Næsen

Stine Schrøder

Speciallæge

Fakta

  • Næsehulens vigtigste funktion er at opvarme og fugte den luft, du indånder

  • Næsen er også vores lugteorgan, og lugtesansen sidder øverst i næsen og er med til at give os smagsoplevelser

  • Forkølelse skyldes en infektion i næsens slimhinder

Om næsen

  • Næsen er hovedindgangen til luftvejene

  • Næsen er beklædt med en slimhinde, der indeholder mange små blodkar og nerver

  • Næseborene har små hår som beskytter mod snavs og støv

  • Næsen filtrerer, fugter og opvarmer luften, inden den føres videre ned i lungerne

  • Næsen er også vores lugteorgan. Lugtesansen sidder øverst i næsen og bidrager til at give os smagsoplevelser

Forkølelse skyldes en infektion i næsens slimhinder.

Tegning der viser næse med conchae og bihuler

Tværsnit af næsen

 

Bihulerne

Indersiden af næsen (næsehulen) er ikke et simpelt rør, men består af folder, som kaldes næsemuslingerne (conchae). I næsehulen er der på hver side små åbninger til bihulerne (sinus), som er luftfyldte hulrum i panden (pandehuler), på begge sider af næsen (sibenshuler og kæbehuler) og bag ved næsen (kilebenshuler).

  • Pandehule = sinus frontalis

  • Sibenshule = sinus ethmoidalis

  • Kæbehule = sinus maxillaris

  • Kilebenshule = sinus sphenoidalis

    tegning af ansigt med bihuler, så man kan se deres placering.

    Bihulerne

Sygdomme i næsen

De mest almindelige sygdomme i næsen er:

  • Infektioner

  • Allergi (høfeber)

  • Næseblod

  • Polypper

I sjældne tilfælde kan der opstå kræft i næsen.

Se en kort animations film om, hvad der sker i næsen ved høfeber: 

Hvis du vil vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

Speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen