsen eller på huden med streptokokker. Eller sygdommen kan være led i andre sygdomme, fx bindevævssygdommen systemisk lupus erythenatosus (SLE) .
Nej, det smitter ikke.
Nej, det er ikke arveligt.
Hvis sygdommen er opstået efter en infektion, fx halsbetændelse med streptokokker, helbreder den sig selv i langt de fleste tilfælde. I svære tilfælde med meget nedsat nyrefunktion behandles med immundæmpende medicin, ofte binyrebarkhormon.
Hvis den akutte nyrebetændelse er led i anden sygdom, behandles som regel med immundæmpende medicin.
Hvis man har ophobet væske i kroppen, behandles man med vanddrivende medicin. Det forhøjede blodtryk behandles med medicin, der nedsætter blodtrykket. I nogle tilfælde kommer der nyresvigt, så dialysebehandling kan blive nødvendig.
Der er ingen praktiske hverdagsråd.
Du kan i praksis ikke gøre noget for at undgå at få denne sjældne sygdom, men du skal henvende dig til lægen, hvis du får nogle af de symptomer, der er omtalt ovenfor.
Du skal søge læge, hvis din urin bliver rødlig eller meget mørk, og hvis du får væske i kroppen: det vil sige hævede ben, hævelse omkring øjnene og svært ved at trække vejret normalt.
Sygdommen kan i mange tilfælde være så fredelig, at du ingen symptomer har. Andre mere alvorlige tilfælde kan føre til nyresvigt. Mellem disse yderpunkter findes der mange mulige forløb.
De fleste børn, der får denne type nyrebetændelse, bliver hurtigt raske.
Færre end 1 % af børnene udvikler en alvorlig form for nyrebetændelse med nyresvigt og behov for dialysebehandling.
Hos voksne afhænger langtidsudsigterne direkte af, om sygdommen er led i en kronisk bindevævssygdom. Hvis det drejer sig om akut nyrebetændelse efter infektion, bliver langt de fleste helt raske.
Ja, det kan i nogle tilfælde være alvorligt.
Akut nyrebetændelse efter infektion med streptokokker var tidligere ret almindeligt, men er i dag sjældent i Danmark og andre vestlige lande. Det skyldes sandsynligvis, at disse infektioner i halsen og på huden behandles med antibiotika, som regel penicillin.
Akut nyrebetændelse som led i andre sygdomme er også ret sjældent.
Ja, du kan godt få det mere en én gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
