Smertefuldt blæresyndrom

Michael Borre

Speciallæge

Fakta

  • Smertefuldt blæresyndrom (også kaldet Bladder Pain Syndrome, BPS) giver smerter eller trykken fra blæren

  • Smerterne ledsages ofte af stærk vandladningstrang og hyppige vandladninger

  • Symptomerne forværres ofte ved fyldning af blære og lindres efter vandladning

  • Årsagen er ukendt

  • Behandlingen har til formål at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten

  • Nogle patienter har forandringer i blæreslimhinden (såkaldt Hunner's læsion), som kan behandles specifikt

Symptomerne på smertefuldt blæresyndrom

Symptomer er ofte som ved almindelig betændelse i blæren:

  • Smerter i blæren

  • Stor og hyppig trang til at lade vandet dag og nat

  • Smerter før og under vandladning, hvorimod der falder ro på den tomme blære

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Vedvarende smerter eller trykken fra blæren kombineret med hyppig vandladning og vandladningstrang, uden at der kan påvises infektion.

Antibiotika hjælper ikke på symptomerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ud fra de typiske symptomer og ved at udelukke andre tilstande med lignende gener. 

For at udelukke anden sygdom i blæren, vil det ofte være nødvendigt at udføre en kikkertundersøgelse (cystoskopi). Nogle gange vil det også være nødvendigt at tage vævsprøver (en biopsi) fra blærens slimhinde.

Vigtig at udelukke andre forklaringer

Diagnosen smertefuldt blæresyndrom forudsætter, at andre tilstande er udelukket, fx

Sygdom i eller ved skeden, i livmoderen, i urinrøret eller i blæren kan give lignende symptomer.

Hvorfor får man smertefuldt blæresyndrom?

Årsagen er ukendt. Måske drejer det sig om flere tilstande med samme symptomer. Mange har samtidigt: 

Er smertefuldt blæresyndrom arveligt?

Årsagen til smertefuldt blæresyndrom er ukendt, men der er ikke noget der tyder på, at den er arvelig.

Hvordan behandler man smertefuldt blæresyndrom?

Der findes ingen behandling, som helbreder sygdommen, men mange patienter kan opnå lindring af symptomerne. Behandlingen kan omfatte smertebehandling, fysioterapi, livsstilsændringer samt forskellige behandlinger rettet mod blæren.

Hvis man kan klare sig uden behandling, vil lægen anbefale, at man ser tiden an. Afstressning og fysioterapi kan hjælpe nogle.

Er generne så svære, at man behøver behandling, findes der forskellige medicinske præparater.

Der er lavet studier med såkaldt transkutan nervestimulering og brug af akupunktur – der er ikke fundet overbevisende effekt ved nogen af metoderne. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Nogle oplever, at bestemte mad- og drikkevarer forværrer eller udløser generne. Det kan være citrusfrugter, stærke krydderier, nødder, koffein og alkohol. Der er store individuelle variationer, og det kan derfor være nyttigt at føre dagbog over mad, drikke og symptomer.

Generelt bør man undgå de mad- og drikkevarer, som man ofte oplever forværrer symptomerne.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre smertefuldt blæresyndrom?

Man ved ikke, hvad der udløser tilstanden. Der er derfor heller ikke noget sikkert, du selv kan gøre for at undgå den.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

  • Ved vedvarende symptomer på betændelse i blæren, uden påviselige bakterier

  • Når antibiotika ikke hjælper særligt meget på symptomerne

Hvordan er langtidsudsigterne?

Smertefuldt blæresyndrom er ikke en farlig sygdom, men kan i perioder have stor betydning for livskvaliteten. Sygdommen er kronisk, om end nogle oplever, at den "brænder ud" og går i sig selv.

Mange oplever kortvarige perioder med meget svære symptomer afløst af perioder med nogen bedring.

Mange finder det lettere at leve med tilstanden, når anden alvorlig sygdom er udelukket.

Hvor udbredt/hyppig er smertefuldt blæresyndrom?

  • Man regner med, at ca. 1 personer per 1000 har smertefuldt blæresyndrom

  • Tilstanden ses hyppigst hos kvinder, men forekommer også hos mænd

  • Sygdommen opstår typisk i 30-40-årsalderen, men den kan opstå fra ungdommen til sen alderdom

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

Overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen