Synsnedsættelse

Toke Bek

speciallæge

Fakta

  • Synsnedsættelse skyldes en ændring af synsindtrykket et sted i øjet, synsnerven eller hjernen
  • Nedsat syn kan have mange årsager men skyldes hyppigst en dårligt tilpasset brille
  • Hvis man får pludselig nedsat syn, skal man søge øjenlæge med det samme

Hvad er synsnedsættelse?

Undersøgelse med et oftalmoskop, som anvendes til at undersøge øjets nethinde og synsnerven.

Om øjet

Synsnedsættelse skyldes, at synsindtrykket bliver påvirket på vejen fra øjet gennem synsnerven og til hjernen. Et synsindtryk passerer gennem hornhinden, øjets linse, glaslegemet, nethinden og via synsnerven til hjernen. Sygdom, skade eller forandringer som følge af alder i en af disse strukturer giver synsforstyrrelser.

Tegn på alvorlig øjensygdom

  • Hurtigt indsættende eller pludseligt synstab
  • Stærke eller dybe smerter
  • Lysskyhed
  • Regnbuesyn
  • Gardinfornemmelse

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager, som kan kræve behandling

  • Nærsynethed eller langsynethed (brydningsfejl)
    • Kan kræve korrektion med briller eller kontaktlinser
  • Grå stær (katarakt)
    • Er meget almindeligt blandt ældre og skyldes aldersbetinget fortætning af øjets linse
    • Tilstanden udvikler sig langsomt, kan være i det ene eller begge øjne, og efterhånden får man nedsat syn. Mange bliver overfølsomme overfor stærkt lys. Kan efterhånden kræve behandling
  • Betændelse i hornhinden (keratitis)
    • Skyldes en akut betændelse i hornhinden, oftest forårsaget af herpesvirus. Tilstanden kan komme flere gange
    • Er som regel kun i det ene øje, ofte smertefuld med lysskyhed, tåreflåd, evt. sløret syn 
    • Kræver hurtig behandling hos øjenlæge
  • Inflammation i regnbuehinden (iridocyklitis)
    • Er en alvorlig og ikke usædvanlig årsag til rødt øje. Skyldes en akut inflammation i regnbuehinden, kan komme igen flere gange
    • Der er ofte ingen kendt forklaring på, hvorfor inflammationen opstår, men i nogle tilfælde har tilstanden sammenhæng med gigtsygdom eller med kronisk inflammation i tarmen
    • Symptomerne kan i de tidlige faser være beskedne - oftest i det ene øje. Der kan forekomme smerter, rødt øje, lysskyhed, tåreflod og evt. tågesyn
    • Kræver akut henvisning til øjenlæge
  • Kronisk grøn stær (glaukom)
    • Forekommer hos ca. 1-2 % af alle over 40 år, og forekomsten er stigende med alderen. Årsagen er ukendt. Der er ofte forhøjet tryk i øjet
    • Tilstanden udvikler sig over lang tid og giver permanente udfald i synsfeltet. Ubehandlet vil der udvikles "kikkertsyn" - det vil sige, at synsfeltet indsnævres, så man har fornemmelse af at se igennem et rør
  • Skader på nethinden ved sukkersyge (diabetisk retinopati)
    • Opstår efter mange års diabetes. Efter 20 år har 80 % af personer med type 1 og 50 % af dem med type 2 diabetes udviklet skader på nethinden. Tilstanden skyldes skader på de små blodkar i øjets nethinde
    • Tilstanden giver ingen andre symptomer end nedsat syn
  • Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
    • Opstår hos ældre mennesker
    • Udvikler sig snigende over uger til måneder og giver varig synsnedsættelse, forvrænget synsopfattelse, besvær med at læse og besvær med at se skarpt
    • Såfremt der opstår pludselig sløring af synet i midten og bugtede linjer, skal man søge øjenlæge. Tilstanden vil måske kunne behandles

Sjældne årsager, som kræver hurtig behandling

  • Nethindeløsning (amotio retinae)
    • Kan opstå uden kendt årsag eller som følge af inflammation, blødning, skader, svær nærsynethed
    • Er typisk ensidig. Før nethindeløsningen er der ofte lysglimt og uklarheder, som svømmer rundt i synsfeltet. Der er en skarpt afgrænset skygge som et gardin
    • Kræver akut henvisning til øjenlæge
  • Blodprop i nethindens arterioler (akut arteriel okklusion af retinale kar)
    • Forekommer hos ældre mennesker. Atrieflimmer (hjerteflimmer) og åreforkalkning øger risikoen for tilstanden
    • Der udvikles synstab i det ene øje over få sekunder. Synstabet er forbigående eller varigt. Omfanget afhænger af, hvilken blodåre i øjet som er ramt
    • Kræver umiddelbar undersøgelse hos øjenlæge
  • Blodprop i nethindens vener (centralvenetrombose)
    • Opstår som regel hos ældre mennesker. Åreforkalkning, forhøjet blodtryk, diabetes og grøn stær (glaukom) kan øge risikoen for tilstanden
    • Der udvikles synstab i det ene øje over minutter til timer
    • Synstabet er hurtigt forbigående eller varigt. Typisk vågner man om morgenen med nedsat syn på det ene øje
    • Kræver umiddelbar undersøgelse hos øjenlæge
  • Inflammation i tindingepulsåren (arteritis temporalis)
    • Optræder hos ældre mennesker. Inflammation i tindingepulsåren
    • Pludselig synsnedsættelse, som udvikles over nogle timer. Sygdomsbilledet varierer, der kan være smerte og ømhed i tindingeregionen og hovedbunden
    • I nogle tilfælde har man symptomer, som er forenelige med muskelgigt (polymyalgia rheumatica)
    • Skal henvises akut til sygehus
  • Betændelse i hele øjet (endoftalmitis)
    • Tilstanden skyldes, at der er kommet en mikroorganisme ind i øjet, enten med ved en skade eller efter en operation
    • Giver udtalt smerte i øjet, rødme og reduceret syn
    • Kræver akut behandling
  • Andre sjældne årsager

Sjældne årsager, som normalt ikke kræver behandling

  • Inflammation i synsnerven (opticusneuritis)
    • Tre ud af fire er kvinder, opstår ved ca. 30 år
    • Som regel er der nedsat syn på det ene øje, som udvikler sig i løbet af timer til dag
    • Der er smerter eller ubehag, når man bevæger øjet, nedsat evne til at skelne farver (sideforskel). Synet genvindes næsten altid i løbet af dage, uger, måneder

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Vær opmærksom på om synet ændres, evt. ved at tildække de to øjne på skift 

Kontakt egen læge

  • Synstab eller synsnedsættelse kræver henvisning til læge, undtagen når dette skyldes langsynethed eller nærsynethed, der ikke er tilstrækkeligt korrigeret med brille

Kontakt læge med det samme

  • Ved pludseligt indsættende nedsat syn

    Hvad gør lægen?

    Sygehistorie

    Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

    • Hvornår startede synsnedsættelsen?
    • Har den udviklet sig akut eller over længere tid?
    • Er den kun i det ene øje eller begge?
    • Har synstabet været ledsaget af smerter i øjet?
    • Opleves synstabet som et gardin, der delvis er trukket op fra neden?
    • Har du været udsat for øjenskade?
    • Har du tidligere haft forbigående episoder med synstab?

    Lægeundersøgelsen

    Andre undersøgelser

    • Er sjældent nødvendige

    Henvisning til specialist eller sygehus

    • Ved mistanke om alvorlig øjensygdom, bliver man henvist akut til øjenlæge eller sygehus
    • Her vil der blive kigget ind gennem pupillen til øjet inderside, og øjentrykket vil blive målt

    Illustrationer

    Animationer

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Toke Bek

    prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen