Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt, behandling
Thomas Elung-Jensen
speciallæge
Fakta
Ved lette grader af kronisk nyresygdom har man oftest ingen symptomer, men man har øget risiko for sygdom i hjerte og kredsløb som fx blodpropper. Behandlingens hovedformål er at nedsætte denne risiko
Det sker ved ændringer i livsstil og ved effektivt at behandle eventuelt forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes
En del af behandlingen kan også være rettet direkte mod nyresygdommen - for at bevare nyrefunktionen så længe som muligt
Nogle patienter har behov for en ret omfattende kostvejledning, der bl.a. begrænser kostens indhold af fosfat og kalium. Samtidig skal man sørge for, at man ikke bliver underernæret
Ved de sværeste tilfælde af kronisk nyresvigt bliver det nødvendigt at behandle med dialyse. I nogle tilfælde kan det lade sig gøre med en nyretransplantation
Kronisk nyresygdom er en tilstand, som skal håndteres i tæt samarbejde mellem patient og behandlere. Der er en række vigtige kostregler, man bør følge for at dæmpe sygdommens udvikling og reducere risikoen for komplikationer. Dette er kompliceret, og rådgivningen skal tilpasses den enkelte person. Det er dog fortrinsvis patienter med moderat til svær, kronisk nyresygdom, der har brug for at overholde en diæt.
Behandling af let grad af kronisk nyresygdom uden nyresvigt
Man regner med, at ca. 10 % af befolkningen har lette tegn på kronisk nyresygdom med normal eller let nedsat nyrefunktion. Der er ingen symptomer, men disse personer har en øget risiko for sygdom i hjerte og kredsløb, fx blodpropper i hjertet eller i hjernen.
Nogle personer med kronisk nyresygdom har diabetes som årsag, andre har åreforkalkning og forhøjet blodtryk som årsag.
Den lette grad af kronisk nyresygdom opdages kun, hvis man får taget blod- og urinprøver. Dette kan ske som led i kontrollen af forhøjet blodtryk eller diabetes eller ved et sundhedstjek.
Det er afgørende at modvirke tendensen til sygdom i hjerte og kredsløb. En sund livsstil med motion, rygestop og vægttab er vigtigt. Hvis blodtrykket er forhøjet, skal det behandles med medicin. Hvis man har diabetes (type 1, type 2) skal den reguleres omhyggeligt.
Hvis man har højt kolesterol, skal det behandles med sund kost og eventuelt kolesterolsænkende medicin.
Det er også muligt at behandle med medicin, der kan bremse udviklingen af nyresygdommen. I de fleste tilfælde er det desværre ikke muligt at helbrede nyresygdommen.
Behandling af kronisk nyresvigt
Hvis kronisk nyresygdom udvikler sig til kronisk nyresvigt, skal man fortsætte med den forebyggende behandling i forhold til sygdom i hjerte og kredsløb. Dertil kommer en udvidet behandling med medicin og en anderledes regulering af kosten.
Det er forholdsvis sjældent, at de lette grader af kronisk nyresygdom udvikler sig til kronisk nyresvigt (10-15% nyrefunktion i forhold til det normale), hvor man får brug for dialyse eller en nyretransplantation.
Behandling med dialyse og nyretransplantation forlænger livet, og mange får et langt og godt liv med behandlingen. Nogle personer har levet med en transplanteret nyre, som de har haft i 30-40 år.
Hvad kan du selv gøre?
Generelle kostråd
Begræns dit indtag af protein. Ved at begrænse fødens indhold af protein kan man lindre symptomerne ved kronisk nyresvigt. En kostvejleder (klinisk diætist) kan hjælpe dig at finde frem til, hvad der er en passende mængde protein for dig
Væskeindtag. Ved let til middelsvær nyresygdom bør man drikke rigeligt med væske, ca. 2 liter vand daglig. Ved kronisk nyresvigt bør man ikke drikke rigeligt med væske, hvis nyrernes evne til at producere urin er nedsat. Ved denne tilstand anbefales en individuelt fastsat mængde væske dagligt. På den måde kan man undgå, at der ophobes væske i kroppen
Kaliumbegrænsning. Dette er ofte nødvendigt ved kronisk nyresvigt, fordi nyrerne har nedsat evne til at fjerne kalium fra blodet. Højt niveau af kalium i blodet kan give forstyrrelser i hjerterytmen. Eksempler på mad, som indeholder meget kalium, er frugt, visse grøntsager, nødder, kaffe og rødvin
Fosfatbegrænsning. Man anbefaler reduktion af kostens indhold af fosfat, når fosfatindholdet i blodet er forhøjet. Ellers kan der opstå skadevirkninger på knoglerne, og man øger risikoen for åreforkalkning. Fosfat findes i de samme fødevarer, som indeholder protein, så protein- og fosfatregulering følges ofte ad. Især mælk og mælkeprodukter samt forarbejdede fødevarer, som fx færdigretter og visse typer sodavand indeholder meget fosfat
Undgå overdreven brug af salt. Danskere spiser generelt ca. 10 gram salt om dagen. Halvdelen af saltet er i fødevarerne, når de købes. Den anden halvdel tilsættes i køkkenet og ved bordet. Skærer man ned på saltet, kan man i nogle tilfælde nedsætte blodtrykket og tendensen til ophobning af væske ved nyresvigt. Det er en god ide, at man nedsætter sit indtag af salt gradvist, så smagsløgene vænner sig til det. Derved undgår man, at man synes, at maden bliver smagsfattig og kedelig
Tilstrækkelig ernæring. Det er meget vigtigt, at mennesker med kronisk nyresygdom får kalorier nok, så de ikke taber sig. Når man både skal begrænse protein, kalium og fosfat, kan det blive vanskeligt selv at sammensætte en alsidig, sund og tilstrækkelig kost. Her er vejledning fra en klinisk diætist meget vigtig, se også kost ved højt kalium
Andre gode råd
Vær omhyggelig med at følge behandlingen for forhøjet blodtryk og/eller diabetes
Rygestop
Hold en normal vægt. Undgå både overvægt og underernæring
Vær forsigtig med medicin
Hvis man har kronisk nyresygdom, er der flere typer medicin, der kan være skadelige for nyrerne. Disse typer medicin bør man undgå eller tage i nedsat dosis.
Blandt håndkøbspræparater bør man være forsigtig med følgende:
Smertestillende gigtmedicin, NSAID (som ibuprofen)
Afføringsmidler og syreneutraliserende midler som indeholder magnesium og aluminium
Lavement (klyster) der indeholder meget fosfat
Urtemedicin, der kan indeholde meget kalium
Hvis du udover kronisk nyresygdom har diabetes, højt blodtryk eller højt kolesterol, er det vigtigt, at du tager alle de lægemidler, lægen har ordineret.
Husk også at fortælle lægen, hvilke håndkøbspræparater eller naturmedicin, du tager.
Behandling med medicin
Der findes ingen behandling, der kan helbrede kronisk nyresygdom. Målsætningen med behandlingen med medicin er:
At forsinke udviklingen af sygdommen
At behandle årsager og bidragende faktorer
At behandle komplikationer til sygdommen
Tiltag for at forsinke udviklingen af nyresvigt
Kontrol af blodsukker
At opretholde en god kontrol med sin diabetes er meget vigtig. Hvis man har diabetes og ikke har kontrol over blodsukkeret, har man en meget forøget risiko for at få alle de komplikationer, som følger med diabetes, inklusive kronisk nyresygdom. Diabetesmedicin af typen SGLT2-hæmmere er vigtig, da disse stoffer har en nyrebeskyttende virkning.
Kontrol af højt blodtryk
God kontrol af blodtrykket forsinker også udviklingen af kronisk nyresygdom. Medicin af typen ACE-hæmmer eller angiotensin-receptor blokkere bør indgå i den blodtryksnedsættende behandling hos både personer med diabetes og ikke-diabetikere. Det skyldes, at disse stoffer har en særlig nyrebeskyttende virkning i forhold til andre blodtryksmidler. Det er dog ofte nødvendigt at give flere forskellige slags blodtryksmedicin.
Kontrol af forhøjet kolesterol
Det anbefales også, at kolesteroltallet behandles, enten med kostomlægning eller medicin, for at bremse udviklingen af åreforkalkning
Komplikationer der kan kræve behandling
Ophobning af væske i kroppen kan behandles med forskellige former for vanddrivende medicin
Blodmangel (anæmi) kan behandles med indsprøjtninger af hormonet erytropoietin (EPO) eller med tabletter, som stimulerer kroppens egen EPO-produktion
Ved lavt kalk i blodet giver man et tilskud af kalk
Ved højt fosfat i blodet giver man medicin, der binder fosfat i tarmen, så det ikke optages i blodet
D-vitamintilskud kan gives ved lavt kalk i blodet, ved øget aktivitet af biskjoldbruskkirtlerne og ved D-vitaminmangel (D-vitamin måles i blodet)
Dialyse
Når nyrefunktionen bliver meget lav (10-15 % af det normale), kan man behandles med dialyse (rensning af blodet) eller med en nyretransplantation. Det er to typer af dialyse: hæmodialyse og peritonealdialyse (bughuledialyse).
Hæmodialyse
Hæmodialyse foregår ved, at blodet cirkulerer gennem et filter i en dialysemaskine. Blodet renses for affaldsstoffer og samtidigt kan overskydende væske fjernes fra kroppen. Syreniveauet og koncentrationen af forskellige mineraler som f.eks. natrium og kalium i blodet normaliseres også i løbet af dialysen. Blodet returneres til kroppen efter rensningen.
Behandlingen foregår i de fleste tilfælde som 4 timers dialyse 3 gange ugentligt, og kan foregå på hospitalet eller i ens eget hjem.
Peritonealdialyse
Peritonealdialyse er en rensning af blodet, som sker ved, at dialysevæske hældes ind i bughulen gennem et indopereret kateter. Væsken optager affaldsstoffer og overskydende væske gennem bughinden. Væsken skiftes 4 gange i døgnet eller ved hjælp af en maskine, mens man sover.
Behandling med peritonealdialyse foregår altid hjemme.
Se animation om hæmodialyse
Nyretransplantation
En nyretransplantation giver den bedste livskvalitet for personer med kronisk nyresvigt. De nyrer, man bruger til transplantation, kommer enten fra afdøde patienter eller levende personer: slægtninge (forældre, søskende), partnere, kolleger eller nære venner.
Desværre er ikke alle personer med kronisk nyresvigt egnede til en nyretransplantation. Man skal gennemgå en række undersøgelser på forhånd, så man sikrer sig, at man kan tåle operationen og den efterfølgende, medicinske efterbehandling.
Desuden er der mangel på organer til transplantation. Personer med kronisk nyresvigt, som ikke har en levende donor, må derfor ofte vente i flere måneder eller år, før de får tilbudt en ny nyre.
Før tilmelding til nyretransplantation skal man have bestemt sin vævstype ved en blodprøve og have undersøgt blodet for antistoffer mod fremmede vævstyper. Jo mere patientens og donorens vævstyper ligner hinanden og jo færre vævtypeantistoffer, patienten har, des bedre er resultatet af transplantationen på lang sigt.
Nyretransplantation er et omfattende kirurgisk indgreb. Man må regne med 1-2 ugers ophold på sygehuset.
Alle, som har modtaget en nyre ved transplantation, får medicin, der dæmper immunsystemet. Denne medicin skal man som udgangspunkt tage resten af livet. Det sker for at forhindre, at nyren afstødes. Immundæmpende medicin kræver nøje opfølgning og kontrol ved hjælp af blodprøver. Behandlingen øger risikoen for infektion såvel som for visse typer kræft. Risikoen er dog meget mindre end fordelene ved en nyretransplantation.
