Halsen (svælget)

Stine Schrøder

speciallæge

Fakta

  • Halsen (svælget) går fra bageste del af næsen og munden og ned til luftrøret og spiserøret
  • Når vi trækker vejret passerer luften gennem halsen på vej til og fra lungerne
  • Når vi spiser, passerer maden gennem halsen fra munden og ned i spiserøret
  • Halsen hjælper også med at danne lyde og tale

Om Halsen

Bagest i mundhulen sidder drøblen og ganebuerne, som mandlerne sidder imellem. Se tegning nedenfor.  Mandlerne (tonsillerne) er en del af kroppens immunforsvar og består af lymfevæv, og de sidder mellem ganebuerne.

 

Tegning af mundhulen

Halsen (svælget) går fra bageste del af næsen og munden og ned til luftrøret og spiserøret.

Halsen har flere funktioner:

  • Når vi trækker vejret, passerer luften gennem halsen ned til lungerne - og den anden vej ud igen
  • Når vi synker, føres maden fra munden ned gennem halsen og videre ned i spiserøret
  • Samtidigt lukker et lille låg (strubelåget), så maden ikke ryger "i den gale hals" (luftrøret)
  • Nederst i halsen passerer luften over i struben
  • Her sidder stemmebåndene, som åbner, når vi trækker vejret og spænder sig (lukkes), når vi taler

Tegning af åbne stemmebånd

 

 

Tegning af lukkede stemmebånd

Sygdomme i halsen

De gener eller sygdomme, der kan være forbundet med halsen, inddeles her i Patienthåndbogen i tre dele.

  1. Svælget, øvre del
  2. Svælget, midterste del
  3. Svælget, nederste del

Typiske halssygdomme

De mest almindelige sygdomme i halsen skyldes infektioner som:

Smerter i halsen

Det er almindeligt at have smerter i halsen i forbindelse med sygdom eller irritation. Smerterne kan skyldes mange forskellige ting - nogle kræver behandling, andre går over af sig selv.

Film om ondt i halsen hos børn

Børnelægernes Børnetips har lavet en kort film med enkle råd til forældre

Du får hjælp til:

  • Hvordan du skal holde øje med dit barn, når det har ondt i halsen
  • Hvad du selv kan gøre for at lindre dit barns ubehag
  • Hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge, akuttelefon eller 112

Faktaark om ondt i halsen, du kan downloade hos Børnelægernes Børnetips

Film om ondt i halsen på andre sprog 

  • Engelsk / English  - se film om ondt i halsen med engelsk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips
  • Arabisk / العربية- se film om ondt i halsen med arabisk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips

Hvis du vil vide mere:

Kilder

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen