Tics og Tourettes syndrom

Judith Nissen

speciallæge

Fakta

  • Tics er pludselige, hurtige og ufrivillige bevægelser eller lyde som øjenblinken, næserynken, snøften eller hosten
  • Tics ses hyppigt hos børn (især hos drenge) og er ofte forbigående
  • Hos en mindre andel er der mange tics, der fortsætter i over et år. Så taler man om kroniske tics, der både kan rumme kroniske motoriske tics og /eller kroniske vokale tics. Når der både er motoriske og vokale tics af over et års varighed, kalder man det Tourettes syndrom     
  • Hvis ticsene ikke giver gener, så er behandling ofte ikke nødvendigt 
  • Hvis ticsene generer, giver smerter, påvirker ens hverdag, eller påvirker en psykisk, kan man få behandling i form af kognitiv adfærdsterapi (tics-træning) eller medicin

Hvad er tics og Tourettes syndrom?

Tics er pludselige og hurtige ufrivillige bevægelser (motorisk tic) eller lyde (vokale tics) som hosten, snøften, rømmen sig, banden og gentagelse af specielle ord.

Ved kroniske tics inklusiv Tourettes syndrom oplever personen at have forskelligartede tics ofte gennem flere år. Gamle tics erstattes af nye, og antallet af tics varierer over dage, uger eller måneder. Mange mennesker med kroniske tics inklusiv Tourettes syndrom har andre udfordringer så som ADHD, OCD, søvnvanskeligheder eller lignende, som kan være mere belastende end ticsene.

Hvor mange har tics og Tourettes syndrom?

15-25 % af alle børn har forbigående tics. 0,5-1 % af alle børn har kroniske tics. En mindre del af børn med kroniske tics har Tourettes syndrom. Drenge har Tourettes syndrom 4 til 5 gange oftere end piger.

Hvad er symptomerne?

Der skelnes mellem fire hovedtyper af tics:

  • Simple motoriske tics
  • Simple vokale tics
  • Komplekse motoriske tics
  • Komplekse vokale tics

Simple motoriske tics er pludselige, gentagne, hurtige, formålsløse og ufrivillige bevægelser, som kan ligne normale bevægelser. De varer som regel kort tid (få sekunder). Hyppige motoriske tics er øjenblinken, øjenrul, skuldertrækninger og ansigtsgrimasser. Disse tics kan ofte skjules, og man lægger ofte ikke mærke til dem.

Simple vokale tics er ofte meningsløse ytringer eller lyde. Nogle prøver at holder dem skjult. Det kan være rømmen, hosten, snøften, smasken, gryntelyde, fløjtelyde eller skrig.

Komplekse motoriske tics er mere koordinerede bevægelser, som kan efterligne normale motoriske funktioner. De optræder normalt uden relation til sammenhængen, de ses i, kan fremtræde upassende og påkalder sig opmærksomhed, fordi de ofte er overdrevne, kraftfulde og gentagne. De kan omfatte hoppen, løben, tvangsmæssig berøring af sig selv eller andre eller spytten. Socialt upassende bevægelser, inklusive obskøne fagter (kopropraksi) og imitering af andres adfærd (ekkopraksi), kan være særligt generende.

Komplekse vokale tics er gentagne ufrivillige ord, sætninger og fraser. De kan bestå i at gentage specielle, nogle gange socialt uacceptable, ofte obskøne ord (koprolali) eller gentagelse af andres eller egne lyde eller ord. De kan ligeledes præsenteres sig som gentagne meningsløse sætninger.

Tics kan undertrykkes eller mindskes, og det gøres nogle gange bevidst, andre gange ubevidst. At hæmme tics bevidst kræver en betydelig koncentration. Under stress, udmattelse eller ophidselse stiger mængden af tics hos nogle, men for andre kommer der flere, når de slapper af.

En del  kan fortælle om en ”prætic fornemmelse”. En prætic fornemmelse kan defineres som en ubehagelig legemlig oplevelse, der forværres lige før et tic viser sig, og momentant ophører ved gennemførelsen af tics. Eksempler på prætic-fornemmelser omfatter kløende fornemmelse i øjnene, ubehag i halsen, muskelstramninger eller spændinger.

Hvorfor får man tics og Tourettes syndrom?

Tics og Tourettes syndrom starter i barndommen, oftest med en motorisk tic i 4-6-årsalderen og gerne i ansigtsregionen (fx øjenblinken). Senere tilkommer der vokale tics.

Tidligere mente man, at tics var en psykologisk forstyrrelse. I dag ved man, at det er en forstyrrelse i hjernefunktionen som følge af biologiske ubalancer, der kan påvises med avancerede billedundersøgelser (for eksempel MR-skanning).

Man ved, at tics kan være arveligt, og at der ofte er flere i den samme familie med tics. Man ved også, at for tidlig fødsel og fødselskomplikationer kan være forbundet med en større risiko for at udvikle tics, hvis man er særligt disponeret. Tics opstår omkring 4-6-årsalderen, når sit maksimum i 10-12-årsalderen og bedres eller reduceres gennem ungeårene. Dette forløb afspejler formentlig en modning af hjernen, som gør, at tics bliver bedre kontrolleret og ikke længere kommer til udtryk.

Andre udfordringer samtidig med Tourettes syndrom

Mange børn med kroniske tics herunder Tourettes syndrom har samtidig en anden tilstand, som regel ADHD eller tvangslidelse (OCD). ADHD er til stede fra den tidlige barndom, mens OCD kan komme til senere, ofte ved 10-12-årsalderen. Depression, angst og adfærdsproblemer ses også hos personer med Tourettes syndrom, og kan være mere forstyrrende end selve ticsene, eller kan forværre ticsene. ADHD kan påvirke præstationerne i skolen. Børnene kan have vanskeligt ved at planlægge, strukturere og prioritere opgaver som skolearbejde eller projekter. Ligeledes kan der være søvnvanskeligheder.

Intellektuelle evner og Tourettes syndrom

Oftest fungerer børn med Tourettes syndrom helt som andre jævnaldrende i skolen, men nogle børn med tics kan opleve læse- og skrivevanskeligheder samt indlæringsvanskeligheder, som kan påvirke dem i skolen. Det er derfor væsentligt, at skolen er opmærksom på barnets udfordringer, således at den relevante støtte gøres mulig. Barnet kan trække sig tilbage og blive socialt isoleret, samt få lav selvfølelse på grund af sine symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Tics og Tourettes syndrom kræver en grundig undersøgelse af barnet og samtaler med familien. Det er også vigtigt at kortlægge andre sygdomme, som kan ses sammen med tics eller Tourettes syndrom:

  • Tvangstilstande (OCD) findes hos ca. 25-50 % af de personer, der har kroniske tics. Tvangstilstande er karakteriseret ved tvangstanker, ængstelse samt tvangshandlinger. En tvangstanke kunne være en tanke om, at man får beskidte hænder og dermed kan blive syg og dø. Disse tanker gør en bange, og man bliver derfor nødt til at gentage håndvasken mange gange
  • Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder med hyperaktivitet (ADHD) ses hos mellem 50 og 90 % af børn og unge med tics. Opmærksomhedsvanskeligheder er karakteriseret ved vanskeligheder med at fastholde koncentrationen, fx i skolen, og let ved at blive afledt af indre eller ydre stimuli. Mange børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse er også præget af motorisk uro eller hyperaktivitet, samt at de siger mange lyde eller ord
  • Impulsivitet og irritabilitet, evt. vredesudbrud ses hos nogen med Tourettes syndrom, ofte når der samtidigt er ADHD
  • Angst, depression, adfærdsforstyrrelser og søvnforstyrrelser er mere hyppige hos børn med Tourettes syndrom. Disse tilstande er vigtige at være opmærksom på, da de kan være yderst belastende for et barn eller ungt menneske
  • Selvskadende adfærd som skæren tænder, tendens til at slå/bide sig selv
  • Tics-lidelser kan ses hos 9-11 % af børn med autisme er udfordret i social interaktion og forståelse, hvor de kan have svært ved at leve sig ind i andre mennesker og derfor let kan føle sig misforstået

Den endelige diagnose kræver ofte et samarbejde mellem familie, egen læge, børnelæge og børnepsykiater.

Behandling

Idet mange børn og unge med tics oplever andre komplicerende udfordringer, vil det være vigtigt at have en forståelse af de samlede udfordringer. Tics er meget påvirkelige af stress, belastninger og udtrætning. Skolemæssige eller sociale forståelsesmæssige udfordringer skal således oftest støttes først. Et barn, der har store problemer med at skabe overblik og struktur eller at koncentrere sig, vil opleve skolemæssige udfordringer, som kan være yderst belastende. Dette vil kunne forværre tics. Også vanskeligheder med at forstå jævnaldrende, oplevelsen af at blive misforstået eller at føle sig udenfor, er belastende oplevelser og kan sekundært vise sig som forværring af tics. 

Når der samtidigt forekommer tvangssymptomer, angst eller tristhed, er det vigtigt at forstå sammenhængen til tics-lidelsen, og det kan være, at det er disse lidelser, der bør håndteres først.

Tics kan behandles med

Psykoedukation

Ved psykoedukation gives en grundig viden om tics. Det har vist sig, at det at få en større forståelse af sin tics-lidelse, kan få stor indflydelse på intensiteten af tics.

Terapi

Ved tics-træning kan man trænes i at blokere tics.

Medicin

De præparater, der anvendes ift. tics, omfatter især antipsykotika samt alfa-agonister. Begge præparatgrupper er dog associeret med bivirkninger, og effekten er oftest minimal.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Judith Nissen

klinisk og psykoterapeutisk overlæge, klinisk lektor, ph.d., Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Region Midt

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen