Støjskade er hørenedsættelse på oftest begge ører, undertiden dog kun på det ene øre
Skaden kan være permanent eller forbigående og være mere eller mindre udtalt
Hørenedsættelsen giver problemer med at opfange tale og andre lyde
Risikoen for støjskade stiger ved langvarig udsættelse for støj og ved særligt kraftig lyd. I sådanne tilfælde er skaden permanent. Det er derfor vigtigt at forebygge støjskader
Der findes ingen effektiv behandling, men ved hjælp af høreapparat kan man kompensere mere eller mindre godt for den nedsatte hørelse
Hvad er hørenedsættelse?
Hørenedsættelse defineres som nedsat hørelse eller fuldstændig tab af hørelse på et eller begge ører. Det kan være forbigående eller permanent. Hørenedsættelse kan komme pludseligt eller gradvist over flere år.
Hvis høretabet kommer gradvist, er det ikke sikkert, at man mærker noget til det, før hørelsen er så meget nedsat, at man har problemer med at følge med i en normal samtale.
En akut hørenedsættelse kan komme efter en skade på kraniet, en støjskade eller i forbindelse med sygdom (f.eks. mellemørebetændelse eller Menières sygdom).
Gradvist nedsat hørelse er en naturlig del af det at blive ældre, denne type hørenedsættelse kalder man aldershøretab eller presbyakusis. Enkelte former for hørenedsættelse kan gå i arv.
Hvad er støjskade?
Med støjskade mener man hørenedsættelse, som skyldes en lydpåvirkning. Denne lyd har været af en sådan varighed eller intensitet, at det har fået følger for hørelsen.
Nogle gange kan man mærke nedsat hørelse i en kortere periode, for så at høre helt normalt igen. F.eks. efter en live-koncert. Andre gange vil høretabet være permanent, det vil sige, at hørelsen ikke kommer tilbage af sig selv. Man får en permanent støjskade, hvis lydpåvirkningen er så kraftig eller langvarig, at sansecellerne i høresneglen bliver ødelagt. I lettere tilfælde er sansecellerne i stand til at komme sig.
I de første stadier ødelægger støjskader evnen til at høre diskanten, det vil sige de høje toner. Dette kan gøre det vanskeligt at opdage høretabet, fordi man hører normalt på tomandshånd - uden baggrundsstøj. I et sådanne tilfælde er det kun en høreprøve, der kan vise en hørenedsættelse med sikkerhed.
Arbejdsmiljø og støj
Arbejdsmiljøloven siger, at man ikke må være udsat for støj over 80 dB. I givet fald skal man have stillet høreværn til rådighed. Over 85 dB er der krav om, at man anvender høreværn. Grænsen for smertefuld støj er 120 dB. Det vil sige, at støj over 120 dB gør ondt i ørerne.
Tegning af støjniveauer på arbejdspladsen.
Se en kort animation, der forklarer, hvad der sker i øret ved hørenedsættelse:
Hvad er symptomerne på en støjskade?
Det kan være vanskeligt at opdage en støjskade tidligt. Ud over nedsat hørelse kan man opleve øresusen og hyletoner i ørerne. Den eneste måde at sige noget sikkert om hørelsen på, at ved at få foretaget en høreprøve.
Hvilke symptomer skal jeg være særligt opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis du har øresusen, hyletoner og hørenedsættelse i over 48 timer.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved en høreprøve (audiometri) kan man konstatere, om du har nedsat evne til at høre højfrekvente toner, altså diskanten.
Hvorfor får man støjskader?
Ved meget langvarig eller kraftig støjpåvirkning får man en varig skade af sansecellerne (hårcellerne) i det indre øre (høresneglen).
Hvordan behandler man støjskader?
Selve høretabet kan ikke behandles. Skader i det indre øre kan ikke behandles. Det er vigtigst at prøve at undgå yderligere udsættelse for støj. Hvis høretabet har bredt sig fra de høje frekvenser, kan høreapparatbehandling ofte hjælpe. Tal med øre-næse-halslægen og få mere information om, hvilke hjælpemidler der kan være aktuelle for dig.
Hvad kan jeg selv gøre?
Bortset fra at undgå støj eller anvende høreværn, er der ikke noget, du selv kan gøre.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre en støjskade?
Det vigtigste er at forebygge yderligere støjskade. Det gør du mest effektivt ved konsekvent at bruge høreværn, når du er udsat for støj.
Husk, at støj i fritiden er lige så skadelig som støj i arbejdslivet.
Tegning af støjniveauer i hverdagen.
Høretelefoner og risiko for støjskade
WHO anslår, at mere end 1 milliard unge har risiko for at udvikle støjskade ved at lytte til musik med hovedtelefoner (kopper) eller "ørepropper" (i-øret). I stille omgivelser er det kun få personer, der vælger lydstyrker, som er skadelige. Men i baggrundsstøj skruer de fleste betragteligt op for lydstyrken. Det er formentlig sikkert at skrue op til 80% af den maksimale lydstyrke i høretelefonerne, hvis man lytter i maksimalt 90 minutter ad gangen ("80 i 90").
Det er sikrest at anvende hovedtelefoner eller tætsluttende i-øret-telefoner, specielt hvis de er støjreducerende.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du bør overveje at få foretaget en høreprøve, hvis din hørenedsættelse og øresusen/hyletoner varer i over 48 timer efter, du har været udsat for kraftig støj.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Hørenedsættelse og øresusen kan bl.a. behandles med høreapparater.
Hvornår behandler man støjskader?
Støjskader behandles, hvis du udvikler et varigt høretab og/eller generende øresusen og hyletoner.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Når støjudsættelsen er tilstrækkeligt kraftig og langvarig, bliver høreskaden permanent og breder sig med tiden til de omkringliggende frekvenser. Hørenedsættelsen kan i nogle tilfælde forværres, selv efter støjpåvirkningen er ophørt. Man kan desuden udvikle tinnitus af varierende styrke.
Hvor hyppig er støjskader?
Arbejdsskadestyrelsen modtog i årene 2011-2015 gennemsnitligt 2.500 anmeldelser årligt.
