Stressinkontinens er en tilstand, hvor man ufrivilligt lader vandet i forbindelse med f.eks. hoste, nys eller fysisk aktivitet ("tisser i bukserne af grin")
Denne type inkontinens viser sig i form af dryp eller små mængder
Behandles ved hjælp af ændring i livsstil, træning af bækkenbunden, medicin og operation
Hvad er stressinkontinens?
Stressinkontinens er, når man ufrivilligt lader vandet (tisser) i forbindelse med hoste, nys eller andre aktiviteter, som øger trykket inde i maven og dermed på blæren. Bækkenbund og lukkemusklen giver efter, og man lækker små mængder urin.
Man inddeler utætheden i 3 grader:
Let - få dråber om måneden
Moderat - daglig utæt for dråber
Alvorlig - større mængder urin mindst én gang om ugen
Se animation om urininkontinens
Hvad er symptomerne på stressinkontinens?
Ufrivilligt tab af urin ved hoste, nys, løft eller fysisk aktivitet.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Ufrivilligt tab af urin uden samtidig trang til at lade vandet (tisse).
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen på grundlag af de typiske symptomer. Medicinlisten gennemgås for at se, om der kunne være medvirkende årsager her. Specielt vanddrivende, medicin mod diabetes samt medicin mod psykoser og/eller depression og angst kan alle medvirke til enten øget produktion af urin eller påvirke blærens funktion.
Det er vigtigt at finde ud af, hvilke typer inkontinens der er tale om. Man skal også afklare, om der eventuelt har været tidligere skader, tilstande og behandlinger ved køns- og bækkenorganer, herunder tarmfunktion. Dette bør suppleres med såkaldte symptomscoringsskemaer. Man bør også udfylde tredages væske-vandladnings-skemaer.
Efter kvindens overgangsalder kan der opstå tegn på østrogenmangel. Denne mangel kan vise sig ved en mere sårbar slimhinde i skeden og urinrøret eller fremfald af skeden eller livmoderen.
For at lægen kan finde frem til, hvilken type ufrivillig vandladning det drejer sig om, kan det være til stor hjælp, at man fører et tredages skema over vandladningen
I de fleste tilfælde kan ens egen læge starte behandlingen.
Urodynamisk undersøgelse
Hvis lægen er usikker på diagnosen, eller behandlingen ikke hjælper, kan anden undersøgelse blive nødvendig. En urodynamisk undersøgelse foregår normalt på sygehuset og kan vise:
Hvor godt blæremusklen og lukkemusklen virker/samarbejder
Hvor meget blæren kan rumme, inden man får trang til at lade vandet og får lækage
Hvor god kontrol man har over blæren ved forskellige grader af fyldning
Hvorvidt blæren er overaktiv med pludselige sammentrækninger
Om blæren fylder og tømmer sig normalt
Kikkertundersøgelse af blæren
En kikkertundersøgelse af blæren udføres for at sikre, at slimhinden i blæren er normal. Undersøgelsen laves med en tynd og bøjelig kikkert.
Den vigtigste måde at behandle ufrivillig vandladning er ved at træne bækkenbunden. Regelmæssige knibeøvelser styrker muskulaturen i blæren, underlivet og lukkemusklen:
Man kniber sammen, som om man skulle standse urinstrålen under vandladning
Man bør lave 8-12 kraftige sammentrækninger tre gange om dagen
Hver sammenknibning bør vare i 5-10 sekunder efterfulgt af en lige så lang periode med afslapning
Behandlingen er effektiv, uden bivirkninger og gratis. Man skal være opmærksom på, at det tager tid, før træning af bækkenbunden for alvor hjælper. Virkningen hører op, hvis man holder op med at lave øvelserne.
Mekaniske hjælpemidler
Knibe-æg er en slags lodder med forskellig vægt, som placeres i skeden. De findes både i aflang og rund udgave. De virker antageligt ved, at vægten trykker mod bækkenbunden, som afgiver nervesignaler, der ubevidst medfører, at man kniber for at holde "ægget" på plads
Ringpessar bruges især ved fremfald af livmoderen eller ved blærebrok, hvor operation ikke kommer på tale. Kvinderne får i den forbindelse et lokalt tilskud af det kvindelige kønshormon østrogen for at undgå, at der kommer tryksår i skeden
Tampon (menstruations- eller specialtype) giver støtte mod blæren, urinrøret og endetarmen. Dette kan hjælpe i lettere tilfælde af inkontinens og i forbindelse med, at man er fysisk aktiv
Elektrostimulation
Ved elektrostimulation anvender man små el-apparater, som afgiver strøm i korte pulsstød. Normalt placeres elektroderne i skeden. Strømmen stimulerer musklerne i bækkenbunden og urinrøret.
De svageste el-apparater kan man selv betjene derhjemme og behandle 6-8 timer i døgnet i 3-6 måneder. Med et specielt apparat behandles alternativt i 20 minutter 1-2 gange dagligt.
Behandlingen er ufarlig men bruges ikke så ofte, da effekten på lang sigt er usikker.
Andre hjælpemidler
Til hjælpemidler hører bleer, specialtrusser og lagenbeskyttere.
Flere af hjælpemidlerne leveres gratis fra kommunens hjælpemiddelcentral.
Medicin
Der er ikke nogen særlig effektiv medicinsk behandling for stressinkontinens.
Efter overgangsalderen kan hormonbehandling med østrogen gives enten lokalt i skeden eller som tabletter, sidstnævnt kun såfremt at der også er andre årsager til at give østrogen.
Kirurgi
Operation giver bedre og mere varige resultater end anden behandling.
De typisk anvendte former for operationer er:
TVT- operation er den langt mest anvendte operation af stressinkontinens (tensionsfri vaginaltape, TVT)
Et bånd føres som en slynge/sikkerhedssele op bag skambenet gennem et lille snit i forreste skedevæg og lægges løst under midterste del af urinrøret
Indgrebet udføres normalt i lokalbedøvelse, og man kan tage hjem samme dag
Sammenlignet med det større indgreb (kolposuspension) kurerer TVT mindst lige så mange, men med færre komplikationer og kortere sygeperiode
Indsprøjtning af fyldstof rundt om urinrøret (periuretral injektion)
Traditionel operation (kolposuspension): overgangen mellem blæren og urinrøret (blærehalsen) løsnes og sys fast i den rigtige position. Indgrebet er efterhånden erstattet af TVT-operation
Hvordan undgår man at få eller forværre stressinkontinens?
Man kan forebygge og behandle stressinkontinens ved øvelser, der styrker bækkenbunden eventuelt kombineret med vægttab og rygeophør.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Alt for mange kvinder affinder sig i årevis med at gå og småtisse i bukserne. Det er meget generende at dryppe i bukserne. Mange isolerer sig unødvendigt af frygt for bl.a. lugtgener eller holder op med at dyrke sport og anden fysisk aktivitet.
Der er gode muligheder for at behandle stressinkontinens. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Stressinkontinens er et problem, som ofte forværres med alderen. Ved korrekt brug og udnyttelse af de tilgængelige behandlinger er det muligt at helbrede eller bedre tilstanden hos langt de fleste.
Hvor udbredt/hyppig er stressinkontinens?
Hver tredje af alle danske kvinder over 45 år oplever ufrivillig vandladning
Tilstanden er hyppigst omkring overgangsalderen
Stressinkontinens udgør halvdelen af alle tilfælde med ufrivillig vandladning
35-50 % har en blanding af stressinkontinens og urgency inkontinens (pludselig og stærk trang til at lade vandet, som ofte fører til større urinlækager)
Hos ældre ser man ofte en blanding af stress- og urgency inkontinens