Ikke-allergisk helårssnue kaldes på lægesprog vasomotorisk rhinitis. Det er en lidelse, hvor slimhinderne i næsen hæver, uden at der er infektion eller allergi.
De typiske symptomer er tæt eller tilstoppet næse. Hos nogle er næsen mindre stoppet, men løber til gengæld meget med klar væske. Ofte er lugtesansen nedsat.
Der er ikke kløende, røde øjne, næsekløe eller nyseture, som ved allergi.
Symptomerne er til stede hele året, men kan veksle lidt. Det er forskelligt, hvad der forværrer hos den enkelte. Det kan være:
Feber og trykken i panden eller kæbehuler (under øjnene) kan være tegn på akut eller kronisk betændelse i bihulerne. Får du egentlige smerter og gentagne næseblødninger, skal du gå til lægen og blive undersøgt.
Diagnosen stilles ud fra symptomerne, når andre årsager som allergi og infektion er udelukket.
Allergiundersøgelse er derfor vigtig. Den omfatter en grundig gennemgang af sygehistorien og priktest og/eller måling af allergiantistoffer i en blodprøve.
Årsagerne er formentlig forskellige. Der er en slags ’ubalance’ i de signaler, der sendes til blodkar og kirtler i næseslimhinden. Når karrene udvider sig, hæver slimhinderne. Nervesignaler til kirtlerne får dem til at producere mere sekret.
Hos nogle kan hormonforhold i forbindelse med menstruationscyklus eller graviditet forværre.
I specielle tilfælde kan også medicin medføre eller forværre ikke-allergisk helårssnue. Det kan dreje sig om:
Nej det smitter ikke.
Nej det er ikke arveligt.
Næsespray med binyrebarkhormon er den vigtigste behandling, hvis du har brug for medicin. De doser, der benyttes, er så små, at man normalt ikke får de bivirkninger, der kommer ved langvarig behandling med binyrebarkhormon i tabletter eller cremer.
Behandlingen får hævelsen af slimhinde til at aftage, så der kan komme mere luft gennem næsen og lugtesansen bedres.
De små doser betyder, at du skal tage medicinen hver dag, og at der kan gå et par uger, før behandlingen virker fuldt.
Hvis dit problem først og fremmest er klart sekret fra næsen, kan du måske have glæde af næsespray med antikolinergikum. Det virker hurtigt, men virkningen holder ikke så længe, så det skal tages flere gange om dagen.
Hvis du har meget sekret, kan du prøve, om det hjælper at skylle næsen med saltvand. Næseskylning før næsespray, kan måske bedre virkningen. Du kan selv lave saltvandet ved at blande en strøget teskefuld fint køkkensalt i en liter kogt vand. Opløsningen skal have stuetemperatur, når du bruger den.
De næsespray, du kan få i håndkøb og bruge kortvarigt ved bihulebetændelse og løbenæse, må du ikke bruge ved ikke-allergisk helårssnue. Det skyldes, at tilstanden er kronisk. Vedvarende behandling med de stoffer håndkøbsmedicin indeholder vil forværre en ikke-allergisk helårssnue. Nogen får faktisk kronisk snue, fordi de har brugt den type næsespray for længe. Det hedder medikamentel rhinitis.
Prøv at undgå nogle af de ting, der er nævnt ovenfor, eller andet du ved, udløser symptomerne.
Hvis symptomerne kommer efter start på ny medicin, så tal med lægen om en mulig sammenhæng.
Hvis du har nedsat lugtesans, generende tæt næse eller næse, der løber meget, skal du tale med lægen om behandling. Det gælder også, hvis du snorker meget.
Ikke-allergisk helårssnue er en kronisk tilstand, men med perioder med flere eller færre symptomer. Behandlingen har hos de fleste en rimelig effekt.
Ikke-allergisk helårssnue optræder meget ofte sammen med astma. Derfor kan det være relevant at få målt lungefunktionen, når diagnosen er stillet.
Ved sværere tilfælde kan der være næsepolypper, som er med til at stoppe næsen, eller hyppige bihulebetændelser. Det kan kræve operation, hvis næsespray ikke er tilstrækkeligt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
