Strubekræft

Stine Schrøder

Speciallæge

Fakta

  • Rygning er den vigtigste risikofaktor for strubekræft. Risikoen øges yderligere ved et højt alkoholforbrug, især hvis man både ryger og drikker alkohol

  • Første symptom på strubekræft er som regel vedvarende hæshed

  • Strubekræft kan behandles med strålebehandling, kemoterapi og evt. operation alt efter sygdommens størrelse og udbredelse

Hvad er strubekræft?

Strubekræft er kræft, der opstår i strubehovedet (larynx).

Hos omtrent 2/3 af patienter opstår kræften på selve stemmebåndet. Strubekræften kan dog også opstå i den del af strubehovedet, der ligger over stemmebåndene, eller mere sjældent under stemmebåndene.

Kræft på stemmebåndene opdages ofte tidligt, fordi den hurtigt giver hæshed.

Hvad er symptomerne på strubekræft?

Hæshed er ofte det første symptom på strubekræft, især hvis sygdommen sidder på stemmebåndene.

Andre symptomer kan være:

  • Irritation eller smerter i halsen

  • Synkebesvær

  • En fornemmelse af en klump i halsen

  • Smerter, der stråler op mod det ene øre

  • Hoste

  • Åndenød eller vejrtrækningsbesvær

  • Hos nogle er en hævet lymfeknude på halsen det første symptom

Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?

Man bør kontakte lægen, hvis:

  • Man er hæs i mere end 2 uger, uden oplagt forklaring, især hvis man er over 40 år

  • Man får synkebesvær

  • Man oplever en vedvarende fornemmelse af en klump i halsen

  • Man får smerter i halsen med udstråling til øret

  • Man får en hævelse på halsen

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om strubekræft bliver man henvist til en øre-­næse-­halslæge.

Øre-næse-halslægen mærker på halsen og undersøger halsen indvendigt med en tynd, bøjelig kikkert (fiberskop), som føres gennem næsen og videre ned i svælget. Undersøgelsen varer få minutter og kan som regel gennemføres uden bedøvelse, evt. med lokalbedøvelse i næsen.

tegning af øre-næse-halsundersøgelse med kikkert.

Tegning af kikkertundersøgelse (direkte laryngoskopi)

Hvis der ses en mistænkelig forandring, skal der tages en vævsprøve (biopsi). Dette foregår som regel i fuld bedøvelse på hospitalet. Først når vævsprøven er undersøgt i mikroskop, er det muligt at stille den endelige diagnose.

Derudover vil man ofte få foretaget en ultralydsundersøgelse samt en CT- eller MR-skanning af halsen, samt CT-skanning af brystkassen for at vurdere sygdommens udbredelse.

Hvorfor får man strubekræft?

  • Tobaksrygning er den vigtigste risikofaktor for strubekræft

  • Risikoen øges yderligere ved et højt alkoholforbrug

  • Risikoen kan også være øget hos personer, der tidligere har fået strålebehandling i hoved-hals-området

Er strubekræft arveligt?

Nej, strubekræft er ikke arveligt.

Hvordan behandler man strubekræft?

  • Behandlingen afhænger af kræftens størrelse og placering

  • Ved tidlige stadier kan behandlingen bestå af enten strålebehandling eller operation gennem munden med laser

  • Ved mere udbredt sygdom anvendes ofte strålebehandling kombineret med kemoterapi

  • I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne hele eller dele af strubehovedet ved operation

  • Målet er både at helbrede sygdommen og i størst muligt omfang bevare stemme-, synke- og vejrtrækningsfunktionen

Forskellige stadier af sygdommen

Kræft i strubehovedet inddeles i stadier efter, hvor stor svulsten er, og om sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne eller andre organer.

Jo tidligere sygdommen opdages, desto bedre er mulighederne for helbredelse.

Kræft på stemmebåndene opdages ofte tidligere end kræft over eller under stemmebåndene, fordi hæshed hurtigt giver symptomer.

Hvis kræften kun sidder på stemmebåndene, er risikoen for at den spreder sig til lymfeknuderne mindre, end hvis den sidder over eller under stemmebåndene.

Lægerne inddeler kræft i struben i fire forskellige T-stadier, afhængig af hvor stor svulsten er:

  • T1 - svulsten sidder på et eller begge stemmebånd

  • T2 - svulsten er vokset op over eller ned under stemmebåndene

  • T3 - svulsten er vokset ind i muskulaturen, og stemmebåndet er lammet

  • T4 - svulsten er vokset uden for strubehovedet (brusk, hud, svælg)

Der findes en tilsvarende inddeling for de typer strubekræft, som har udgangspunkt over eller under stemmebåndene.

Hvad kan man selv gøre for at undgå at få eller forværre strubekræft?

Stoppe med at ryge og begrænse alkoholforbrug.

Hvornår skal man søge hjælp?

Man bør søge læge, hvis man er hæs i mere end 2 uger, uden oplagt forklaring. 

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Da diagnosen kræft på stemmelæberne som regel stilles i et tidligt stadium, er sandsynligheden for helbredelse stor, over 90%. Udsigten til helbredelse ved større kræftknuder og ved spredning er dårligere.

Hyppigt stillede spørgsmål

Er strubekræft farligt?

Ja, ubehandlet kan sygdommen være livstruende men da sygdommen ofte opdages tidligt er muligheder for helbredelse heldigvis gode.

Hvor hyppig er strubekræft?

I Danmark diagnosticeres ca. 250-300 personer årligt.

Sygdommen er hyppigere hos mænd end hos kvinder og ses oftest hos personer over 60 år.

Kan man få strubekræft mere end én gang?

Det er sjældent at udvikle ny strubekræft, men man kan få tilbagefald af sygdommen efter behandling. Derfor følges de fleste patienter i flere år efter afsluttet behandling.

Kan stemmen blive påvirket?

Både sygdommen og behandlingen kan påvirke stemmen.

Hos mange patienter kan stemmen bevares eller genoptrænes efter behandling, men nogle oplever varige ændringer af stemmens styrke eller klang.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

Speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen