En kontusion af øjet er skade som følge af et slag eller et stød mod øjet, hvor der ikke er gået hul
Der kan fx opstå blødning i øjets forreste øjenkammer, skader på regnbuehinden eller øjets linse, nethindeløsning mv.
Symptomer er smerter, rødme, nedsat syn og dobbeltsyn
Prognosen er i de fleste tilfælde god, der kan opstå komplikationer, herunder nethindeløsning
Hvad er kontusion af øjet?
En kontusion af øjet skyldes et slag eller et stød mod øjet, uden at der går hul på øjeæblet. Øjet har været udsat for et slag eller er blevet ramt af en lille hård bold/puck (squash, bordtennis, badminton, ishockey).
Man får smerter, og man kan få sløret syn med det samme, fordi det har blødt i væskerummet foran øjets linse.
De skader, som kan opstå ved kontusion af øjet kan være
Blødning i øjets forreste øjenkammer
Skader på regnbuehinden
Skader på øjets linse
Blødning i øjets glaslegeme
Blødning i nethinden
Nethindeløsning
Lammelse af de muskler, som bevæger øjet
Nedsat bevægelighed af øjenmusklerne giver mistanke om brud på knoglerne omkring øjenhulen.
Hvad er symptomerne på kontusion af øjet?
Der kan opstå følgende symptomer::
Smerter
Rødme
Nedsat syn
Dobbeltsyn
Hvordan stilles diagnosen?
For at udrede skadens omfang er det vigtigt for lægen at vurdere graden af smerter, synsnedsættelse eller dobbeltsyn.
Ved at undersøge øjet med en øjenkikkert (et oftalmoskop), kan lægen påvise eventuel skade på øjet. Hvis der er mistanke om skade på øjet, bliver man straks henvist til en øjenlæge eller en øjenafdeling. Der bliver taget røntgen, hvis der er mistanke om knoglebrud i ansigtet.
Læge, der anvender en øjenkikkert (oftalmoskop)
Hvorfor får man kontusion af øjet?
Når øjet udsættes for et slag eller stød.
Hvordan behandles tilstanden?
Dette afhænger af hvilke(n) skade(r), der er tale om.
Hvad kan jeg selv gøre?
Beskyt øjnene hvis der er risiko for at blive udsat for en skade.
Hvordan undgår jeg at forværre kontusion af øjet?
Undgå slag mod øjet, og følg lægens råd, hvis der allerede er opstået en skade mod øjet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen er i de fleste tilfælde god, men der kan opstå komplikationer. Ved nethindeløsning er det meget vigtigt med tidlig og kvalificeret behandling, men prognosen for synet vil alligevel være usikker.
Hvor hyppig er kontusion af øjet?
Der findes ikke præcise tal for hyppigheden, men tilstanden er sjælden.